Håndbog for plejefamilier

Her kan du læse om de regler og retningslinjer, som vi arbejder med i Myndighedscentret.

Forord

Kære plejefamilie

Denne håndbog er tænkt som et opslagsværk, hvor du kan læse om de regler og regningslinjer, som vi arbejder med i Myndighedscentret. Det er vores håb, at du kan finde svar på nogle af de mange spørgsmål, som kan opstå, når man arbejder som plejeforælder, eller som kunne være væsentlige for dine overvejelser, hvis du går med tanker om at søge ansættelse som plejeforælder. 

Er der noget , du synes, der mangler i håndbogen, er du velkommen til at sende os en e-mail, så vil vi, hvis det har almen interesse, skrive det ind ved den næste opdatering af håndbogen. 

Godkendelse som plejefamilie

For at være plejefamilie skal I have en godkendelse. Bor I i Region Midtjylland skal I godkendes af Socialtilsyn Midt.

Hvis Socialtilsynet fratager en plejefamilie deres godkendelse, vil Myndighedscentret blive orienteret.

Socialtilsynets rolle 

Socialtilsynet har ansvaret for at godkende plejefamilier og for at føre det driftsorienterede tilsyn med plejefamilier.

Det fremgår af Plejefamiliebekendtgørelsen, at Socialtilsynet godkender plejefamilier enten som almen plejefamilie, forstærket plejefamilie eller specialiseret plejefamilie. Når man er godkendt som plejefamilie, bliver man registreret på socialtilsynets tillbudsportal. Det er f.eks. ikke muligt udelukkende at ønske at være plejefamilie for et konkret barn og ikke blive registeret på tilbudsportalen. 

Socialtilsyn Midt begynder først en godkendelsesproces, når en familie har gennemført det lovpligtige grundkursus.

Kvalitetsmodel

De Sociale Tilsyn anvender en kvalitetsmodel til vurdering af plejefamilier ved godkendelse og det driftsorienterede tilsyn.

Kvalitetsmodellen omfatter 8 temaer:

  1. Uddannelse og beskæftigelse
  2. Selvstændighed og relationer
  3. Målgrupper, metoder og resultater
  4. Sundhed og trivsel
  5. Organisation og ledelse
  6. Kompetencer
  7. Økonomi
  8. Fysiske rammer

Det driftsorienterede tilsyn

Socialtilsynet varetager det årlige driftsorienterede tilsyn med plejefamilier, som bor i Randers Kommune.

Socialtilsynets hjemmeside

Socialtilsyn Midt

Socialtilsyn Nord

Myndighedscentret og Familiecentret

Myndighedscentret og Familiecenteret, hvor familieplejekonsulenterne har til huse, er geografisk placeret på to forskellige adresser i Randers.

De to centre samarbejder, men varetager hver deres opgaver ift. plejefamilier.

Myndighedscentret

Myndighedscentret arbejder for at fremme brugen af familiepleje. I dag bor hovedparten af anbragte børn og unge i familiepleje. Myndighedscentret tilstræber, at de børn og unge, der har behov for ophold i plejefamilie, også får det tilbud.

Myndighedscentret skal sikre kvaliteten i anbringelserne i tæt samarbejde med familieplejekonsulenterne og plejefamilierne. Et stærkt samarbejde fremmer barnets trivsel, udvikling og støtter barnets skolegang og fremmer de formål, som er fastsat i barnets handleplan.

Desuden tilstræber vi, at virke som videnscenter og gennem projekter, studier og undersøgelser på familiepleje- og anbringelsesområdet at bidrage til ny viden, bedre metoder i det sociale arbejde og en højere kvalitet i kommunens arbejde.

Familieplejekonsulenterne i Familiecentret

Familieplejen er organiseret i familiecentret. Familieplejekonsulenterne matcher barn og plejefamilie. Det er familieplejekonsulenterne, der visiterer barnet til en plejefamilie.

Derudover udbyder familieplejekonsulenterne supervision til plejefamilierne og tilrettelægger de kursusdage, som plejefamilien årligt tilbydes.

Familieplejekonsulenten kommer på besøg første gang i plejefamilien ca. 1 måned efter anbringelsen trådt i kraft. Ved dette besøg vil familieplejekonsulenten spørge indtil, hvordan anbringelsen er forløbet og tilbyder råd og vejledning. Familieplejekonsulenten vil også gøre opmærksom på muligheden for supervision til plejefamilien og forventningen til, at plejefamilien indgår i et supervisionsforløb.

Samarbejdsmodellen skal være med til at sikre et godt forløb i anbringelsen og en ensartet støtte til plejefamilien i forhold til opgaven.

