Håndbog for netværksplejefamilier

I håndbogen kan du læse om hvilken service, man som netværksplejefamilie kan få fra Myndighedscentret og familieplejekonsulenterne.

Forord

Kære Netværksplejefamilie

Denne håndbog er tænkt som et opslagsværk, hvor I kan læse om de regler, retningslinjer og generelle takster, som vi arbejder med i Myndighedscentret. Det er vores håb, at I kan finde svar på nogle af de mange spørgsmål, som kan opstå, når man er netværksplejefamilie.

Er der noget, I synes, der mangler i håndbogen, er I velkommen til at sende os en e-mail, så vil vi, hvis det har almen interesse, skrive det ind ved den næstkommende opdatering af håndbogen.

Beskrivelse af Myndighedscentret og Familiecentret

Myndighedscentret og Familiecentret, hvor familieplejekonsulenterne har til huse, er geografisk placeret på 2 forskellige adresser i Randers. De 2 centre samarbejder, men varetager hver deres opgaver i forhold til netværksplejefamilier.

Myndighedscentret

Randers kommunes Myndighedscenter arbejder for at fremme brugen af netværkspleje til de børn og unge, der har behov for en særlig støtte, som forældrene ikke kan varetage.

Myndighedscentret skal sikre kvaliteten i anbringelserne i tæt samarbejde med Familieplejekonsulenterne og netværksplejefamilierne. Et stærkt samarbejde fremmer barnets trivsel og udvikling, støtter barnets skolegang og fremmer de mål, som er fastsat i barnets handleplan.

Familieplejekonsulenterne i Familiecentret

Familieplejen i Randers er organiseret i Familiecentret. Familieplejekonsulenterne godkender netværksplejefamilier. Det er rådgiver fra Myndighedscentret, der visiterer barnet til anbringelse i netværksplejefamilie.

Derudover udbyder Familieplejekonsulenterne supervision til netværksplejefamilierne og tilrettelægger de kursusdage, som netværksplejefamilierne årligt tilbydes. 

Familieplejekonsulenterne kommer på førstegangsbesøg i netværksplejefamilierne ca. en måned efter at anbringelsen er trådt i kraft. Ved dette besøg vil familieplejekonsulenten spørge ind til, hvordan anbringelsen er forløbet og tilbyde råd og vejledning. Familieplejekonsulenten vil også i den anledning gøre opmærksom på muligheden for supervision til netværksplejefamilien - og forventningen til - at netværksplejefamilien indgår i en supervisionsforløb.

Indledning 

Hvorfor kommer børn i netværksplejefamilie?

Det er kommunens opgave at søge at sikre, at børn og unge, som har behov for særlige støtte, får en tryg opvækst. Dette kan blandt andet ske ved en anbringelse i en netværksplejefamilie eller ved at bevilge aflastning til familien. Langt de fleste anbringelser sker i forståelse med familien, men det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at gribe ind med en anbringelse mod forældrenes vilje for at sikre barnets udvikling og sundhed.

Når et barn bliver anbragt i netværksplejefamilie sker det som hovedregel, fordi barnet har behov for særlig støtte, som forældrene på det tidspunkt ikke kan imødekomme. Der kan også være tale om, at forældrene på grund af misbrug, fysisk/psykisk sygdom eller handicap ikke magter den daglige omsorg for deres barn. Kommunen kan anbringe børn i alle aldre i familiepleje, lige fra spædbørn til unge mennesker, som snart bliver 18 år.

I 2006 blev det lovbestemt, at netværket skulle undersøges før en anbringelse. Randers kommune kan dermed vælge at anbringe barnet i en netværksplejefamilie. Det vil sige, at barnet kan få ophold i en familie i slægten eller i en familie i dets netværk. Det kan være naboer, en pædagog i barnets daginstitution eller i barnets skole.

Det vil sige, at det er relationen mellem netværksplejefamilien og barnet, der bliver det bærende i en anbringelse eller hvor aflastning etableres.

Når et barn anbringes i pleje forventes det, at barnet indgår som en integreret del af familien og som en naturlig del af familiens sociale liv.

Det forventes, at netværksplejefamilien varetager alle daglige omsorgsopgaver for barnet. I forbindelse med anbringelsen udarbejdes en handleplan og med udgangspunkt heri aftales, hvilke konkrete opgaver netværksplejefamilien skal varetage omkring barnet. Det kan være i forhold til barnets dagligdag i familien, dagtilbud/skole, fritid og evt. særlig støtte eller behandlingstilbud.

Samarbejde med biologisk familie

Som netværksplejefamilie skal man være bevidst om, at barnet er sine forældres barn. Barnet er fortsat en del af den biologiske familie – uanset udfordringerne her. Det er derfor vigtigt, at barnet altid er knyttet til sin familie.

