Miljø- og teknikudvalget
Godkendt referat
torsdag den 22. november 2007 kl. 15:15 - 18:10
Punkt 261 og punkt 262 blev behandlet først.Punkt 252 og punkt 254 udgik af dagsorden.
Mødelokale 3313
Afbud fra Jørgen Bruno Andersen
 

Indholdsfortegnelse

251.

Mundtlig status for sagsbehandling vedrørende husdyrbrug ved Finn Hansen

252.

Miljøgodkendelse af Randers Flyveplads

253.

Mundtlig orientering på status for Østervold ved Henri Amsler

254.

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 508 Thors Bakke med kommuneplantillæg nr. 82

255.

Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 513 Sportscollege og tillæg nr. 84

256.

Planlægningsgrundlag på vindkraftområdet

257.

Forslag til igangsætning af kommende lokalplaner nov. 2007

258.

Planstrategi 2007 - 2016 - Miljø og Teknik

259.

Drøftelse af eventuel skiltepolitik

260.

Indledende drøftelse af Mastepolitik for Randers Kommune

261.

Vand og Naturplaner - Gudenåkomiteens bemærkninger til idefasen.

262.

Vand og Naturplaner - Randers Kommunes bemærkninger til idefasen.

263.

Lokalplan 503, Lindholt 2. etape, byggemodning - Vejanlæg. Ansøgning om anlægsbevilling

264.

Lokalplan 506 - Tjærebyvang 2 - byggemodning Ansøgning om anlægsbevilling.

265.

Lokalplan 506, Tjærbyvang 2. etape, byggemodning - kloakanlæg. Ansøgning om anlægsbevilling

266.

Lokalplan 503, Lindholt 2. etape, byggemodning - kloakanlæg. Ansøgning om anlægsbevilling

267.

Boligområde Albækparken, Harridslev, byggemodning - kloakanlæg Ansøgning om anlægsbevilling

268.

Forslag til gennemførelse af en "grøn" bydel/lokalplan - pilotprojekt

269.

Gensidig orientering

Retur til indholdsfortegnelsen

251. Mundtlig status for sagsbehandling vedrørende husdyrbrug ved Finn Hansen


Beslutning:
Finn Hansen orienterede om sagsbehandlingen vedrørende husdyrbrug.



J. nr. 09.02.09 G01Retur til indholdsfortegnelsen

252. Miljøgodkendelse af Randers Flyveplads


Resumé
Randes Kommune har ansøgt om en ny miljøgodkendelse af Randers Flyveplads, efter at Miljøklagenævnet har truffet afgørelse vedrørende den påklagede godkendelse fra 2003. Miljøgodkendelsesforslaget er udarbejdet på baggrund af Miljøklagenævnets afgørelse, Randers Kommunes ønske om mulighed for udvidelse af landingsbanen og et ønske om at benytte de mindst miljøbelastende afisningsmidler på landingsbanen.

Sagsfremstilling
Randers Flyveplads skal have ny miljøgodkendelse efter Miljøklagenævnets behandling af klager over amtets godkendelse. Det er vej- og trafikafdelingen, der på vegne af byrådet administrerer Randers Flyveplads. 

 

På miljø- og teknikudvalgets møde den 27. september 2007 blev ansøgningsgrundlaget for den nye miljøgodkendelse af Randers Flyveplads vedtaget.  

 

Den godkendende myndighed er Randers Kommune. Miljø og tekniks virksomhedskontor har udarbejdet vedlagte forslag til miljøgodkendelse, og har rollen som tilsynsmyndighed.

 

Miljøgodkendelsen giver mulighed for

 

  • et samlet operationstal på 7.500 heraf alm. operationer 5.000 og særlige operationer 2.500 (1.900 skoleflyvning i landingsrunder, 100 faldskærmflyvninger,100 Ultralette klasse A og 400 Ultralette kasse B)
  • begrænsede aktiviteter i kategorien ”alm. flyaktiviteter” i de sene aftentimer (22-23) og i de tidlige morgentimer (06-07)
  • brug af ”de mindst miljøbelastende” afisningsmidler under forudsætning af at afløbsforholdene ændres.
  • forlængelse af banen med 300 meter

 

Efter at miljøgodkendelsen er blevet offentliggjort er der 4 ugers klagefrist. En eventuel klage skal indsendes til Randers Kommune, som så videresender klagen til miljøklagenævnet sammen med det materiale, der ligger til grund for godkendelsen.

 

Den væsentligste miljøpåvirkning fra flyvepladsen er den støjbelastning, den påfører de omkringboende i forbindelse med forskellige brugeres benyttelse af flyvepladsen til såvel erhvervs som fritidsbrug.

 

En støjberegning har vist, at ovennævnte aktiviteter resulterer i, at 17 boliger i det åbne land belastes med 50 dB og derover og heraf 5 boliger med mere end 55 dB. Ingen boligområder i Randers, Mejlby, eller Lem belastes med 50 dB og derover.

 

Til sammenligning gav godkendelsen fra 2003 mulighed for at belaste 40-45 boliger med mere end 50 dB.

 

Der er stillet særlige vilkår i godkendelsen til de særlige flykategorier, der begrænser belastningen fra disse aktiviteter i perioder, hvor de opleves som særligt generende i weekender og om aftenen i sommerhalvåret.

 

Det vurderes, at den reducerede operationsplan tilgodeser både hensynet til at flyvepladsen har regional betydning og ønsket om at begrænse antallet af støjbelastede boliger væsentligt. 

 

Godkendelsen åbner mulighed for, at der kan anvendes de mindst miljøbelastende afisningsmidler. Dette forudsætter dog, at der ændres på afløbsforholdene således, at overfladevandet enten nedsives eller, at overfladevandet gennemstrømmer et tilstrækkeligt stort bassin inden udløb til dræn. Dette skal sikre, at der ikke sker en forringelse af kvaliteten af den nuværende recipient Borup Møllebæk.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen

Indstilling
Forvaltningen indstiller til miljø- og teknikudvalget

 

at indhold af miljøgodkendelse af Randers Flyveplads fastsættes som ovenfor beskrevet.

 

Bilag eftersendes. 


Beslutning:
Udgik.



Retur til indholdsfortegnelsen

253. Mundtlig orientering på status for Østervold ved Henri Amsler


Beslutning:
Henri Amsler orienterede om status på Østervold.

Udvalget ønsker at diskutere lokalplanreguleringer på næste møde.



J. nr. 01.02.05 P16Retur til indholdsfortegnelsen

254. Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 508 Thors Bakke med kommuneplantillæg nr. 82

Resumé
Byrådet behandlede på mødet den 27. august 2007 forslag til lokalplan nr. 508, Thors Bakke samt kommuneplantillæg nr. 82. Lokalplanforslaget åbner mulighed for, at Thors Bakke kan omdannes til en ny attraktiv bydel, der indeholder boliger, sundhedscenter, biografcenter, butikker, bypark, bygninger til offentlige formål, uddannelsesinstitutioner, kontor, liberale erhverv og lignende.

 

Lokalplanforslaget har været offentliggjort og fremlagt i perioden fra den 29. august 2007 til den 24. oktober 2007.


I forbindelse med offentlighedsperioden er der indkommet 14 indsigelser / bemærkninger til lokalplanforslaget.

Sagsfremstilling
Efter Byrådets beslutning på mødet den 27. august 2007 har lokalplanforslag nr. 508 samt kommuneplantillæg nr. 82 været fremlagt for offentligheden i perioden fra den 29. august til den 24. oktober 2007.

 

Lokalplanens område omfatter Thorgrunden med et samlet areal på ca. 31.000 m2. I 2003 stoppede produktionen af øl på Thorbryggeriet i Randers. Private investorer har købt ejendommen og udarbejdet et forslag til en ny disponering af grunden. Der er tidligere ud-arbejdet et projekt, der dannede baggrund for lokalplanforslag nr. 341, Thorgrunden. Lokalplanforslag nr. 341 blev i december 2006 trukket tilbage. Det foreliggende projektforslag, udarbejdet af arkitektfirma Arkitema, danner således grundlag for det nye lokalplanforslag nr. 508, Thors Bakke.

 

I følge lokalplanforslaget åbnes der mulighed for, at Thors Bakke kan omdannes til en ny attraktiv bydel, der indeholder boliger herunder et højhus på 90 m og 28 etager, sund-hedscenter, biografcenter, butikker, bypark, bygninger til offentlige formål, uddannelses-institutioner, kontor, liberale erhverv og lignende.

 

Der er ved høringsfristens udløb indkommet 14 indsigelser / bemærkninger til lokalplan-forslaget, hvoraf en indsigelse er ledsaget af 1609 underskrifter imod opførelse af højhuset, og 1466 underskrifter til støtte for bevarelse af malteribygningen og sodavandsfabrikken.

 

Indsigelsernes hovedpunkter er henholdsvis højhuset samt bevarelse af malteribygningen og sodavandsfabrikken. De øvrige indsigelser / bemærkninger handler om områder, som for eksempel, for få detailhandels m2, manglende adgang til højhuset for offentligheden, intentionerne vedrørende Bryghuset, P-pladser ved tinghuspladsen samt beskyttelse af fortidsminder i henhold til museumsloven.

