Visitationskriterier for plejebolig

Lovgrundlag

Lov om almene boliger § 54 stk. 2 og § 54a

Formålet

At sikre, at borgere med særligt behov kan bo i en egnet bolig.

  • At understøtte borgernes mulighed for egenomsorg

Hvilke behov dækker ydelsen

Plejeboliger tilbydes borgere, der har vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage vare på sig selv.

Følgende forhold indgår i en samlet vurdering af, om borgeren skal tilbydes en plejebolig:

  • Omfattende behov for fysisk eller psykisk pleje og omsorg døgnet rundt.
  • Særlige sociale behov.
  • Behov for tryghed, sikkerhed og nærvær.
  • Behov for samvær og daglig støtte.
  • Behov for at vedligeholde funktionsniveau.

Hvordan er kommunens plejeboliger

Der findes kommunale og private plejeboliger jævnt fordelt i kommunen.

Randers Kommunes plejeboliger udlejes og administreres af en boligforening.

De private plejeboliger udlejes og administreres af Friplejehjemmet.

  • 1 eller 2-rumsboliger af forskellig størrelse med eget toilet/bad.
  • Leve/bo-miljøer.
  • Boliger for borger med demens eller demenslignende funktionsnedsættelse
  • Tilknyttet omsorgs- og servicefunktioner samt faciliteter til samvær, aktivitet og træning.
  • Fællesarealer.
  • Der er personale til stede døgnet rundt.
  • Boligerne er omfattet af embedslægetilsyn og kommunens eget kvalitetstilsyn.
  • Der udarbejdes plan for pleje- og omsorgsindsatsen hos den enkelte beboer

Hvem kan tilbydes en bolig

Plejebolig: Ældre og handicappede med et stort fysisk eller psykisk plejebehov, som har brug for pleje og tilstedeværelse af personale hele døgnet.

Plejebolig til borgere med demenssymptomer og borgere med særlige demensrelaterede behov.

Hvem kan ikke tilbydes en bolig

Upraktiske boligforhold, utryghed eller høj alder berettiger ikke i sig selv til en plejebolig.

Borger som gentagende gange takker nej til relevant boligtilbud inden for deres prioritet slettes af ventelisten og vejledes om at søge igen.

Ydelsens omfang

Borgere kan søge bolig i hele kommunen.

  • Ægtefælle eller samlever har ret til at flytte med i plejebolig.
  • Såfremt en ægtefælle eller samlever afgår ved døden, har den længstlevende ret til at blive boende i boligen.

Er der valgmulighed mht. til leverandør

Der kan frit vælges mellem kommunens plejecentre.

Randers Kommune henviser til og samarbejder med enkelte private plejehjem/-centre.

Beboere i plejeboliger kan ikke vælge privat leverandør til praktisk hjælp eller personlig pleje.

Borgere, der er visiteret til en plejebolig i deres hjemkommune, har retskrav på en bolig i en anden kommune, hvis de opfylder visitationskriterierne der.

Hvad koster ydelsen borgeren

Der betales husleje, og der er mulighed for at søge om boligydelse.

Oplysninger om husleje kan fås gennem Borgerservice i Randers Kommune.

Kommunens kvalitetsmål

Senest 5 hverdage efter ansøgning om plejebolig kontaktes borgeren for at aftale hjemmebesøg.

Senest 3 uger efter, at borgeren har søgt om bolig, får borgeren en skriftlig afgørelse om enten:

  • En godkendelse til en plejebolig og dermed optagelse på venteliste og man modtager separat brev med et konkret tilbud om bolig.

Eller

  • Afslag på godkendelse til plejebolig

Borgere som søger under boliggarantien, har krav på et tilbud om en bolig senest 2 måneder efter at være kommet på ventelisten.

Garantien gælder ikke, hvis borgeren ønsker en bestemt bolig.

Visitationsenheden afholder boligtildelingsmøde hver 14. dag. Hvor ledige boliger tildeles til borgere på ventelisten. Borgerne kontaktes når tilbud foreligger.

Her kan du læse yderligere om vores boligtyper

Læs mere om boligtyper til ældre på Randers Kommunes hjemmeside.

Læs mere på plejehjemsoversigten.