Som netværksplejefamilie vil en stor del af opgaven ofte være at samarbejde med forældrene. Ofte vil barnet og netværksplejefamilie komme fra forskellige kulturer med forskellige normer og holdninger. Den store opgave for netværksplejefamilien er at forstå og acceptere, at forældrene måske har en anden forståelse af barnet, og dermed er sammen med barnet på en anden måde. Denne forståelse og accept er vigtig for at kunne respektere og samarbejde positivt med forældrene. Myndighedscentret vurderer, at dette er forudsætningen for, at barnet bevarer tilknytningen til sine forældre samtidig med, at det knytter sig til netværksplejefamilien.

Netværksplejefamiliens opgave er at hjælpe barnet til at håndtere, at barnet ikke kan bo hjemme og oplevelser af svigt og skuffelser.

Af hensyn til barnets særlige behov, vil det i nogle tilfælde være nødvendigt, at forældrene kan have samvær med deres børn hos netværksplejefamilien.

Der er mange forhold ved netværksanbringelser, som bør overvejes og drøftes:

  • Loyalitetskonflikter eller uenigheder i mellem de voksne, som begge er familie til barnet eller vigtige personer i barnets liv
  • Netværksplejefamiliens eller barnets forhold til barnets forældre og den øvrige familie
  • Det kræver stor indsigt i egne stærke og svage sider
  • Evne til at reflektere over barnets situation. Barnets adfærd, reaktioner og trivsel kan være svingende i perioder
  • Netværksplejefamiliens egen rolle og engagement
  • Hvis barnet igen skal bo hos sine forældrene, hvordan kan netværksplejefamilien så støtte barnet

Samarbejde med kommunen

Når et barn anbringes i netværksplejefamilie forudsættes et tæt samarbejde med netværksplejefamilie og kommune.

Forældrenes mulighed for indflydelse på barnets hverdag kan variere meget. Beslutninger vedrørende barnet bør som hovedregel træffes i samarbejde med forældrene.

Når et barn bliver anbragt, overtager kommunen ansvaret for barnet. Dette betyder, at kommunen kan træffe afgørelser omkring barnet, som vurderes at være nødvendige af hensyn til formålet med anbringelsen. Der kan således være situationer, hvor der træffes beslutninger vedrørende barnet, som netværksplejefamilien ikke er enige i. Dette vilkår nødvendiggør, at netværksplejefamilien skal kunne håndtere dilemmaet mellem at have følelsen af at være dem, der kender barnet bedst og acceptere andre beslutninger.

Det forventes, at netværksplejefamilien er villig til at indgå i et positivt og loyalt samarbejde med Randers kommune. Det forventes endvidere, at netværksplejefamilien er villig til at modtage råd, vejledning og supervision af Randers kommunes familieplejekonsulenter.

Supervision kræver, at netværksplejefamilien er indstillet på at øge deres indsigt i, hvordan personlige tænkemåder, reaktioner og handlinger har betydning i samværet med barnet og i samarbejdet med de biologiske forældre.

Hjemgivelse af barnet

Når et barn er frivilligt anbragt, kan forældrene til en hver tid forlange hjemgivelse af barnet, dvs. at barnet igen kommer til at bo hos sine forældre. Hvis der er tale om en anbringelse uden forældrenes samtykke, er beslutningen truffet af Børn og Unge udvalget og vil typisk være gældende for en periode på 1 eller 2 år af gangen.

Erfaringer viser, at det kan være meget belastende for plejefamilier/netværksplejefamilier, når et barn hjemgives eller plejeforholdet ophører af andre årsager.

Det forventes, at barnet indgår som en integreret del af netværksplejefamilien og samtidigt forventes det, at netværksplejefamilien skal kunne holde til, at barnet skal tilbage at bo hos sine forældre. Dette er et vilkår, som oftest kræver støtte i form af supervision.

Det er forældrene og kommunen, der træffer beslutning om, hvornår barnet hjemgives. Netværksplejefamilien har ingen mulighed for at anke en sådan beslutning.

Godkendelse som netværksplejefamilie

For at være netværksplejefamilie skal I have en godkendelse, og der vil altid være tale om en netværksgodkendelse til det konkrete barn.

En netværksgodkendelse udstedes af den kommune, som I vil arbejde for. Den konkrete godkendelse betyder, at I godkendes til at modtage et eller flere konkret angivne børn/unge.

En netværksgodkendelse forudsætter, at der allerede inden et eventuelt plejeforhold kommer i stand, er en relation mellem jer og plejebarnet. Den kan f.eks. være skabt gennem slægtskab, relationer i nærmiljø, skole eller daginstitution.

Godkendelsesforløbet

Godkendelsesforløbet til netværksplejefamilie består af en række mødeaktiviteter og et grunddannelsesforløb.