 

 

 

Oversigt indsigere til lokalplan 508 – Thors Bakke

Nr.

Indsiger

Modtaget

Kort resumé

 

 

 

 

1

Foreningen for By- og Landskabskultur i Randers kommune

22.10.2007

24.10.2007

Imod højhus. Ønsker bevaring af bryggeribygninger fra 1926 og 1933.

2

Landsforeningen for Bygnings- og landskabskultur

19.10.2007

Imod højhus – bør ihvertfald reduceres. Værn om kulturmiljø -bevar flere af bryghusbygningerne.

Tag hensyn til fredede og bevaringsværdige bygn. udenfor området.

3

Louise Andersen, Østerkæret 19, Fårup

15.10.2007

21.10.2007

Artikel.Ja til ny bydel i pagt med de bryggeribygnigner, der er bevaringsværdige. Imod boligsilo.

4

Ib Christensen, Gørtler vej 26, Randers

9.10.2007

Vartegn eller skamstøtte. Højhus ødelægger byens skyline. Foreslås af der intetsteds i området tillades bygninger højere end 22 meter.

5

Conny Nielsen, Jernbanegade 4B, Randers

Åbent brev til borgmesteren

Revurder lokalplanen for området, på baggrund af underskriftsindsamling.

6

Hans Ørsted, Lorentzgade 4, Randers

23.10.2007

Bev. af bygninger. Ønsker højhus fjernet. Foreslår et vartegn/tårn som udsigtsmulighed.

7

Kulturarvsstyrelsen, Hannelene T. Jensen

24.10.2007

Bekymret for højhusets placering. Forslår at der arbejdes videre med placering.

8

Kirsten Rasmussen, Køsters Allé 6 og Peter Swanstrøm, Køsters Alle 3, Rds. (på vegne af beboere på køsters Allé)

21.10.2007

Imod højhus-projekt. Påpeger skygge problematik.

9

Kulturhistorisk Museum

24.10.2007

Imod nedrivelse af bygningerne. Påpeger  at Thor-bygningerne har stor kulturhistorisk betydning for Randers.

10

Knud Precht, R.Hougårdsvej 12b, Randers

9.10.2007

Foreslår at der indrettes lokaler på øverste etage i højhuset til restaurationsvirksomhed, og udsigtsmulighed for offentlighed.

11

Kulturbryggeriet  under etablering, v. Anja Aabenhus, Lisbeth Nielsen, Mitten Ferrar og Preben Larsen, c/o Østre Boulevard 4, Randers.

23.10.2007

Anbefaler at fastholde lokalplanens intentioner om at etablere et sted for kommunens børn og unge. Foreslår en behovsanalyse.

12

Randers Cityforening

24.10.2007

For få m2 til detailhandel. Færre p-pladser i fht. tidl. forslag. P-muligheder skal være attraktive.

13

Justitsmin., Dir. for Kriminalforsorgen

21.09.2007

P-pladser Tinghuspladsen

14

Kulturhistorisk Museum

10.08.2007

Fortidsminde beskyttet af museumslovens §27 – undersøgelser.

 

Indsigelserne er sammenfattet og behandlet i et sagen vedlagt notat. Som der fremgår af notatet, foreslås der under områdets anvendelse § 2 stk. 5 en tilføjelse efter ”Det er kun de nederste 6 etager”  – her tilføjes ”samt de øverste 2 etager, som må indrettes til serviceformål”.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Behandling af sagen på MTU forudsætter, at der er enighed om trafikanalysen mellem Konsortiet og Randers Kommunen, og at Konsortiets bidrag til infrastruktur m.m. er afklaret. Afhængigt af dette vil der være økonomiske konsekvenser for Randers Kommune. Dette vil der blive udarbejdet et notet om når forhandlingerne er afsluttet. Der vil på sigt være behov for infrastrukturinvesteringer i bymidten, som ikke direkte har relation til ét projekt, men har sammenhæng med diverse bymidteprojekter, som for eksempel Museumspladsen, fredeliggørelsen af bymidten, herunder Østervold, havneudflytningen, flere forbindelser på tværs af fjorden o.s.v. Lokalplanforslaget har efter forvaltningens vurdering ikke personalemæssige konsekvenser.

Indstilling
Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

 

at indsigelserne til lokalplanen besvares i overensstemmelse med vedlagte notat, og

 

at der i lokalplanen, under områdets anvendelse § 2 stk. 5 tilføjes, at de øverste to etager kan anvendes til serviceformål.

 

at lokalplanen samt kommuneplantillægget vedtages endeligt.

 

   

 


Bilag:
 Forslag til behandling af indsigelser og bemærkninger til lokalplanforslag 508, Thors Bakke samt kommuneplantillæg nr. 82..doc
 LP.508.SamletPlan.28.8.2007.pdf

Beslutning:
Udgik.



J. nr. 01.02.05 P16Retur til indholdsfortegnelsen

255. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 513 Sportscollege og tillæg nr. 84


Resumé
Lokalplanområdet ligger ved Elro Arena og giver mulighed for at opføre en etageejendom i 9 etager. Ejendommen skal indrettes til almennyttige boliger og serviceerhverv.

Den samlede bebyggelsesprocent for rammeområdet øges til 40. Byggeriet vil stille en række brandmæssige krav på naboejendom. Lokalplanforslaget er tilvejebragt på privat initiativ. Forslaget har været fremlagt i offentlig høring. Der er kommet 3 indsigelser til lokalplanforslaget.

Sagsfremstilling
Lokalplanforslaget er tilvejebragt på privat initiativ, og udspringer fra et ønske om at etablere et sportscollege i Randers by. Placeringen skulle være i nær tilknytning til byens større idrætsfaciliteter, nemlig Essex Park og Elro Arena.

 

Selve lokalplanområdet, som hovedsageligt udgøres af byggefeltet til ejendommen, ligger mellem Annekshallen, Elro Arena og Vester Boulevard.

 

Lokalplanen åbner mulighed for at opføre et punkthus med 9 etager og en maks. højde på 35 meter. Da ejendommen dermed bliver forholdsvis høj i forhold til lokalområdet, stilles der store krav til ejendommens arkitektoniske udtryk. Bebyggelsen skal fremtræde med et harmonisk og symmetrisk udtryk i et moderne arkitektonisk formsprog, med to tårnlignende bygningselementer, adskilt med en let og transparent konstruktion. Dermed vil ejendommen fremstå mere slank og markant i helhedsbilledet.

 

Udvalget for miljø og teknik har på sidste møde indstillet til byrådet, at der anvendes 1,5 mio. kr. fra midlerne ved solvent likvidation af Kollegiet Nørrebrogade 34, til at dække udgifterne til en ekstra indsats med hensyn til den arkitektoniske bearbejdning og udførelse af projektet.

 

Den tætte placering på Elro Arena betyder, at der kan bygges i skel. Dvs. at de to bygninger, Elro Arena og sportscollege, vil grænse op til hinanden. Det vil medføre en række brandmæssige krav og foranstaltninger på Elro Arena.

 

Den nye bebyggelse vil medføre, at bebyggelsesprocenten for hele området omkring Elro Arena, rammeområde O22 i Kommuneplanen vil overstige de gældende 30 pct. Lokalplanen ledsages derfor af et kommuneplantillæg, der udvider den samlede bebyggelsesprocent for hele rammeområdet til 40.

 

Forslag til lokalplan nr. 513 Sportscollege og tillæg nr. 84 Kommuneplan 2005 blev vedtaget af Randers Byråd den 27. august 2007 med henblik på offentliggørelse i henhold til Planlovens bestemmelser. Forslaget har været fremlagt i perioden fra den 5. september 2007 til den 31. oktober 2007.

 

Ved indsigelsesfristens udløb var der kommet 3 indsigelser fra:

 

a)     Foreningen for By- og Landskabskultur i Randers Kommune

b)     Maria Zachariasen, Sjællandsgade 58, 5. th.

c)      Stig Nielsen, Sjællandsgade 58, 3.

 

Forvaltningen gennemgår i et til dagsordenen vedhæftet notat de indkomne indsigelser og foreslår, at indsigelserne afvises.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Projektet forventes realiseret som almennyttige ungdomsboliger. Der vil senere komme en ansøgning om kommunalt indskud i den forbindelse.

Indstilling
Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

 

at forvaltningens forslag til behandling af indsigelser tiltrædes, og

 

at lokalplanforslag nr. 513 og tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2005 for Randers Kommune vedtages endeligt uden ændringer.

 

 


Bilag:
 Lokalplanforslag 513 + bilag.pdf
 Notat - indsigelser og bemærkninger.doc

Beslutning:
Indstilles tiltrådt.



J. nr. 01.02.20 P15Retur til indholdsfortegnelsen

256. Planlægningsgrundlag på vindkraftområdet


Resumé
Der er ingen uudnyttede vindmølleområder i Randers Kommune, da Århus Amt kun udlagde områder ved konkrete projekter. På grund af de få henvendelser kommunen har haft og den forventede fordeling af kvoter til vindmøller i fremtiden, så anbefales det, at der i forbindelse med kommuneplanrevisionen arbejdes med udlægning af nye vindmølleområder. Indtil da kan eventuelle ansøgninger godkendes vha. kommuneplantillæg.

