Vi arbejder for et demensvenligt lokalsamfund

Det skal være trygt for mennesker med demens at færdes i lokalsamfundet så længe som muligt. Symbolet ”håndsrækningen” kan bæres af mennesker med demens som tegn på, at de kan få brug for hjælp og støtte.

Mennesker med demens kan bære det nationale demenssymbol som pin og derved signalere, at de kan få brug for en håndsrækning.

Randers Kommens demensteam arbejder kontinuerligt på at udbrede viden om, hvordan man kan gøre sin butik, forening eller institution mere demensvenlig.

Hvis du vil vide mere, kan du tage kontakt til Randers Kommunes demenskonsulent Jette Baagøe på tlf. 2937 2125 eller mail: Jette.Baago.Jensen@randers.dk

Sådan kan du give en håndsrækning til mennesker, der bærer demenssymbolet

  • Tag kontakt – smil og vær imødekommende
  • Tal tydeligt – stil ét spørgsmål ad gangen
  • Vær tålmodig – sæt tempoet lidt ned, og hjælp gerne på vej