Affaldsindsamlingen kører fredag d. 5/2 med ca. 2 timers forsinkelse
Har du ikke fået tømt din skraldespand?
På grund af føret er der mange, der ikke har fået tømt hverken dagrenovation eller genbrug. Er du en af de uheldige, må du stille ekstra i en sæk ved siden af affaldsbeholderen, så tager skraldemanden det hele med, når han når frem. Dette gælder dog ikke, hvis du har fået et meddelelseskort. I så fald kan du enten købe en mærkat til at sætte på den ekstra sæk, eller selv køre ud og aflevere dit affald gratis på Affaldsterminalen på Paderup Boulevard i Randers - medbring meddelelseskortet
Hvornår får jeg så tømt næste gang?
Udgangspunktet er, at du får tømt dagrenovation på næstfølgende ugedag, hvor du skulle have haft tømt. Skulle du f.eks. have haft tømt torsdag, forsøger skraldemanden igen næste torsdag.
På www.affald.randers.dk kan du følge de aktuelle nyheder om skraldemændenes kamp mod vejrliget.
Brug genvejen








.jpg)