Sagsfremstilling
På miljø- og teknikudvalgets møde den 28. juni 2007 har Jens Peter Hansen på vegne af den borgerlige gruppe i Randers byråd ønsket en redegørelse for, hvorledes Randers kommune kan tilvejebringe et planlægningsgrundlag på vindkraftområdet. På den baggrund har forvaltningen udarbejdet denne redegørelse, som belyser baggrund, nuværende status og den fremtidige udvikling på området for vindmølleplanlægning.

 

Baggrund for vindmølleplanlægning

Regeringen indgik i marts 2004 en aftale om en saneringsordning for eksisterende vindmøller og udbygning med nye møller. Ordningen går ud på, at sanere gamle vindmøller på op til 450 kW - i alt 175 MW - og samtidig etablere nye vindmøller med en kapacitet på op til 350 MW. Saneringsordningen gælder for nedtagning af vindmøller i perioden 1. juli 2004 – 30. juni 2009. Saneringsbeviset skal anvendes i fabriksnye vindmøller nettilsluttet i perioden 1. januar 2005 – 31. december 2009. I aftalen forudsættes, at det bliver muligt på landsbasis at nedtage ca. 900 gamle møller og lade dem erstatte af ca. 150-200 nye møller. I forlængelse af aftalen opfordrede Miljøministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet regionplanmyndighederne til i samarbejde med kommunerne, at regionplanlægge egnede områder til genplacering af nye landbaserede vindmøller til erstatning for de sanerede vindmøller.

 

Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening har i januar 2007 opfordret alle kommunalbestyrelser til ”straks i de første måneder af 2007 at udarbejde og vedtage kommuneplantillæg og lokalplaner for vindmølleprojekter på bl.a. de lokaliteter, hvor amterne har foretaget en planlægning, og hvor projektudviklere ønsker at opstille nye møller.”

 

Nuværende status på vindmølleplanlægning

Kommunerne har i 2007 overtaget vindmølleplanlægningen for så vidt angår møller med en totalhøjde på op til 150 meter. Der er i dag 110 vindmøller i Randers Kommune, som er fordelt over det meste af kommunen, dog med en hovedvægt på vindmølleparken ved Overgård Gods (se bilag med kort over vindmøller i Randers Kommune).

 

I det tidligere Århus Amt blev der ikke udlagt nye vindmølleområder, medmindre der forelå et konkret projekt. I den ny Randers Kommune var dette tilfældet ved Overgård Gods, hvor der blev udarbejdet et regionplantillæg for udvidelse af den eksisterende vindmøllepark med yderligere 10 møller. Området er lokalplanlagt og møllerne er nu under opførelse. Når de nye vindmøller er opsat, vil området blive Danmarks største (i MW) landbaserede vindmøllepark.

 

Der er ikke flere uudnyttede vindmølleområder i Randers Kommune, og kommunen har ikke overtaget nogen gangværende vindmølleplaner fra Århus Amt.

 

Fremtidig vindmølleplanlægning på landsplan

Ifølge den statslige udmelding til kommuneplanlægningen 2009 stopper vindmølleplanlægningen ikke med de igangværende planer, som kommunerne har overtaget efter amterne. Det er et statsligt mål, at der fortsat etableres ny vindkraftkapacitet til havs og på land. Efter 2009 forventer staten, at der fortsat vil være behov for udskiftning og opstilling af møller på land.

Miljøministeriets planlægningsudvalg for vindmøller har i februar 2007 udgivet en rapport, som indeholder anbefalinger til den fremtidige planlægning for vindmøller op til 150 meter på land. Anbefalinger er, at kommunerne som centrale aktører skal sikre en balance mellem landskabshensyn, hensyn til klimapolitik/forsyning og nabohensyn, så der forsat kan ske en udbygning. Desuden skal staten sikre det nødvendige grundlag for kommunernes planlægning ved at bidrage med retningslinjer, viden og værktøjer.

 

Det er regeringens målsætning, at det samlede energiforbrug ikke må stige, og andelen af vedvarende energi skal forøges til mindst 30 % af energiforbruget i 2025. De endelige mål på energiområdet forhandles i øjeblikket i Folketinget. KL forventer, at det nationale mål for planlægning af arealer til vindmøller nedbrydes til kvoter for kommunegrupper. I den midtjyske region, der har ca. 1/3 af de egnede arealer på landsplan, lægges der op til to kommunegrupper (øst og vest), indenfor hvilke kommunerne selv skal fordele kvoten.

 

Fremtidig vindmølleplanlægning i Randers Kommune

For at give mulighed for, at der kan opsættes flere vindmøller i Randers Kommune, skal der i kommuneplanen udpeges nye arealer til vindmøller. Dette kan gøres ved et eller flere kommuneplantillæg eller i forbindelse med revisionen af kommuneplanen, hvor der alligevel skal udpege nye arealer til vindmøller. Udpegningen af nye vindmølleområder skal følge reglerne om, at der minimum skal være en afstand til nærmeste beboelse på 4 x totalhøjden (dvs. at der minimum skal være 500 m til nærmeste beboelse, hvis møllen er 125 m høj). Dette begrænser antallet af mulige vindmølleområder væsentligt. Endvidere skal der i planlægningen tages hensyn til landskabet, støj, lavfrekvent støj, skygger m.v. 

 

Hvis vindmøllernes totalhøjde overstiger 80 m, skal der endvidere udarbejdes en VVM-redegørelse. Indtil 150 m højde er det kommunen, der skal udarbejde VVM, mens det er Miljøcentrene, som udarbejder VVM for møller med en totalhøjde over 150 m.

 

Endelig skal der udarbejdes lokalplaner for vindmølleområderne, før der kan opstilles vindmøller i området.

 

Der er indtil videre i 2007 kun modtaget tre henvendelser om opstilling af vindmøller. To af henvendelserne drejede sig om husstandsmøller, som planmæssigt kan tillades efter landzonereglerne. Den sidste henvendelse drejede sig om et forslag til et område til opstilling af vindmøller, som ønskes taget til overvejelse, når kommunen skal udpege nye vindmølleområder.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Eventuelle økonomiske og personalemæssige konsekvenser er ikke beregnet.

Indstilling
Forvaltningen indstiller til miljø- og teknikudvalget

 

at udpegningen af nye arealer til vindmøller sker i forbindelse med kommuneplanrevisionen

 

at eventuelle ansøgninger, inden den nye kommuneplan er vedtaget, kan behandles og eventuelt godkendes vha. et kommuneplantillæg.

 


Bilag:
 Vindmøllekort.pdf

Beslutning:
Tiltrådt, idet udvalget ønsker at fremme eventuelle ansøgninger.



J. nr. 01.02.05 P16Retur til indholdsfortegnelsen

257. Forslag til igangsætning af kommende lokalplaner nov. 2007

Resumé
Der anbefales en igangsætning af kommende lokalplaner til henholdsvis erhvervs- og boligformål i Assentoft og Stevnstrup.

Sagsfremstilling
Den tidligere fremsatte lokalplanrækkefølge tager udgangspunkt i de nuværende aktuelle sager, hvor forvaltningen har vurderet, at en igangsætning af lokalplanudarbejdelse er hensigtsmæssig. Det skal understreges, at der altid kan indtræffe uforudsete begivenheder eller ændringer, der vil kræve en ad hoc justering af den prioriterede liste.

Det anbefales at igangsætte følgende lokalplaner.

 

Erhvervsområde øst for Virkevangen i Assentoft

Randers Kommune har et areal på ca. 248.300 m2 øst for eksisterende erhvervsområde 2E4 ved Virkevangen i Assentoft, der kan lokalplanlægges og sættes til salg i udbud. Det anbefales at igangsætte en lokalplanlægning af området, da der er stor mangel på erhvervsjord.

 

Boligområde 2B7 i Stevnstrup

Langå Kommune har i 2006, på foranledning af private grundejere, besluttet at udarbejde lokalplanforslag for et større boligområde 2B7, Stevnstrup i Kommuneplan for Langå. Der foreligger i kommuneplanen en strukturplan for området.

Lokalplanforslaget blev, pga. ressourcemangel, ikke igangsat på daværende tidspunkt.

Det anbefales at vurdere strukturplanens anvendelse og igangsætte arbejdet med lokalforslaget.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der vil være følgeudgifter til byggemodning og forsyning til de kommunale lokalplaner, ligesom der vil være indtægter ved salg. Der redegøres nærmere for økonomi ved lokalplanforslagenes fremsættelse.

Indstilling
Forvaltningen indstiller til miljø- og teknikudvalget,

 

at lokalplanlægning for de ovennævnte lokalplaner kan igangsættes,

 

 

 


Beslutning:
Tiltrådt.



J. nr. 01.00.00 P17Retur til indholdsfortegnelsen

258. Planstrategi 2007 - 2016 - Miljø og Teknik

Resumé
Byrådet skal vedtage en planstrategi og en Agenda 21 - strategi inden udgangen af 2007.