Disse aktiviteter bidrager til at afklare og udvikle jeres personlige og familiemæssige kompetencer i forhold til arbejdet som netværksplejefamilie.

Godkendelsesforløbet er grundlag for familieplejekonsulenternes beslutning om, hvorvidt I kan godkendes som netværksplejefamilie.

Eksempel på et godkendelsesforløb                                                                         

Når en familie skal godkendes som netværksplejefamilie, bliver de bedt om at sende en ansøgning, hvor de kort redegøre for, hvordan deres familieforhold ser ud -  deres relation til barnet samt deres motivation for at blive netværksplejefamilie.

Vi vil bede om jeres tilladelse til at indhente diverse straffe- og børneattester.

Når ansøgningen er modtaget bliver I kontaktet af en familieplejekonsulent og en rådgiver. Der aftales et besøg hos jer, hvor både familieplejekonsulent og rådgiver vil deltage. De vil vurdere, om I kan varetage plejen af det konkrete barn og kan rumme de omstændigheder, der er omkring barnet. De vil snakke med jer og jeres eventuelle hjemmeboende børn, for at få et indblik i jeres overvejelser i forhold til jeres ønske om at blive netværksplejefamilie. Herudover vil de vurdere jeres fysiske rammer, give jer information om jobbet som netværksplejefamilie og give jer svar på de spørgsmål, I eventuelt har.

Hvis det under dette første besøg er klart, at der er lovgivningsmæssige forhold som ikke kan opfyldes eller utilstrækkelige fysiske rammer, vil I få besked om dette og godkendelsesprocessen vil blive indstillet.

Er dette ikke tilfældet, vil der blive aflagt yderligere besøg hos jer.

Familieplejekonsulenten og rådgiveren foretager en samlet vurdering på grundlag af de indhentede informationer og de indtryk, de har fået af jer. Er der ikke forhold, der taler i mod en godkendelse, vil denne blive udstedt, og I vil skulle deltage i et grundkursus for netværksplejefamilier.

Opstart, opfølgning og tilsyn

Samarbejdsmodellen

Matchbesøg

Familieplejekonsulent og rådgiver tager på fælles matchbesøg ved start af en ny anbringelse.

Opstartsmøde

Rådgiver besøger plejefamilien sammen med de biologiske forældre og barnet

Første måned

Familieplejekonsulenten følger op på aftaler fra matchbesøget har fokus på råd, vejledning og evt. emner for supervision

3 måneders opfølgning

Familieplejekonsulenten og rådgiver deltager sammen. Rådgiver afholder børnesamtale og § 140 handleplan rettes til.

Mellem 3 og 9 måneder

Et besøg af familieplejekonsulenten tekst med fokus på råd og vejledning som supervisionsemner med udgangspunkt i § 140 handleplanen

9 måneders opfølgning

Et besøg af rådgiver med henblik på opfølgning, børnesamtale og § 140 handleplan rettes til

Mellem 9 og 12 måneder

I denne periode besøger familieplejekonsulenten plejefamilien én gang med henblik på at give supervision ud fra handleplanen.

12 måneders opfølgning

Mødet afholdes ved deltagelse af barnet, plejefamilien, biologiske forældre familieplejekonsulent, rådgiver og evt. andet netværk.

Herefter vil der være en årlig fælles opfølgning.

Familieplejekonsulenten vil - udover de nævnte besøg i modellen - aflægge 2 tilsynsbesøg om året.

Generelle retningslinjer for netværksplejefamilier

Folkeregister

Når barnet flytter ind hos en netværksplejefamilie, skal det registreres på netværksplejefamiliens adresse i folkeregisteret. Dette sker digitalt inden for de første 14 dage efter indflytning, og det er rådgiveren, der sørger for dette.

E-mail og sikker post

I skal altid bruge sikker post, når I sender fortrolige eller personoplysninger til Randers kommune. I må ikke bruge jeres private mailkonto.

I kan skrive skrive sikkert til os via vores hjemmeside, hvor I også kan vedhæfte eventuel dokumentation.

Tavshedspligt

Netværksplejefamilier har tavshedspligt. Tavshedspligten betyder, at I ikke må videregive fortrolige oplysninger om hverken barnet eller forældrenes forhold. Sådanne oplysninger kan for eksempel være informationer om barnets sociale problemer, misbrugsproblemer, seksuelle og strafbare forhold og oplysninger om religion og politisk tilhørsforhold.

Det er strafbart at bryde tavshedspligten. Tavshedspligten gælder også efter kontraktens ophør!

Hvad er fortrolige og personfølsomme oplysninger?

Fortrolige og personfølsomme oplysninger er ifølge datatilsynet oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering, strafbare forhold og væsentlige sociale problemer.