Samarbejdsmodellen

Matchbesøg

Familieplejekonsulent og rådgiver tager på fælles matchbesøg ved start af en ny anbringelse.

Opstartsmøde

Rådgiver besøger plejefamilien sammen med de biologiske forældre og barnet/den unge

Første måned

Familieplejekonsulenten følger op på aftaler fra matchbesøget har fokus på råd, vejledning og evt. emner for supervision

3 måneders opfølgning

Familieplejekonsulenten og rådgiver deltager sammen. Rådgiver afholder børnesamtale og § 140 handleplan rettes til.

Mellem 3 og 9 måneder

Et besøg af familieplejekonsulenten tekst med fokus på råd og vejledning som supervisionsemner med udgangspunkt i § 140 handleplanen

9 måneders opfølgning

Et besøg af rådgiver med henblik på opfølgning, børnesamtale og § 140 handleplan rettes til

Mellem 9 og 12 måneder

I denne periode besøger familieplejekonsulenten plejefamilien én gang med henblik på at give supervision ud fra handleplanen.

12 måneders opfølgning

Mødet afholdes ved deltagelse af barnet/den unge, plejefamilien, biologiske forældre familieplejekonsulent, rådgiver og evt. andet netværk.

Herefter årlig fælles opfølgning

Generelle retningslinjer for plejefamilier

Folkeregister

Når et barn flytter ind hos en plejefamilie, skal det registreres for plejefamiliens adresse. Dette sker digitalt inden for de første 14 dage, og det er rådgiveren, der sørger for det.

E-mail og sikker post

I skal altid bruge sikker post, når I sender fortrolige eller personoplysninger til Randers kommune. I må ikke bruge jeres private mailkonto.

I kan skrive skrive sikkert til os via vores hjemmeside, hvor I også kan vedhæfte eventuel dokumentation.

Tavshedspligt

Plejefamilier har tavshedspligt. Det betyder, at plejefamilien ikke må videregive fortrolige oplysninger om hverken barnet eller dets families forhold. Sådanne oplysninger kan f.eks. være information om barnets og/eller forældrenes sociale problemer, misbrugsproblemer, seksuelle og strafbare forhold og oplysninger om religion og politiske tilhørsforhold.

Det er strafbart at bryde tavshedspligten. Tavshedspligten gælder også efter kontraktens ophør!

Hvad er fortrolige og personfølsomme oplysninger?

Fortrolige og personfølsomme oplysninger er ifølge datatilsynet oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering, strafbare forhold og væsentlige sociale problemer.

Det samme gælder almindelige personoplysninger som kan være identifikationsoplysninger som f.eks. navn og adresse, oplysninger om økonomiske forhold, oplysninger om interne familieforhold, f.eks. stridigheder og oplysninger om selvmordsforsøg og ulykkestilfælde.

Herudover vil f.eks. oplysninger om indtægts- og formueforhold, arbejds-, uddannelses- og ansættelsesmæssige forhold efter omstændighederne også være fortrolige. Oplysninger, der kan henføres til bestemte personer, og som ikke kan nægtes udleveret efter lov om offentlighed i forvaltningen, vil ikke være af fortrolig karakter. Det gælder f.eks. oplysninger af rent objektiv karakter, såsom oplysninger om udstedelse af pas, kørekort, jagttegn osv.

Skærpet underretningspligt - servicelovens § 153

Plejefamilier personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv. Det betyder, at du skal underrette kommunen, hvis du får kendskab til eller grund til at tro, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, eller at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.

Du kan læse mere om underretning om børn på Randers kommunes hjemmeside - Underretning 

Trivsel på de sociale medier og internettet

Vi lever i en digital kultur, hvor det er meget normalt at dele billeder og oplevelser på for eksempel Facebook/Instagram/Twitter/Blogs. Som plejeforældre er det ikke tilladt at offentliggøre billeder af plejebørn uden et skriftligt samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere.

Du skal overveje, om du som plejefamilie skal ”være venner” med barnets biologiske familie/netværk på de sociale medier. Det er en god idé at overveje, om dette er i barnets interesse, eller om det kan forårsage unødige konflikter for barnet.

Vi anbefaler, at du stiller dig som et godt forbillede for barnet, og lærer barnet om færden på de sociale medier. Lærer barnet om privatindstillinger på diverse sociale platforme og om at bruge disse medier med omtanke. 

Husk at tavshedspligt også omfatter brug af og sociale medier. Hvis du for eksempel er med i en lukket gruppe på Facebook, er du stadig begrænset i at videregive fortrolige informationer om barnet. Se også tavshedspligten som noget, der beskytter plejeforældre. Eksempelvis hvis et samarbejde går fra at være positivt og konstruktivt til at være problematisk og konfliktfyldt.