 

Forvaltningen har med udgangspunkt i vision 2016 lavet et forslag til en integreret planstrategi og Agenda 21-Strategi.

Sagsfremstilling
Byrådet skal vedtage en planstrategi og en agenda 21- strategi i 1. halvdel af byrådsperioden, dvs. inden udgangen af 2007. Planstrategien er en del af kommuneplanlægningen, og sætter de formelle rammer for den videre planlægning.

 

I forbindelse med visionsprocessen blev det besluttet at planstrategien skal have karakter af en detaljering og konkretisering af visionerne, således at visionsprocessen, plan­stra­tegien og den efterfølgende kommuneplanlægning udgør et sammenhængende forløb.

 

Med udgangspunkt i byrådets visioner har forvaltningen udarbejdet et forslag til planstrategi. Visionerne for områderne fremstår øverst i hvert kapitel, og forvaltningen har herefter for hvert enkelt område forholdt sig til status, konsekvenser af visionerne, og foreslået en strategi for at leve op til visionerne.

 

Planstrategien omhandler ikke udelukkende fysisk planlægning, men er en del af planlægningshierarkiet. Omdrejningspunktet for planstrategien er, at de medtagne emner skal have en påvirkning af kommunens fysiske omgivelser. De visioner der er medtaget i forslag til planstrategien vurderes således at have en betydning for den fysiske udvikling af kommunen.

                                                                                                      

Den hidtidige proces:

Byrådets visioner blev vedtaget i juni 2007, Disse har udgjort grundlaget for forvaltningens arbejde med forslag til strategi.

 

Forvaltningens forslag til planstrategien blev drøftet i ØU den 1/10, og efterfølgende sendt rundt til samtlige partigrupper. Formålet er at de enkelte partigrupper kan drøfte planstrategien inden den politiske behandling i udvalgene.

 

Den videre proces er:                           

okt.-nov.:

Behandling i udvalg. Der er mulighed for op til 2 drøftelser i hvert udvalg. Fagdirektørerne har ansvaret for behandlingen. Erhverv- og udvikling kan deltage i udvalgsmøder.

3. december:

Behandling i ØU

 

10. december:

Vedtagelse i byrådet.
Planstrategien gælder straks efter vedtagelsen. Der er ikke som ved andre plandokumenter tale om et forslag.

 

9. januar – 5 marts:

Offentlighedsfase.

Indholdet i offentlighedsfasen er under planlægning.

 

Marts/April 2008:

Byrådet drøfter indkomne forslag i offentlighedsfase. I den forbindelse skal det vurderes, hvorledes de indkomne forslag skal indgå i den videre planlægning. Det er endvidere muligt at ændre planstrategien på baggrund af de indkomne forslag.

 

Indstilling
Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget,

at oplægget til planstrategi godkendes.

 

 

 

<BESLUTNING - 1510/17783>

Miljø- og teknikudvalgets beslutning den 1. november 2007, punkt 230:

Drøftes videre på næste møde.

 

 

</BESLUTNING - 1510/17783>


Bilag:
 1. Strategi 2016 tekst.doc

Beslutning:
Fremsendes uden indstilling til Økonomiudvalgets behandling.



J. nr. 01.02.00 P15Retur til indholdsfortegnelsen

259. Drøftelse af eventuel skiltepolitik

Resumé
Randers Kommune har et facade- og skilteudvalg men ikke en decideret skiltepolitik. I forbindelse med ansøgninger om skiltning i såvel bymidten som i det åbne land kan en skiltepolitik være med til at tilvejebringe et retningsgivende administrationsgrundlag. Skiltepolitikken kan evt. udarbejdes som et temahæfte i den kommende arkitekturpolitik.

Dagsordenspunktet danner baggrund for en drøftelse af emnet.

Sagsfremstilling
Skiltning kan fungere som en del af virksomhedens ansigt udadtil, men samtidig er skiltning en iøjnefaldende del af det samlede bybillede og landskabet. En skiltepolitik vil kunne fungere som retningsgiver for erhvervslivet, ligesom politikken vil danne grundlag for den administrative behandling af skiltesagerne.

 

Kommunalbestyrelsen skal som udgangspunkt godkende al skiltning efter Byggelovens § 6 D.

 

§ 6 D. Kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse efter byggeloven afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning.

Stk. 2. Skiltning, lysinstallationer og lign. må ikke være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne. Kommunalbestyrelsen kan ved forbud eller påbud sikre opfyldelsen af 1. pkt.

 

I Randers Kommune håndteres sagsbehandlingen i forvaltningen og for bymidtens vedkommende er sagsbehandlingen i stor udstrækning reguleret af lokalplan 309, Bymidten.

Også andre lokalplaner har optaget bestemmelser om skiltning - hvor det er tilfældet, gælder lokalplanens bestemmelser. 

Skilte- og Facadeudvalget, der er en følgegruppe til skiltesager reguleret af lokalplan 309, indkaldes og træder sammen efter behov.

En eventuel kommende skiltepolitik kan indeholde retningslinier og anbefalinger for skiltning i kommunen. For at undgå at kommunen skæmmes af store reklameskilte, kan det være nødvendigt at vedtage generelle retningslinier for placering og opsætning af uhensigtsmæssige skilte. Formålet med retningslinierne er at fremme kvaliteten i gadebilledet.

Bag en god skiltepolitik ligger der forskellige generelle principper og retningslinier.

Særligt i Randers’ bevaringsværdige bymidte er en tilpasning af skiltningen essentiel for at bevare helhedsindtrykket af den historiske kontekst.

 

Det overordnede formål med retningslinierne er at opnå:

 

  • at skiltningen udformes således, at der skabes en god helhedsvirkning med de enkelte bygningers arkitektur og med området som helhed.

 

  • at skiltningen er enkel, tydelig og informativ.

 

  • at undgå uheldig skiltning og anden uheldig effekt-reklamering.

 

  • at lette administrationen og vejlede ansøgere i forbindelse med udformning og ansøgning om ny skiltning.

 

Anbefalingerne skal anses som retningsgivende i forbindelse med sagsbehandling af ansøgninger om skiltning i de tilfælde, hvor der ikke er fastsat specifikke bestemmelser i de byplanvedtægter eller lokalplaner, der gælder for området.

Som inspiration til drøftelsen vedlægges Helsingør Kommunes skiltepolitik.


Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen.

Indstilling
Forvaltningen indstiller til miljø- og teknikudvalget,

 

at sagen drøftes med henblik på igangsættelse af udarbejdelse af en skiltepolitik som et temahæfte i den kommende arkitekturpolitik for Randers Kommune.

 


Bilag:
 Skiltepolitik Helsingør.pdf

Beslutning:
Tiltrådt.



J. nr. 01.00.00 P00Retur til indholdsfortegnelsen

260. Indledende drøftelse af Mastepolitik for Randers Kommune


Resumé
På baggrund af den stigende problematik omkring masteplaceringer i Randers Kommune lægges der op til en drøftelse af problematikken, samt de forpligtigelser, som kommunen har overfor ansøgere.

Sagsfremstilling
I takt med udbygningen af det landsdækkende 3G/ UMTS mobilnet og udbygningen af trådløst bredbånd modtager Randers Kommune i stadig stigende grad henvendelser om placering af master. For at opnå en ensartet administrationspraksis vil det være fordelagtigt, at der udarbejdes en mastepolitik for Randers Kommune.

 

I forhold til placeringen af nye master i Randers Kommune, det være sig enten nye master eller placeringen af antenner på eksisterende bygninger, fremstår der en række problemstillinger.

 

Indledningsvist er der en række problemområder, der skal tages under overvejelse. Forvaltningen ser dem overordnet som værende følgende:

 

  • Sundhedsmæssige aspekter
  • Forpligtigelser overfor ansøgere
  • Placering i det åbne land
  • Placering tæt på boliger/ Bynært
  • Placering i forhold til naturbeskyttelsesloven

 

Sundhedsmæssige aspekter

I forhold til inddragelsen af sundhedsmæssige aspekter i overvejelserne om placeringen af master og antenner i kommunen, tager sagsbehandlingen udgangspunkt i den af IT- og Telestyrelsen udarbejdede Mastepjece. Af den fremgår de retningslinier, som findes i hhv. Byggeloven, Planloven og Masteloven for placering af master og antenner. Sundhedsaspektet behandles ikke i den gældende lovgivning og det bør afdækkes, i hvilket omfang de sundhedsmæssige aspekter kan inddrages i sagsbehandlingen.

 

Forpligtigelser

I forhold til masteloven er der, i forhold til placering af antenner på høje bygninger, en række forskellige forpligtigelser. Det bør overvejes at undersøge disse nærmere. Det bør overvejes, i hvilken grad Randers Kommune skal være ansøgerne behjælpelige med at udpege nye områder, hvis det ikke viser sig muligt at etablere en antenneposition i et givent område. Det bør overvejes, hvad vægtningen af hensynet til beboere og andre interesser overfor graden af mobildækning skal være.

 

Placering i det åbne land

I forhold til placeringen af master i det åbne land fremgår der af mastepjecen, at nye master så vidt muligt bør placeres i bymæssig bebyggelse af hensyn til friholdelse af det åbne land. Så vidt muligt bør master derfor placeres på eksisterende bygninger, siloer osv.

