Pårørendeaftener

Hvert forår og efterår er der pårørendeaftener for pårørende til personer med demens.

Randers Kommune inviterer til en række pårørendeaftener i løbet af året. Til pårørendeaftener kan du få information og viden om den demenssygdom, som din pårørende har fået, og redskaber til at takle nogle af de situationer, som du kan stå i.

I 2024 bliver det 2 gange om foråret og 2 gange om efteråret, ligeledes kl. 18.45-20.45.

Pårørendeaftener foregår i:

Lindevænget
Vestergade 62
8900 Randers C
Indgang fra Søren Møllers Gade

Medbring selv vand, kaffe og lignende til arrangementerne. Der er ikke mulighed for at købe noget.

Program forår 2024

Mandag den 5. februar 2024 kl. 18.45-20.45

Ved demenskoordinatorer og demenskonsulent i Randers Kommune

Hverdagen med demens i tidlig fase. Hvordan kan vi tilrettelægge de gode dage? både hjemme, ved fritidsinteresser, med venner og familie og træningsmuligheder i kommunen.

Mandag den 4. marts 2024 kl. 18.45-20.45

Oplæg ved advokat Dorthe Østerby

Viden om fremtidsfuldmagt, værgemål og hvad er vigtigt at vide for en sammenbragt familie om jura og demens.

Mandag den 2. september 2024 kl. 18.45-20.45

Oplæg ved Hanne Kristensen fra Borgerservice.

Borgerservice for borgere med demens: Hvilke ydelser tilbyder Borgerservice i forhold til borgere med demens? Hvornår er Mit ID ikke muligt at anvende? Hvad skal man være opmærksom på, når man søger bolig til ægtefælle med demens?

Mandag den 7. oktober 2024 kl. 18.45-20.45

Oplæg ved psykolog i Randers Kommune og psykolog Anna Aamand

Hvordan agerer du som pårørende.

Hvilke psykologiske reaktioner kan forekomme, når du er pårørende til en person med demens og hvordan er det muligt for dig at agere i hverdagen.

Der er plads til spørgsmål ved alle fire undervisninger.