Det samme gælder almindelige personoplysninger som kan være identifikationsoplysninger som f.eks. navn og adresse, oplysninger om økonomiske forhold, oplysninger om interne familieforhold, f.eks. stridigheder og oplysninger om selvmordsforsøg og ulykkestilfælde.

Herudover vil f.eks. oplysninger om indtægts- og formueforhold, arbejds-, uddannelses- og ansættelsesmæssige forhold efter omstændighederne også være fortrolige. Oplysninger, der kan henføres til bestemte personer, og som ikke kan nægtes udleveret efter lov om offentlighed i forvaltningen, vil ikke være af fortrolig karakter. Det gælder f.eks. oplysninger af rent objektiv karakter, såsom oplysninger om udstedelse af pas, kørekort, jagttegn osv.

Skærpet underretningspligt - servicelovens § 153

Netværksplejefamilier er personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv. Det betyder, at I skal underrette kommunen, hvis I får kendskab til eller grund til at tro, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, eller at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.

I kan læse mere om underretning om børn på Randers kommunes hjemmeside - Underretning 

Trivsel på de sociale medier og internettet

Vi lever i en digital kultur, hvor det er meget normalt at dele billeder og oplevelser på for eksempel Facebook/Instagram/Twitter/Blogs. Som netværksforældre er det ikke tilladt at offentliggøre billeder af plejebørn uden et skriftligt samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere.

I skal overveje, om I som netværksplejefamilie skal ”være venner” med plejebarnets biologiske familie/netværk på de sociale medier. Det er en god idé at overveje, om dette er i plejebarnets interesse, eller om det kan forårsage unødige konflikter for plejebarnet.

Vi anbefaler, at I stiller jer som et godt forbillede og lærer plejebarnet om færden på de sociale medier. Lærer plejebarnet om privatindstillinger på diverse sociale platforme og om at bruge disse medier med omtanke. 

Husk at tavshedspligt også omfatter brug af sociale medier. Hvis I for eksempel er med i en lukket gruppe på Facebook, er I stadig begrænset i jeres videregiven af fortrolige informationer omhandlende barnet. Se tavshedspligten som noget, der også beskytter netværksplejefamilien. Eksempelvis hvis et samarbejde går fra at være positivt og konstruktivt til at være problematisk og konfliktfyldt.

Magtanvendelse

Det er efter straffeloven forbudt at anvende magt overfor plejebarnet. Det være sig i form af f.eks. nedværdigende behandling, psykisk/fysisk vold, fastholdelse eller isolation, medmindre der er tale om selvforsvar (nødværge). Hvis I i en konfliktsituation har anvendt magt overfor plejebarnet, skal I straks orientere plejebarnets rådgiver.

Kurser og efteruddannelse for netværksplejefamilier

Randers Kommune er efter serviceloven forpligtet til at tilbyde 2 årlige kursusdage.  Denne forpligtigelse ligger hos Familiecentret. Socialtilsynene stiller som krav, at alle plejefamilier tilmelder sig minimum 2 kurser om året. Emnerne er vidt forskellige og vedrører mange af de aspekter og udfordringer, I møder som netværksplejefamilie.

Råd og vejledning/Familieplejekonsulenter

Netværksplejefamilier, som indgår en kontrakt med Myndighedscentret, får alle tilknyttet en fast kontaktperson fra Familiecentret. Denne familieplejekonsulent har ansvaret for en række opgaver i samarbejde med netværksplejefamilien.

Først og fremmest er det familieplejekonsulentens opgave at sørge for en løbende rådgivning og vejledning til jer. Råd og vejledning tager sit afsæt i den handleplan, som er godkendt for barnet. I handleplanen optræder en række mål, som I sammen med rådgiver og relevante samarbejdspartnere i Myndighedscentret skal hjælpe barnet til at opnå. Det vil være mål om trivsel og udvikling, skolegang, fritidsliv, osv.

Familieplejekonsulenten har minimum tre årlige besøg hjemme hos jer. Men I vil også mødes til netværksmøder og til andre begivenheder om barnet.

Og udover møder vil der typisk være en tæt kontakt mellem familieplejekonsulenten og jer via mail og telefon.

Supervision til netværksplejefamilier

Familiecentret er forpligtet til at tilbyde supervision til netværksplejefamilier, der er ansat af Randers kommune. I Familiecentret er der uddannede supervisorer, som varetager denne opgave. Hvis I ikke allerede har fået tilbud om supervision, og der er aktuelt behov, kan der rettes henvendelse til afdelingsleder Jette Juul i Familieplejen på mailadressen: jette.juul@randers.dk

Supervision - hvad er det?