 

Placering tæt på boliger/bynært

I forhold til placeringen af master tæt på boliger, bør mastens æstetiske indvirkning og indvirkning på landskabet overvejes. Derudover bør en eventuel værdiforringelse af de tilstødende boliger overvejes.

 

Placering i forhold til naturbeskyttelsesloven

I forhold til naturbeskyttelsesloven bør det overvejes, hvorvidt masten tager hensyn til landskabets karakter. Derudover bør det overvejes, hvorvidt der eventuelt skal dispenseres fra skovbyggelinier og andre beskyttelseslinier i forbindelse med etableringen af master.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen.

Indstilling
Forvaltningen indstiller til miljø- og teknikudvalget,

at sagen drøftes med henblik på efterfølgende udarbejdelse af en mastepolitik.


Bilag:
 Notat Mastepolitik.doc

Beslutning:
Tiltrådt.



J. nr. 09.00.00 P17Retur til indholdsfortegnelsen

261. Vand og Naturplaner - Gudenåkomiteens bemærkninger til idefasen.

Resumé
I henhold til Lov om miljømål skal kvaliteten af vores vand- og naturområder forbedres. Staten, der har ansvaret for at udarbejde  vand- og naturplaner, ønsker at inddrage kommunerne, organisationer oa. i planlægningen og har derfor igangsat høringsfasen – idefasen. Forvaltningen har sammen med de 13 øvrige kommuner i Randers Fjord opland udarbejdet et fælles høringssvar til Miljøcenter Århus. Høringssvaret er vedtaget i Gudenåkomiteen.

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt vedrører Gudenåkomiteens bemærkninger i idefasen til vand- og naturplanlægningen, men skal ses i sammenhæng med det efterfølgende punkt med kommunens bemærkninger vedrørende de lokale forhold.

 

Ifølge Lov om miljømål skal søer, vandløb, kystvande og grundvandsforekomster generelt opfylde miljømålet ”god tilstand” inden år 2015. Staten udarbejder de vandplaner, som bliver en bindende ramme for den kommunale administration af centrale områder som spildevand, drikkevand, landbrug og hele arbejdet omkring vandløb, søer og kystvande samt beskyttet natur. Med udgangspunkt i vandplanerne skal kommunen udarbejde og gennemføre konkret handleplaner. Der henvises til bilag (notat om Lov om Miljømål – idefasen) for en uddybning af processen.

 

Risikoanalyse af fjord, vandløb, søer og grundvand

Staten har foretaget en risikoanalyse med hensyn til om målene kan nås i forhold til år 2015.

For vandoplandet til Randers Fjord er det vurderingen, at 45 % af vandløbene er i risiko for, ikke at kunne opfylde miljømålene i 2015. Det tilsvarende tal for søerne er 88 %. Randers Kommune afvander til 3 fjordområder, nemlig Randers Fjord, Mariager Fjord og Limfjorden. For alle 3 fjorde er vurderingen, at disse fjorde med 100 % sikkerhed ikke kan opfylde miljømålene i 2015. For grundvandet i oplandet til Randers Fjord er det vurderingen, at 67 % af grundvandsforekomsterne er i risiko for ikke at opfylde målene i 2015. 

Status for fjord, vandløb, søer, grundvand, natur - og årsager til manglende målopfyldelse og hvilke beskyttende foranstaltninger, der kan anbefales, er uddybet i vedlagte bilag  (Baggrundsnotat for Gudenåkomiteens bemærkninger til vand- og naturplanlægning efter Miljømålsloven).

 

Gudenåkomiteen

De ”nye kommuner” i oplandet til Gudenåen har nedsat en Gudenåkomite. Baggrunden for komiteen er, at kommunerne har en fælles opgave med at beskytte og regulere benyttelsen af Gudenåen, Danmarks største å – og eneste flod. Opgaven er meget vigtig fordi det ikke giver nogen mening med en forskellig regulering langs Gudenåen alt efter hvilken kommune, man befinder sig i. Gudenåen er et sammenhængende vandløb, som ikke respekterer kommunegrænser (uanset at hver enkelt kommune nu er blevet større).

 

En af de første store opgaver for Gudenåkomiteen er at bidrage til udarbejdelsen og gennemførelse af planerne efter Lov om Miljømål. 

 

Gudenåkomiteens bemærkninger til Vand- og Naturplanlægningen.

Gudenåkomiteen finder det værdifuldt at opnå en god tilstand i vand- og naturområderne i oplandet til Gudenåen og Randers Fjord. Gudenåkomiten vil benytte idefasen til at anbefale en række tiltag, som Komiteen finder er nødvendige for det videre arbejde.

 

Randers Kommune har derfor i samarbejde med de øvrige 13 kommuner i Gudenåkomiteen, udarbejdet et fælles svar til Miljøcenter Århus. Svaret består af et politisk papir med en række anbefalinger, se bilag (Gudenåkomiteens bemærkninger til Vand- og Naturplanlægningen) og et baggrundsnotat (Baggrundsnotat for Gudenåkomiteens bemærkninger til vand- og naturplanlægning efter Miljømålsloven), som vedlægges det politiske papir som bilag. Anbefalingerne er drøftet og vedtaget i Gudenåkomiteen.

 

Enigheden mellem de mange kommuner gør det fælles høringssvar til miljøcentret til et væsentligt dokument og et godt udgangspunkt for det videre arbejde.

 

Anbefalingerne i dokumentet fra Gudenåkomiteen kan opsummeres som følger:

 

  • De endelige mål for ”god tilstand” skal være præcise, håndterbare og veldefinerede.

 

  • Det forudsættes, at staten fastlægger det nødvendige finansieringsgrundlag, samt skaber den nødvendige lovændring for, at tiltagene kan gennemføres.

 

  • Der forudsættes et statslig overvågningsprogram som er i stand til at detektere, de ændringer, som de iværksatte tiltag medfører.

 

  • Det forudsættes, at vandplanerne indeholder omkostningseffektive midler, sådan at der fås mest muligt miljø for pengene.

 

  • Det anbefales, at der foretages en zonering af grundvandsforekomsterne, for at udpege de områder, hvor de nødvendige tiltag har størst effekt.

 

  • Det forudsættes, at vandplanerne giver kommunen mulighed for selv at være med til at vælge mellem en række veldefinerede værktøjer/virkemidler, endvidere at de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved brug af værktøjerne er godt belyst.

 

  • Det anbefales, at der fastsættes en maksimal tilførsel af kvælstof og fosfor til søerne og Randers Fjord som sikrer målopfyldelse. Der bør ligeledes anvises kommunevise mål for den totale tilførsel af kvælstof og fosfor.

 

  • Der gøres opmærksom på, at indsatsen overfor de regnbetingede udledninger bliver en meget stor økonomisk opgave, som ikke kan forventes at være færdig inden 2015. Samtidigt peges der på, at det i mange tilfælde er urealistisk at forvente målopfyldelse i mange søer og i grundvandet inden år 2015.

 

  • Det anbefales, at de vandløbsnære arealer inddrages i genopretningsplanerne, så vandløbene kan tilbageføres til mere naturlige forløb samtidig med, at der skal være fri passage ved alle spærringer.

 

  • Der opfodres til, at mål for vandkvalitet koordineres med behov for pleje i vandløbsnære vådområder, og at ådale og strandenge så vidt muligt bevares som åbne landskaber uden tilgroning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Opfyldelse af vandplanen nødvendiggør massive investeringer på en lang række områder.  Hvilke områder der skal investeres i bliver først tydelig, når vandplanen er udarbejdet. Kommunen forventer, at hovedparten af investeringerne finansieres af staten.

Ressourceforbruget  i form af årsværk er på dette tidspunkt uafklaret, da kommunen ikke kender de specifikke mål og arbejdsfordeling mellem stat og kommune.

Indstilling
Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget, 

 

at  Randers kommune tilslutter sig Gudenåkomiteens bemærkninger til idefasen vedr. vand- og naturplanerne.

 

  

 

 


Bilag:
 Bilag til dagsordenspkt. Lov om Miljømål - Idefasen.doc
 Baggrundsnotat for Gudenåkomiteens bemærkninger til vand- og naturplanlægningen efter Miljømålsloven..doc
 Gudenåkomitéens bemærkninger til Vand- og Naturplanlægningen..doc

Beslutning:
Formand for Gudenåkomiteen, byrådsmedlem Anders Buhl-Christensen orienterede om udkastet til høringssvar fra Gudenåkomiteen.

Indstilles tiltrådt.



J. nr. 09.00.00 P17Retur til indholdsfortegnelsen

262. Vand og Naturplaner - Randers Kommunes bemærkninger til idefasen.


Resumé
I henhold til Lov om miljømål skal kvaliteten af vores vand- og naturområder forbedres. Staten, der har ansvaret for at udarbejde  vand- og naturplaner, ønsker at inddrage kommunen i planlægningen og har derfor igangsat en høringsfase. Forvaltningen har udarbejdet forslag til bemærkninger vedrørende de lokale forhold for overfladevand, natur og grundvand.

