Naturfestival med græs, bål og telte.

Naturens Dag på Nordre Fælled

Randers Kommune, Bysekretariatet, Randers Naturcenter og Naturstyrelsen inviterer alle til et brag af en naturfestival på Nordre Fælled lørdag den 6. september 2025.

Kom og vær med, når Nordre Fælled bliver fyldt med sjove, lærerige og hyggelige aktiviteter for hele familien. Prøv kræfter med affaldslege, naturværksteder, snobrød over bål, spændende spil om vandmiljø og sjove orienteringsløb.

Deltag i kreative workshops, lær mere om naturen og biodiversitet, og oplev badesø-projektet. Mød lokale foreninger og ildsjæle, som brænder for fællesskab, bæredygtighed og friluftsliv.

Der er aktiviteter for både børn og voksne hele dagen — så kom og få en dag fyldt med natur, fællesskab og inspiration!

Lørdag den 6. september 2025, klokken 10.00-14.00

Naturens Dag afholdes af Randers Kommune, Randers Naturcenter, Naturstyrelsen og Bysekretariatet og er støttet af Randers Bolig.

Programoversigt

Kl. 10.00–14.00
Randers Naturcenter

  • Krible-Krable-aktiviteter

  • Dissekering af vilde danske dyr med Bio-Birgitte (foregår kl. 10.30 og 12.15)

  • Naturværksted hos UdeUnger (snitte, save, bygge ting i naturmaterialer)

  • Plantetryk: Lav flotte stofposer med tryk af planter

  • Bål og brød: Bag dit eget pandebrød eller grill medbragt mad

Kl. 10.00–14.00
Randers Fjord Camp

  • Bag snobrød og pandekager over bål

  • Hør mere om ferieaktiviteter som skinnecykler og kano

Kl. 10.00–14.00
Veteranhuset Randers

  • Oplev en lavvu (stort telt) med feltudstyr

  • Se feltrationer og prøv børnevenlig bueskydning

  • Lille bålhygge

Kl. 10.00–14.00
Randers Bibliotek

  • Følekasser med naturmaterialer

  • Naturskattejagt

  • Farvelægning og kreative aktiviteter

  • Fælles naturkunstværk

Kl. 10.00–14.00
Vandmiljø Randers

  • Spillebule med vendespil, puslespil og vandspil

  • Udforsk vandets kredsløb og afløbssystem

Kl. 10.00–14.00
No.17 – Huset for bæredygtig handling

  • Fold origami-dyr af genbrugspapir

  • Få inspiration til en mere bæredygtig hverdag

Kl. 10.00–14.00
Natur og Ungdom Randers

  • Prøv børnevenligt orienteringsløb i samarbejde med Randers Orienteringsklub

  • Kreative aktiviteter med småkryb som tema

Kl. 10.00–14.00
Pædagoguddannelsen VIA

  • Naturworkshops

  • Bålsted med brænde og træstubbe

Kl. 10.00–14.00
Randers Kommune / badesøprojektet

  • Få viden om planerne for badesøen på Nordre Fælled

  • Del dine idéer og ønsker med arkitekterne

Kl. 10.00–14.00
Ren Randers / Renholdet

  • Sjove affaldslege og konkurrencer med Hr. Skrald

  • Bliv klogere på affaldsforurening og nedbrydningstider

Kl. 11.00 og kl. 13.00
Flyvende prinsesse: Damen der blev til et træ

  • Børneteater

Praktisk information