Supervision og ”råd og vejledning” er ikke det samme. I det følgende følger en kort beskrivelse af forskellen:

  • ”Råd og vejledning” er en ydelse som varetages af familieplejekonsulenter, og som har netværksplejefamiliens relation til barnet og opdragelsesmæssige spørgsmål mv. som sin primære fokus.
  • Supervision er en ydelse, som har netværksplejefamilien i centrum, og dennes problemstillinger som sin primære fokus.
  • Supervision er en ydelse, som varetages af personer, der har særlige uddannelsesmæssige forudsætninger og erfaring herfor.

Der er en gråzone mellem ”Råd og vejledning” og supervision. De redskaber, der anvendes i supervision, f.eks. spørgeteknik, refleksion mm., vil også blive anvendt i ”Råd og vejledning”.

Hvem yder supervision?

I familiecentret bruger vi både psykologer og familieplejekonsulenter, der har uddannelsesmæssig baggrund til at yde supervision.

Hvornår kan man få supervision?

Netværksplejefamilier kan få supervision. Behovet for supervision vurderes på baggrund af en faglige skøn, og supervision er en mulighed:

  • Når netværksplejefamiliens samvær med plejebarnet truer familiens enhed eller trivsel.
  • Når netværksplejefamilien oplever ikke at kunne håndtere barnets vanskeligheder, og føler at de er i risiko for at give op.
  • Når netværksplejefamilien har brug for egentlig psykologisk rådgivning om barnets adfærd og hjælp til at forstå denne.

Forsikring

Forsikringsforhold

Det forudsættes, at I har en kombineret ansvars/ulykkesforsikring der dækker personskader, forvoldt af plejebarnet på plejefamilien eller tredjemand eller tingskader forvoldt af plejebarnet på tredjemands ejendom jfr. standardkontrakten. Når I får et barn i pleje, vil I blive opfordret til at kontakte jeres forsikringsselskab for at få plejebarnet medforsikret.

Randers kommune har tegnet en ansvarsforsikring som dækker plejeanbragte børn, som er anbragt af kommunen efter Servicelovens gældende regler herom. (§52 stk. 3, nr5 og 7 og §76 stk. 3). Der er altid undtagelser på forsikringsdækninger, og af disse skal særligt fremhæves, at forsikringen dækker ikke ting som hovedsageligt er sat til plejebarnets rådighed, fx ting i plejebarnets værelse.

Ansvarsforsikringen på plejeanbragte børn dækker subsidiært, hvilke betyder, at jeres tingskadeforsikring dækker i første omgang. Erstatningsansvarsloven siger, at tingskadeforsikring dækker før ansvar.

Rejseforsikring

Ved udenlandsrejser har I pligt til at tegne fornøden rejseforsikring, så plejebarnet er forsikret med hensyn til sygdom, ulykke og hjemtransport i og uden for EU. Se www.sundhed.dk. Myndighedscentret er ansvarlig for bestilling af det blå sygesikringskort.

Når plejebarnet har folkeregisteradresse hos jer, kan barnet være med dækket på jeres rejseforsikring - hvis I har en årspolice. Det er vigtigt, at I undersøger dette hos jeres eget forsikringsselskab inden afrejse.

Ulykkesforsikring

Randers kommune har tegnet en kollektiv ulykkesforsikring som dækker plejeanbragte børn og unge, men udelukkende i de tilfælde, hvor kommunen har forsørgerpligten.

Pas

Det er rådgivers ansvar at indhente samtykke fra forældrene til, at det anbragte barn er med på en ferierejse i udlandet. Hvis barnet ikke har et pas, skal I kontakte barnets rådgiver, som vil igangsætte processen med ansøgning.

Det blå sygesikringsbevis

I skal altid have det blå sygesikringsbevis med på rejsen. Hvis barnet ikke har det blå sygesikringsbevis, skal I kontakte administrationen i Myndighedscentret, som vil bestille det ved Udbetaling Danmark. Dette gælder også fornyelse af beviset.

Økonomi

Som netværksplejefamilier modtager I en omkostningsbeløb, der skal dække plejebarnets kost, logi og daglige fornødenheder  Herudover lomme- og tøjpenge til barnet, når det er fyldt 3 år. Omkostningsbeløbet er skattefri. Du kan se taksterne i KL’s taksttabel.

Loven vil, at plejebarnet sidestilles med andre børn i familien. Det betyder, at kommunen skal dække udgifter, som medvirker til, at plejebarnet kan indgå i jeres almindelige livsførelse, og som ikke kan forventes dækket af omkostningsbeløbet. Det er hensigten med lovens bestemmelser, at der skal kompenseres for de merudgifter et ekstra familiemedlem repræsenterer.

Udbetaling af omkostningsbeløbet

Omkostningsbeløbet er bagudbetalt og skal dække den løbende forsørgelse af plejebarnet i form af udgifter til kost, logi og almindelige daglige fornødenheder og personlig pleje. 