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt vedrører Randers Kommunes egne bemærkninger i idefasen til vand- og naturplanlægningen og er anden del af høringssvaret til Miljøcenter Århus. Punktet skal ses i sammenhæng med punktet ”Vand og naturplaner – Gudenåkomiteens bemærkninger”. Forvaltningen har taget udgangspunkt i Gudenåkomiteens svar til miljøcentret, og arbejdet videre med de lokale forhold, der gør sig gældende i Randers kommune.

 

Ifølge Lov om miljømål skal søer, vandløb, kystvande og grundvandsforekomster generelt opfylde miljømålet ”god tilstand” inden år 2015. Staten udarbejder de vandplaner, som bliver en bindende ramme for den kommunale administration af centrale områder som spildevand, drikkevand, landbrug og hele arbejdet omkring vandløb, søer og kystvande samt beskyttet natur, der henvises til bilag (Lov om Miljømål – Idefasen) for en uddybning af processen.

 

På grund af et forskelligt vidensniveau indenfor de forskellige medier (overfladevand, natur og grundvand) er forvaltningens bemærkninger indenfor de enkelte medier meget forskellige. Eksempelvis så har kommunen fokus på en række meget konkrete tiltag indenfor overfladevand og natur, hvor vægten på grund af et ringere detailkendskab er lagt  på mere generelle forhold, når det gælder grundvandet.

 

Forvaltningens samlede forslag til bemærkninger fremgår af vedlagte bilag (Randers Kommunes egne bemærkninger til Vand- og Naturplanlægningen). I det følgende er angivet de væsentligste punkter fra bilaget.

 

Overfladevand.

 

  • Kommunen ønsker en række vandløb nedklassificeret til ”stærkt modificerede vandområder”. Det drejer sig for det første om en række vandløbs nedre løb, som er tidevandspåvirket. For det andet om vandløb der løber gennem pumpelagene, og for det tredje om en række vandløbsstrækninger, som er næsten uden fald. Disse er strækninger, hvor vandkvaliteten og vandføringen er i orden, men hvor kommunens bekymring går på de krav, som Miljøcenteret vil stille til de fysiske forhold i vandløbene. Vandløb uden fald har over ordentlig svært ved at have varierede fysiske forhold, og at skulle genskabe varierede fysiske forhold i sådanne vandløb vil være meget vanskeligt, ekstremt dyrt og en dårlig anvendelse af ressourcerne.

 

  • Der vil i løbet af de næste fire år ske en separering af spildevandet i en række fælleskloakerede områder (Årslev, Udbyover, Udbyneder, Klattrup), samt afskære spildevandet fra Harridslev til Randers Centralrenseanlæg.

 

  • Alle vandhuller i vandplanen bør tildeles en målsætning, der som minimum kræver tilstedeværelsen af et alsidigt plante- og dyreliv. Der peges endvidere på, at vandplanen skal anvise værktøjer, som kommunen kan anvende for at sikre målopfyldelse i vandhullerne.

 

  • Det vil være urealistisk at forvente målopfyldelse indenfor få år i kommunens søer og i fjordene, som kommunen afvander til. Det må derfor påregnes, at målopfyldelse vil ske over en længere periode end til 2015.

 

  • Hele sejlrenden ud igennem Randers Fjord, samt den mellemste del af fjorden fra nedre Romalt Bæk og til Uggelhuse bør klassificeres som værende stærkt modificeret vandområde. Årsagen hertil er, at sejlrenden renses op til en dybde af 7 meter hver fjerde år, og den mellemste del af fjorden består stort set kun af sejlrenden, som på denne strækning fylder hele fjordens bredde, det vil uhensigstmæssigt, at få strenge krav til målopfyldelse på denne strækning.

 

Natur.

 

  • Kommunen peger på, at der langs med Randers og Mariager fjorde, samt flere steder langs med vandløbene findes potentielle områder for at etablere ny natur i form af vådområder med mere.

 

  • Mulighed for at lave naturgenopretningsprojekter ved Fussingsø med ekstensivering af landbrug til afgræsning/høslæt i stedet for intensivt landbrug, til gavn for søens miljøtilstand.

 

  • Eventuel naturgenopretning i vandmiljøet skal generelt ske under hensyntagen  til værdifuld tør natur. Problemstillingen findes eksempelvis for nuværende i Kastbjerg Ådal og Alling å, hvor nogle ekstremrigkær kræver græsning for deres forsatte eksistens, men hvor vådområde projekterne gør området mere vådt, så en fremtidig græsning er i fare.

 

Grundvand.

 

Bemærkningerne vedrørende grundvand skal ses i lyset af, at der er igangsat en kortlægning og planlægning for at sikre rent grundvand. Staten skal i den forbindelse foretage en geologisk kortlægning af indsatsområderne og kommunen skal udarbejde og gennemføre indsatsplaner. Der foreligger ikke detailkendskab til områderne. Derfor er forsigtighedsprincippet anvendt. De væsentlige bemærkninger er:

 

  • Vandkvaliteten ved de grundvandsforekomster der er angivet med dårlig kemisk tilstand, vil sandsynligvis ikke være ændret i 2015.

 

  • Af hensyn til en effektiv og jævn fordelt udnyttelse af grundvandsressourcen og af hensyn til vandføringen i vandløbene, er det vigtigt med en decentral vandforsyningsstruktur. Der anmodes derfor om, at der – specielt i den nordøstlige del af kommunen – udpeges flere egnede indvindingsområder.

 

  • Set i lyset af størrelsen af Randers by, udvikling af byen, og at der er fundet rester af sprøjtemidler i Oust Mølle vandværk, anmoder Randers Kommune om, at den geologiske kortlægning i området fremskyndes.

 

  • Det er nødvendigt med præcise og veldefinerede mål for drikkevandet og overfladevandet, så beskyttelsen sker, hvor der sker grundvandsdannelse eller afløb via dræn til overfladevand. Det kan være vanskeligt at fastlægge tidspunktet for, hvornår der senest skal igangsættes beskyttende foranstaltninger. Da vandets vej til boringen kan tage lang tid (50-100 år), kan det være for sent at igangsætte beskyttende foranstaltninger for drikkevandet, når nitratindholdet nærmer sig grænseværdien. Randers Kommune finder det derfor hensigtsmæssigt med en vejledende værdi på 25 mg nitrat pr. liter, og at der efter en nærmere vurdering kan igangsættes beskyttende foranstaltninger, når nitratindholdet er stigende.

 

  • I vandplanen skal der først og fremmest tages hensyn til forsyning med drikkevand og til sikring af natur- og landskabsinteresser, dernæst til forsyning af erhverv.

 

Ovennævnte punkter er uddybet i vedlagte bilag (Randers Kommunes egne bemærkninger til vand- og naturplanlægningen).

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Opfyldelse af vandplanen nødvendiggør massive investeringer på en lang række områder.  Hvilke områder der skal investeres i bliver først tydeligt, når vandplanen er udarbejdet. Kommunen forventer, at hovedparten af investeringerne finansieres af staten.

 

Ressourceforbruget  i form af årsværk er på dette tidspunkt uafklaret, da forvaltningen ikke kender de specifikke mål og arbejdsfordeling mellem stat og kommune.

 

Det er nødvendigt med store investeringer i kloakken for at opnå målopfyldelse i vandløb, søer og fjord. For at leve op til kravene er kommunen i gang med en separering af en række fælleskloakerede områder. Fra 2008 og frem øges investeringen på dette område med ca. 18 mill. kroner om året.

Indstilling
Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget,

 

at Randers Kommune godkender forvaltningens forslag til eget høringssvar.

 

 


Bilag:
 Bilag til dagsordenspkt. Lov om Miljømål - Idefasen.doc
 Bemærkninger fra Randers Kommune til Miljøcenter Århus i forbindelse med Idefasen for Vand- og Naturplanerne..xls

Beslutning:
Indstilles tiltrådt.



J. nr. 13.06.00 G00Retur til indholdsfortegnelsen

263. Lokalplan 503, Lindholt 2. etape, byggemodning - Vejanlæg. Ansøgning om anlægsbevilling


Resumé
Lokalplan nr. 503 forventes vedtaget den 19. november 2007. Byggemodningen af etape 2 bør igangsættes snarest muligt.

Sagsfremstilling
Lokalplan nr. 503 forventes endeligt vedtaget på byrådets møde den 19. november 2007. Lokalplanområdet er beliggende i Romalt. Området er ca. 29 ha, der i dag, bortset fra to ejendomme, dyrkes som landbrugsjord. Lokalplanen giver mulighed for at opføre op til 212 boliger på et areal, hvor de vil komme til at indgå som en naturlig forlængelse af boligområdet mod vest, der i øjeblikket er ved at blive byggemodnet. Der vil på den måde blive skabt en bymæssig sammenhæng med boligområderne nord og øst for Romalt Boulevard. Se den på sagen vedlagte skitse.

