
Egeprocessionsspinder
Randers Kommune er klar til at bekæmpe egeprocessionsspinderen. Giv os besked, hvis du ser den.
Egeprocessionspinderen lever på egetræer og har mikroskopiske hår, som blandt andet kan give udslæt, kløe og vejtrækningsbesvær.
Larven er ikke observeret i Randers Kommune. Kommunen har et beredskab klar til at bekæmpe larven, hvis den bliver opdaget.
Har du set larven i Randers Kommune?
Via appen ”Arter” kan man få svar på hvorvidt det er egeprocessionspinderen, man har opdaget, eller om det er en ufarlig larve.
Opdager man larven, skal man kontakte Randers Kommune via nedenstående formular eller via telefon 22490612.
Egeprocessionsspinder på privat grund
Er larven fundet på privat grund, vil kommunen stadigvæk gerne have besked om fundet for at have overblik over omfanget. På privat grund skal man selv kontakte et behandlerfirma for at få larven fjernet, da kommunen ikke har lov til det. Man bør holde afstand til larverne og ikke fjerne dem selv.
Borgere kan også hjælpe med at forebygge, at larven skulle brede sig, ved at lokke fugle som fx musvitter og blåmejser til med foder og fuglekasser, da de spiser larven.