Daglige fornødenheder kan være:

  • Afgifter, bøder
  • Internet m.v.
  • Ansvars-, ulykkes- og rejseforsikring. Myndighedscentret dækker generelt ikke skader forvoldt af og på plejebarnet eller skader, der kan dækkes af anden forsikring.
  • Bus-, tog- og rejsekort til barnet til skole og fritidsaktiviteter m.v.
  • skoleremedier (taske, penalhus, passer, lineal, lommeregner o.l.)
  • Fritidsaktiviteter
  • Frisør
  • Fødselsdags- og julegaver til søskende, klassekammerater, o.l.
  • Hygiejne (sæbe, shampoo herunder luseshampoo, bleer, creme, deodorant, hygiejnebind,)
  • Kost (inkl. skolemælk o.l.)
  • Kørsel til daginstitution, skole, læge, tandlæge, kammerater, fritidsaktiviteter
  • Kørekort, pas og visa
  • Lejrskole / Studietur
  • Logi (værelse, seng, stol, bord, sengetøj, lys, vand, varme, babyalarm, mm.)
  • Medicin, som ikke er lægeordineret, vaccinationer ved udlandsrejser
  • Reparationer af cykel inkl. punktering cykellygter inkl. batterier mv.
  • Tøjvask inkl. vaskepulver
  • Oplevelser som biograf/teaterbesøg, legeland o.l.
  • Vedligeholdelse af værelset

Ovenstående er eksempler og listen er ikke udtømmende

Supplerende ydelser til plejefamilier

Myndighedscentrets regler for bevillinger af supplerende ydelser, som ikke er dækket af omkostningsbeløbet, fremgår i afsnittet "Regler for supplerende ydelser". Ydelser, der er ekstraordinære, kan kun bevilges efter aftale. 

Hvis vi modtager dokumentation for en supplerende ydelse senest d. 5. i måneden, så refunderes udgiften den sidste bankdag i samme måned. Dokumentation modtaget senere end d. 5. kan først refunderes den sidste bankdag i den efterfølgende måned.

Bevillinger vedrørende foregående år skal være Myndighedscentret i hænde seneste den 5. januar.

For transportgodtgørelse gælder det særligt, at indberetning skal foretages hver måned inden d. 5. via Randers kommunes app ”MinLøn”.

Refusion af udgifter generelt

Revisionen kræver, at udgifter skal kunne dokumenteres. I skal sende fakturaer til os, hvor det fremgår, hvad I har købt, og hvilken dato I har købt varen. En ordrebekræftelse er ikke tilstrækkelig dokumentation.

I skal sende kvitteringer til os senest 2 måneder efter jeres indkøb

Når der bevilges et tilskud til en konkret ydelse

Skal I kunne fremvise dokumentation for, at tilskuddet er anvendt til sit formål i op til 2 år.

Når der bevilges fuld dækning af udgifter

Skal Myndighedscentret som hovedregel have de originale bilag. Hvis der sendes kopi af de originale bilag, så skal I opbevare de originale bilag i op til 2 år.

Når der bevilges ydelser, hvor regningen sendes til og betales direkte af Myndighedscentret

Opbevarer Myndighedscentret bilagsdokumentationen

Regler for supplerende ydelser

Netværksplejefamilierne får udbetalt omkostningsbeløb. Det er forudsat i anbringelsesreformen, at børn og unge, der anbringes i netværket, skal sidestilles med de andre børn i familien. Det er afgørende, at barnet indgår i familiens almindelige livsførelse, uden at dette økonomisk belaster netværksplejefamilien. Det betyder, at Myndighedscentret skal dække udgifter, der er større, end man kan forvente dækket af omkostningsbeløbet. 

Derudover kan der dækkes udgifter, der er en konsekvens af, at der kommer et ekstra familiemedlem. Det kan dreje sig om anskaffelser i opstartsfasen, f.eks. en seng, møbler i børneværelset, ekstra tøj, m.m., eller etableringsudgifter i øvrigt, der er nødvendige for, at familien kan fortsætte sin livsførelse, som den har set ud inden anbringelsen.

Som eksempel på andre udgifter, kommunen kan dække, kan nævnes udgifterne til barnets barnedåb eller konfirmationsfest, større transportudgifter der medvirker til barnets deltagelse i familie- eller fritidslivet, udgifter som følge af barnets behandlingsbehov, hvor sygesikringen eller andre ikke dækker den fulde udgift.

Netværksplejefamilien skal søge om dækning af udgiften hos barnets rådgiver før afholdelsen af selve udgiften.

Der vil altid være tale om, at udgiftsdækningen skal ske efter en konkret vurdering i den enkelte sag. Ovenstående eksempler kan derfor ikke betragtes som en udtømmende liste over udgifter, som kommunen kan dække, ligesom de nævnte eksempler heller ikke er noget, som alle netværksplejefamilier har ret til.