 

Der er ikke på nuværende tidspunkt fastlagt et tidsforløb for byggemodningernes udførel­se, men projektet forventes at kunne opstartes i foråret 2008 og stå færdigt i løbet af 2009.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Byggemodningen inkl. tilslutningsbidrag anslås at koste 37.500.000 kr. og færdiggørelsen 8.200.0000 kr. De nævnte priser er fremkommet på baggrund af overslag, der er lavet uden et konkret projekt.

 

På investeringsoversigten er der i 2008 afsat et rammebeløb på 79.165.000 kr. og i 2009 på 91.865.000 kr. til byggemodning af boligområder. Det foreslås ag udgifterne til byggemodningen finansieres af dette rammebeløb med 18.750.000 kr. i hhv. 2008 og 2009, hvorefter de resterende rammebeløb vil udgøre 44.815.000 kr. i 2008 og 33.115.000 kr. i 2009 (dette forudsat, at der også gives anlægsbevilling til byggemodning af Tjærbyvang 2).

 

Gennemføres projektet samtidigt med lokalplan nr. 506, Tjærbyvang 2 (der også er på nærværende dagsorden), vil det betyde, at forvaltningen fortsat må nedprioritere en række færdiggørelsesarbejder vedr. boligområder. Der er i løbet af 2007 opbygget et efterslæb med denne type projekter.

 

Der anslås følgende afledte årlige driftsudgifter:

Vejbelysning                                        132.000 kr.

Indstilling
Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

 

at der gives en anlægsbevilling på 37.500.000. kr. til byggemodning af lokalplan nr. 503 til konto 00.22.02/002755 ”Lokalplan 503 Lindholt etape II, Byggemodning -vejanlæg” med rådighedsbeløb på 18.750.000 kr. i 2008 og 18.750.000 kr. i 2009,

 

at udgiften finansieres af konto 00.22.02/002702 ”Byggemodning, ramme, boligformål” med 18.750.000 kr. i 2008 og 18.750.000 kr. i 2009,

 

at der i driftsbudgettet indarbejdes udgifter til afledt drift på 132.000 kr. om året fra 2009 og

 

at der i budget 2009 – 2012 afsættes 8.200.000 kr. til færdiggørelse i 2012



Bilag:
 Bevillingsskema, vejanlæg.doc
 Kortbilag.pdf

Beslutning:
Indstilles tiltrådt af 5.
Erik Bo Andersen (V) ønskede byggemodningen faseopdelt.



J. nr. 05.00.00 P16Retur til indholdsfortegnelsen

264. Lokalplan 506 - Tjærebyvang 2 - byggemodning Ansøgning om anlægsbevilling.


Resumé
Lokalplan nr. 506 forventes vedtaget den 19. november 2007. Der er efterspørgsel på grunde i området, og byggemodningen bør igangsættes hurtigst muligt.

Sagsfremstilling
Lokalplan nr. 503 forventes endeligt vedtaget på byrådets møde den 19. november 2007. Lokalplanområdet er beliggende øst for Torupdal i Dronningborg. Området er ca. 24 ha. Lokalplanen giver mulighed for at opføre 149 parcelhuse med tilhørende grønne fællesarealer. Se den til sagen vedlagte skitse.

 

Når området byggemodnes, skal forlægningen og udvidelsen af Gimmingvej gøres færdig frem til Udbyhøjvej, og tilslutningen bør ske under hensyntagen til vejnettet for den planlagte østlige forbindelse over Randers fjord. Den i lokalplanen afbillede tilslutning tager ikke højde for denne forbindelse, idet arbejdet med VVM-undersøgelse af den østlige forbindelse ikke var særligt fremskredet på tidspunktet for lokalplanforslagets tilblivelse. Som det fremgår af den sagen vedlagte skitse, bør den udvidede Gimmingvej tilsluttes til Udbyhøjvej i et T-kryds vest for den nuværende tilslutning. Denne løsning er hensigtsmæssig også i tiden frem til en realisering af den østlige forbindelse på tværs af Randers Fjord. Dels er det en trafiksikkerhedsmæssig fordel at omdanne det eksisterende firbenede kryds til to T-kryds, og dels undgår man at skulle ekspropriere fra de to ejendomme omkring den eksisterende tilslutning i forbindelse med udvidelsen af vejen.

 

Den ændrede vejføring af Gimmingvej får ingen betydning for den planlagte spredningskorridor for vilde dyr og planter i lokalplanområdets nordlige del.

 

Det bliver nødvendigt at dispensere fra lokalplanen efter en høring af de berørte grundejere.

 

Der er ikke på nuværende tidspunkt fastlagt et tidsforløb for byggemodningernes udførel­se, men projektet forventes at kunne opstartes i 2008 og stå færdigt i løbet af 2009.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Byggemodningen inkl. tilslutningsbidrag anslås at koste 55.600.000 kr. og færdiggørelsen 9.000.000 kr. Heraf udgør udvidelsen af Gimmingvej 15.200.000 kr. og færdiggørelsen af Gimmingvej 3.000.000 kr. (herunder slidlag på den allerede udførte del af vejen og krydset ved Tjærbyvej).

 

De nævnte priser er fremkommet på baggrund af overslag, der er lavet uden et konkret projekt. Overslagsberegningen er vedlagt sagen.

 

På investeringsoversigten er der i 2008 afsat et rammebeløb på 79.165.000 kr. og i 2009 på 91.865.000 kr. til byggemodning af boligområder. Det foreslås ag udgifterne til byggemodningen finansieres af dette rammebeløb med 15.600.000 kr. i 2008 og 40.000.000 kr. i 2009, hvorefter de resterende rammebeløb vil udgøre 44.815.000 kr. i 2008 og 33.115.000 kr. i 2009 (dette forudsat, at der også gives anlægsbevilling til byggemodning af Lindholt 2).

 

Der anslås følgende afledte årlige driftsudgifter heraf 25% i 2009:

 

Vejbelysning på Gimmingvej og i byggemodningsområdet

192.000 kr.

Slidlag, Gimmingvej

39.000 kr.

Renholdelse og rabatvedligehold, Gimmingvej

13.000 kr.

Vintervedligeholdelse, Gimmingvej

6.000 kr.

i alt

250.000 kr.


Indstilling
Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

 

at der gives en anlægsbevilling på i alt 55.600.000 kr. til byggemodning af lokalplan nr. 506 til konto 00.22.02/002754 ”Tjærbyvang 2, byggemodning” med rådighedsbeløb på 15.600.000 kr. i 2008 og 40.000.000 kr. i 2009,

 

at udgiften finansieres af konto 00.22.02/002702 ”Byggemodning, ramme, boligformål” med 15.600.000 kr. i 2008 og 40.000.000 kr. i 2009,

 

at der i driftsbudgettet indarbejdes udgifter til afledt drift på 62.500 kr. i 2009 og herefter 250.000 kr. om året og

 

at der i budget 2008 – 2011 afsættes 3.000.000 kr. i 2009 til færdiggørelsen af Gimmingvej og 6.000.000 kr. i 2011 til færdiggørelsen af boligområdet.

 


Bilag:
 Bevilgansøg-Tjærbyvang 2.doc
 Bilag 1.doc
 Østforbindelsen.pdf

Beslutning:
Indstilles tiltrådt af 5.
Erik Bo Andersen (V) ønskede byggemodningen faseopdelt.



J. nr. 06.01.03 P15Retur til indholdsfortegnelsen

265. Lokalplan 506, Tjærbyvang 2. etape, byggemodning - kloakanlæg. Ansøgning om anlægsbevilling


Resumé
Byggemodningen af Tjærbyvang 2. etape ønskes påbegyndt.

I den forbindelse skal kloakforsyningen etablere detailkloak og transportsystem.

Sagsfremstilling
Byggemodningen af området, som er omfattet af lokalplan nr. 506, Tjærbyvang 2. etape, ønskes påbegyndt som en kommunal byggemodning.

 

Regnvandsbassinet, som blev etableret i forbindelse med byggemodningen af Tjærbyvang 1. etape, blev dimensioneret til også at omfatte 2. etape.

 

Områdets topografi gør, at der skal etableres transportsystem rundt om 2. etape, for at denne kan afvandes til 1. etape.

 

Kloakbyggemodningen omfatter derfor både detailkloakering og transportsystem.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De samlede udgifter til kloakbyggemodning er overslagsmæssigt opgjort til 12.600.000 kr. Anlægsudgiften afholdes af kloakforsyningen, men når kloakanlægget er udført vil kloaktilslutningsbidrag blive opkrævet.

Kloakbidraget udgør i alt ca. 6.300.000 kr.

Da kloakforsyningen er en forsyningsvirksomhed, skal den resterende udgift på 6.300.000 kr. betales af kloakkassen og indgår i kommunens mellemværende med kloakforsyningen.

 

Projektet er ikke optaget på anlægsbudgettet, men finansieres hovedsageligt af tilslutningsbidraget.

Indstilling
Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

 

at der til konto nr. 01.35.43/143822, Tjærbyvang 2, kloakbyggemodning gives en anlægsbevilling med et tilsvarende rådighedsbeløb i 2008 på 12.600.000 kr.

 

at beløbet finansieres delvis med 6.300.000 kr. ved en forøgelse af indtægtskonto 01.35.40/140701, Tilslutningsbidrag vedrørende spildevandsanlæg og

 

at det resterende beløb på 6.300.000 kr. finansieres af kloakkassen ved træk på kommunekassens kassebeholdning.