Myndighedscentret og netværksplejefamilien skal ved anbringelsens start afdække netværksplejefamiliens almindelige livsførelse og normale aktiviteter så som rejser, fritidsaktiviteter, familiebesøg, m.m.. Samtidig skal I i fællesskab snakke om forventningerne til Myndighedscentrets dækning af udgifter i forbindelse med disse aktiviteter.

Myndighedscentrets vejledende serviceniveau, jf. KL’s generelle takster: 

Udgifter til grundkursus

Myndighedscentret betaler udgiften til grundkurset for netværksplejefamilier

Autostol/Selepude

Auto stol: kr. 1.500

Selepude: kr. 250

Stole skal enten være i-Size godkendt eller være ECE R 44 (efterfulgt af cifrene 03 eller 04).

Kan kun bevilges, hvis der ikke i forvejen er bevilget indskrivningsgebyr. Ellers skal udgiften afholdes af indskrivningsgebyret.

Kontakt: Administrationen

Barnepige/pasning

Som udgangspunkt bevilliges der hverken pasning eller barnepige, men i særlige tilfælde kan dette bevilges efter konkret ansøgning. 

Det forventes, at ikke kun den primære omsorgsperson, men at hele familien tager del i plejen af barnet. Dette indebærer også, at I som netværksplejefamilie skal inddrage jeres netværk i støtten til barnet. Dette gælder også behov for barnepasning og en eventuelt betaling skal afholdes af omkostningsbeløbet.

Hvor der er et mere kontinuerligt behov for udvidet pasning (f.eks. hele døgn) bør aflastning altid overvejes. Hvis der er et mere kontinuerligt behov af kortere (timemæssig) varighed, kan der bevilliges barnepige, under hensyn til følgende:

  • Som hovedregel er der ikke mulighed for barnepige, hvis barnet også har aflastning.
  • Barnepige er primært en mulighed for netværksplejefamilier, hvor barnet ikke har et kontinuerligt samvær med forældrene eller andre nærtstående, med eller uden overnatning.
  • Barnepige kan bevilges for en periode, når der indtræder sociale begivenheder i en netværksplejefamilie, som gør det nødvendigt af hensyn til en god pleje af barnet. Dvs. sygdom hos netværksplejefamilien eller andre børn, ophør af samvær (skilsmisse) m.m.
  • Barnepige kan bevilges, når netværksplejefamilien har ansvar for børn med væsentlige behandlingskrævende behov. (Børn og unge med handikap, eller andre store udfordringer).
  • Der kan maksimalt bevilges 10 timer pr. måned pr. netværksplejefamilie, i 6 måneder og i særlige tilfælde op til 12 måneder.
  • Barnet må IKKE overnatte hos barnepigen.

Hvis Myndighedscentret vurderer, at der kan bevilges barnepige/pasning, er følgende gældende: 

Bevillinger gives for maksimalt et år af gangen, og skal derefter revurderes.

Der kan maksimalt bevilges 10 timer pr. måned pr. netværksplejefamilie i 6 måneder og i særlige tilfælde op til 12 måneder.

Det forudsættes, at der både udarbejdes en kontrakt på barnepigen og indhentes børne- og straffeattest på barnepigen

Kontakt: rådgiver

Transportgodtgørelse

Generelt gælder følgende for udbetaling af transportgodtgørelse:

Kørselsindberetning skal ske enten via app eller pc. Se vejledning på Myndighedscentrets hjemmeside

Der ydes transportgodtgørelse efter statens lave takst for aftalt kørsel med barnet:

  • til og fra samvær
  • til og fra aflastningsfamilie
  • til og fra besluttede behandlingsforløb
  • til og fra møder i Myndighedscentret.

Anden kørsel som ønskes dækket, skal altid forinden være aftalt med Myndighedscentret.

I særlige tilfælde kan der bevilges transport til og fra specialskole. 

Der kan bevilges kørsel til og fra efterskole, hvis der ikke er rimelig mulighed for offentlig transport efter gældende regler. Dette vurderes konkret af rådgiveren.

Der kan ydes transportgodtgørelse til plejefamiliens kørsel i forbindelse med deltagelse i:

  • Supervision
  • Kurser der er afledt af opgaven som plejefamilie
  • Møder i Myndighedscentret

Kontakt: Administrationen

Behandling

Behandling skal være lægeordineret og godkendt af Myndighedscentret til følgende behandling:

  • Fysioterapeut
  • Kiropraktor
  • Zoneterapeut
  • Fodterapeut
  • Psykologbehandling
  • Diætist

Kontakt: rådgiver

Bleer/ekstra tøj/vådliggertillæg/inkontinens

For børn fra 5 år aftales bevilling med administrativ medarbejder.

Samtidig bør lægen tages med på råd omkring særlige tiltag i forhold til at afhjælpe barnet.

Kontakt: Administrationen

Briller og kontaktlinser

Kontaktlinser og brilleglas (almindeligvis med refleksfri behandling) ydes efter regning. Tilskud til stel med maksimalt kr. 2.000.  Nødvendig udskiftning efter aftale med medarbejdere i administrationen i centrets Døgngruppe.

Kontakt: Administrationen

Cykel

Tilskud til cykel og cykelhjelm maks. kr. 2.500 ved førstegangskøb. Herefter bevilges der som udgangspunkt ikke cykel oftere end hvert andet år med maks. kr. 1.500. Nødvendig udskiftning efter aftale med medarbejdere i administrationen i centrets Anbringelsesteam.

Kontakt: Administrationen

Daginstitution/SFO

Myndighedscentret dækker udgiften til institutionsplads.

Kontakt: Administrationen

Diætmad

Der kan bevilges tilskud til merudgifter forbundet med diætmad, der er lægeordineret.

Fastsættelse af størrelsen på tilskuddet skal ske på baggrund af en tæt dialog med rådgiver for afklaring af det konkrete og individuelle behov.

Rådgiver skal i den forbindelse vurdere, om der evt. kan søges tilskud jf. servicelovens § 41.

Kontakt: rådgiver

Efterskole

Ansøgning om efterskole sendes til rådgiver. Rådgiver vurderer, plejebarnets behov for ophold på en efterskole og valget af den konkrete efterskole.

Statsstøtte beregnes af efterskolen. For anbragte børn beregnes der fuld statsstøtte. I beregningen inddrages biologiske forældres indtægt, og ikke netværksplejefamiliens indtægt.

Udgifter i forbindelse med et efterskoleophold skal betales af omkostningsbeløbet.

Myndighedscentret betaler transport, når barnet er hjemme på weekend og udgifter til eventuel studietur.

Kontakt: rådgiver

Ferier for netværksplejefamilie/plejebarn

Myndighedscentret betaler den ekstra udgift, der er, når plejebarnet holder ferie sammen med netværksplejefamilien. Det kan f.eks. være betaling for overnatning, færgebillet og lignende. Der er tale om udgifter, som ikke naturligt er indeholdt i omkostningsbeløbet.

Kontakt: Administrationen

Gaver til jul og fødselsdag

Der ydes tilskud til gaver ved fødselsdag og jul . Beløbet udbetales hvert år i november. Se KL's taksttabel.

Kontakt: Administrationen

Indskrivningsudstyr

Der kan bevilges dækning af udgifter til indskrivningsudstyr. Det skal aftales med rådgiver, hvad indskrivningsgebyret skal bruges til. Rådgiver vil i samarbejde med jer vurdere, hvad barnet mangler af udstyr – eksempelvis møbler, udstyr som plejefamilien ikke har, f.eks. barnevogn, højstol, auto stol mv. Dog maksimalt hvad der er anført i KL's taksttabel.

Vigtigt!

indkøb af indskrivningsudstyr/indbo følger barnet, og flytter barnet "i utide", skal barnet have disse ting med sig. Med hensyn til adoption skal det indkøbte, f.eks. barnevogn, autopude, etc., tilbageleveres til Myndighedscentret. Når barnet ”vokser” ud af det, der blev indkøbt i forbindelse med etablering, kan salg af effekterne bruges til at købe nyt.

Kontakt: Rådgiver

Juniorklub

Ved juniorklub foretager rådgiveren en konkret vurdering.

Kontakt: Rådgiver

Konfirmation

Netværksplejefamilien skal søge om dækning af udgifter i forbindelse med plejebarnets konfirmation senest d. 31. januar det år konfirmationen skal holdes. Ansøgning vurderes ud fra en konkret afdækning af netværksplejefamiliens normale levevis.

Kontakt: Rådgiver

Kugledyne

Tilskud beror på en lægelig vurdering samt en konkret vurdering foretaget af rådgiveren.

Kontakt: Rådgiver

Medicin

Myndighedscentret betaler udgifter til lægeordineret medicin til behandling af en langvarig lidelse (f.eks. ADHD, astma, vådligger m.m.).

Kontakt: Administrationen

Prævention

Myndighedscentret betaler udgifter til spiral eller p-stav.

Kontakt: Rådgiver

Studenterhue

Der ydes udelukkende refusion af udgift til en basichue uden tilkøb.

Kontakt: Administrationen

Spørgsmål om vederlag og ydelser

Hvis du har spørgsmål om udbetaling af vederlag og ydelser, skal du kontakte administrationen i Anbringelsesteamet. Du er altid velkommen til at ringe på tlf.nr. 8915 4670, og du kan også skrive sikkert til os.