 

 


Bilag:
 Tjærbyvang 2 - ansøgningsskema.doc

Beslutning:
Indstilles tiltrådt af 5.
Erik Bo Andersen (V) ønskede byggemodningen faseopdelt.



J. nr. 06.01.03 P15Retur til indholdsfortegnelsen

266. Lokalplan 503, Lindholt 2. etape, byggemodning - kloakanlæg. Ansøgning om anlægsbevilling


Resumé
Byggemodningen af Lindholdt 2. etape ønskes påbegyndt.

I den forbindelse skal kloakforsyningen etablere detailkloak og et enkelt tørt regnvandsbassin samt overløbsrende.

Sagsfremstilling
Byggemodningen af området, som er omfattet af lokalplan nr. 503, Lindholt 2. etape, ønskes påbegyndt som en kommunal byggemodning.

 

Det er i dag praksis, at regnvandet fra nye områder forsinkes indenfor området. Derfor er der i lokalplanforslaget afsat plads til etablering af et mindre tørt regnvandsbassin med overløbsrende til de hovedbassiner, der i øjeblikket udføres i forbindelse med byggemodningen af Lindholt 1. etape.

Kloakbyggemodningen omfatter derfor udover det enkelte regnvandsbassin primært detailkloakering.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De samlede udgifter til kloakbyggemodning er overslagsmæssigt opgjort til 10.100.000 kr.  Anlægsudgiften afholdes af kloakforsyningen, men når kloakanlægget er udført, vil kloaktilslutningsbidrag blive opkrævet.

Kloakbidraget udgør i alt ca. 8.950.000 kr.

Da kloakforsyningen er en forsyningsvirksomhed, skal den resterende udgift på 1.150.000 kr. betales af kloakkassen og indgå i kommunens mellemværende med kloakforsyningen.

 

Projektet er ikke optaget på anlægsbudgettet, men finansieres hovedsageligt af tilslutningsbidraget.

Indstilling
Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

 

at der til konto nr. 01.35.43/143820, Lindholt 2, kloakbyggemodning gives en anlægsbevilling med et tilsvarende rådighedsbeløb i 2008 på 10.100.000 kr.

 

at beløbet finansieres delvis med 8.950.000 kr. ved en forøgelse af indtægtskonto 01.35.40/140701, Tilslutningsbidrag vedrørende spildevandsanlæg og

 

at det resterende beløb på 1.150.000 kr. finansieres af kloakkassen ved træk på kommunekassens kassebeholdning.

 

 


Bilag:
 Lindholt 2 - ansøgningsskema.doc

Beslutning:
Indstilles tiltrådt af 5.
Erik Bo Andersen (V) ønskede byggemodningen faseopdelt.



J. nr. 06.01.03 G01Retur til indholdsfortegnelsen

267. Boligområde Albækparken, Harridslev, byggemodning - kloakanlæg Ansøgning om anlægsbevilling

Resumé
Byggemodning af boligområdet Albækparken i Harridslev skal nu igangsættes som en privat byggemodning.

I den forbindelse skal kloakforsyningen etablere detailkloakanlæg i området.

Sagsfremstilling
Byggemodning af Albækparken er nu igangsat som en privat byggemodning af 40 parceller. I forbindelse hermed skal der udføres kloakbyggemodning af området, der er beliggende indenfor den godkendte spildevandsplan som område 45.8.

Kloakbyggemodningen forventes påbegyndt snarest mulig i 2007, og arbejdet planlægges koordineret med den private byggemodning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De samlede udgifter til detailkloakbyggemodningen er overslagsmæssigt opgjort til 1.500.000 kr. ekskl. moms. Kloakforsyningen afholder anlægsudgiften, men får også indtægter for tilslutningbidrag, som forfalder til betaling, når ejendommene er tilsluttet.

Tilslutningsbidraget udgør i alt 1.690.000 kr.

 

Projektet er ikke optaget på anlægsbudgettet. Projektet finansieres af indtægten fra tilslutningsbidraget vedrørende spildevandsanlæg med ovennævnte beløb.

Indstilling
Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

 

at der til konto nr. 01.35.43/143818 Boligområde Albækparken, Harridslev, kloakbyggemodning, gives en anlægsbevilling med et rådighedsbeløb i indeværende år på 100.000 kr. og et rådighedsbeløb i 2008 på 1.400.000 kr.

 

at beløbet finansieres ved en forøgelse af indtægtskonto nr. 01.35.40/140701, Tilslutningsbidrag vedrørende spildevandsanlæg, med i alt 1.690.000 kr. i 2008

 

 

 


Bilag:
 Kort bilag.doc
 Bevillingsansøgningsskema.doc

Beslutning:
Indstilles tiltrådt.



J. nr. 01.02.0.00 A10Retur til indholdsfortegnelsen

268. Forslag til gennemførelse af en "grøn" bydel/lokalplan - pilotprojekt

Resumé
Mogens Nyholm anmoder om en politisk drøftelse af forslag om gennemførelse af en ”grøn” bydel/lokalplan – pilotprojekt.

Punktet var optaget på byrådets dagsorden den 29. oktober 2007, hvor det besluttedes at oversende forslaget til behandling i miljø- og teknikudvalget.

Sagsfremstilling
Mogens Nyholm har fremsendt følgende forslag:

Flere steder i Danmark har man etableret såkaldte grønne bydele.

 

Det Radikale Venstre i Randers opfordrer til, at Randers Kommune arbejder hen imod, at der etableres grønne bydele (grønne lokalplaner) i kommunen.

 

Ved en grøn bydel forstås, at huse og bygninger skal være lavenergihuse, der skal anvendes miljørigtige bygningsmaterialer og indretningen af husene/bygningerne skal også være miljørigtige. Der må ikke bruges sprøjtemidler i bydelene. Bydelene skal energiforsynes med miljøvenlig energi, helst vedvarende energi. Kloakeringsforhold skal selvfølgelig også være miljømæssig optimale, lige som der skal tænkes på grøn affaldsbehandling (der skal bl.a. projekteres i henhold genbrugstanken ved affaldsplanlægning i bydelen).

 

Bydelen skal indeholde markant flere grønne arealer end ved traditionelle bydele/lokalplaner. Arealanvendelse skal tage hensyn til natur og miljøforhold.

 

Der skal selvfølgelig være adgang til kollektiv trafik, og der anlægges cykelstier. Der skal være gode stiforhold i området med adgang til natur.

 

Forefindes der butikker indenfor bydelens område, skal der laves frivillige aftaler omkring grønt sortiment.

 

Ambitionsniveauet for den grønne bydel kan på sigt udvides yderligere; f.eks. kunne der tænkes skærpede krav til borgere, der bor i bydelen mht. miljøbevidsthed.

 

Grundlæggende skal det være de grønne og miljørigtige faktorer, der skal være basis i kommune og lokalplanarbejdet.

 

Indarbejdes i kommuneplan arbejde
Det Radikale Venstre foreslår, at tankerne om grønne bydele/lokalplaner indarbejdes i den kommende kommuneplanrevision.

 

Radikale vil opfordre til, at de første grønne bydele/lokalplaner gøres til pilotprojekter. Det giver mulighed for at indsamle et værdifuldt erfaringsgrundlag, som kan benyttes ved efterfølgende ”grønt” planlægningsarbejde.

Ved pilotprojekter vil der også være gode muligheder for at opnå økonomisk støtte fra fonde, ministerier osv.

 

Hvis der er lovmæssige barrierer imod nærværende ide, vil Det Radikale Venstre opfordre til, at Randers Kommune søger om dispensation til at gennemføre ideen om grønne bydele.

 

Ideen om grønne bydele og grønne lokalplaner vil være et tiltag, der vil give Randers en offensiv miljøprofil, som kommunen jo ønsker i henhold til den netop vedtagne Vision 2016.

 

I Vision 2016 lover Randers Kommune, at vi vil passe på miljø og natur, at vi vil fremme en bæredygtig udvikling, samt afprøve metoder til at nedbringe energiforbrug.

 

Grønne bydele/lokalplaner er et skridt i retning af, at Randers Kommune ”kan se kommende generationer i øjnene”, som er et af de overordnede mål i Vision 2016’s miljø og teknik afsnit.”

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Eventuelle økonomiske og personalemæssige konsekvenser er ikke beregnet.

 

Indstilling
Forvaltningen indstiller til miljø- og teknikudvalget

 

at udvalget forholder sig til anmodningen<BESLUTNING - 1508/17745>

 

 

 

 

 

 

 

 


Beslutning:
Forvaltningen arbejder videre med ideen om en grøn bydel i forbindelse med kommuneplanrevisionen.

Carl Damgård (V) tog forbehold.


Jens Peter Hansen (V) foreslog, at lavenergihuse fremmes i lokalplaner fremover.

Tiltrådt, idet Carl Damgård (V) og Erik Bo Andersen (V) tog forbehold.



Retur til indholdsfortegnelsen

269. Gensidig orientering


Beslutning:
Ingen særskilte bemærkninger.