Magtanvendelse

Det er efter straffeloven forbudt at anvende magt overfor plejebarnet. Det være sig i form af f.eks. nedværdigende behandling, psykisk/fysisk vold, fastholdelse eller isolation, medmindre der er tale om selvforsvar (nødværge). Hvis du i en konfliktsituation har anvendt magt overfor plejebarnet, skal du straks orientere plejebarnets rådgiver.

Kurser og efteruddannelse for plejefamilier

Randers Kommune er efter serviceloven forpligtet til at tilbyde 2 årlige kursusdage.  Denne forpligtigelse ligger hos Familiecentret. Socialtilsynene stiller som krav, at alle plejefamilier tilmelder sig minimum 2 kurser om året. Emnerne er vidt spredt og vedrører mange af de aspekter og udfordringer, du møder som plejefamilie.

Råd og vejledning

Plejefamilier, som indgår en kontrakt med Myndighedscentret, får alle tilknyttet en fast kontaktperson fra Familiecentret. Denne familieplejekonsulent har ansvaret for en række opgaver i samarbejde med plejefamilien.

Først og fremmest er det familieplejekonsulentens opgave at sørge for en løbende rådgivning og vejledning til plejefamilien. Råd og vejledning tager sit afsæt i den handleplan, som er godkendt for barnet. I handleplanen optræder en række mål, som plejefamilien sammen med medarbejdere i Myndighedscentret skal hjælpe barnet til at opnå. Det vil være mål om trivsel og udvikling, skolegang, fritidsliv, osv.

Familieplejekonsulenten har minimum tre årlige besøg hjemme hos plejefamilien. Men parterne vil også mødes til netværksmøder og til andre begivenheder om barnet.

Og udover møder vil der typisk være en tæt kontakt mellem familieplejekonsulenten og plejefamilien via mail og telefon.

Supervision til plejefamilier

Familiecentret er forpligtet til at tilbyde supervision til plejefamilier, der er ansat af Randers kommune, og I har pligt til at deltage – læs evt. mere om det under § 5 stk. 1 i bekendtgørelse om plejefamilier. I Familiecentret er der uddannede supervisorer, som varetager denne opgave. Hvis du ikke allerede har fået tilbud om supervision, og du har et aktuelt behov, kan du rette henvendelse til afdelingsleder  Jette Juul i Familieplejen på mailadressen: jette.juul@randers.dk

Hvad er supervision

Supervision og ”råd og vejledning” er ikke det samme. Her følger en kort beskrivelse af forskellen:

  • ”Råd og vejledning” er en ydelse som varetages af familieplejekonsulenter, og som har plejefamiliens relation til barnet og opdragelsesmæssige spørgsmål mv. som sit primære tema.
  • Supervision er en ydelse, som har deltageren i centrum, og dennes problemstillinger som sit primære tema.
  • Supervision er en ydelse, som varetages af personer, der har særlige uddannelsesmæssige forudsætninger og erfaring herfor.

Der er en gråzone mellem ”Råd og vejledning” og supervision. De redskaber, der anvendes i supervision, f.eks. spørgeteknik, refleksion mm., vil også blive anvendt i "Råd og vejledning".

Hvem yder supervision

I Familiecentret bruger vi både psykologer og familieplejekonsulenter, der har en uddannelsesmæssig baggrund til at supervisere.

Hvem kan få supervision

Plejefamilier kan få supervision. Behovet for supervision vurderes på baggrund af et fagligt skøn, og supervision er en mulighed:

  • Når plejefamiliens samvær med plejebarnet truer familiens enhed eller trivsel
  • Når plejefamilien oplever, at de kan klare barnets vanskeligheder og føler, at de er i risiko for at give op
  • Når plejefamilien har brug for egentlig psykologisk rådgivning om barnets adfærd og hjælp til at forstå denne

Forsikring

Forsikringsforhold

Det forudsættes, at plejefamilien har en kombineret ansvars/ulykkesforsikring der dækker personskader, forvoldt af plejebarnet på plejefamilien eller tredjemand eller tingskader forvoldt af plejebarnet på tredjemands ejendom jfr. standardkontrakten. Når man får et barn i pleje, opfordres man til at kontakte sit forsikringsselskab med henblik på at få plejebarnet medforsikret.

Randers kommune har tegnet en ansvarsforsikring som dækker plejeanbragte børn, som er anbragt af kommunen efter Servicelovens gældende regler herom. (§52 stk. 3, nr. 5 og 7 og §76 stk. 3). Der er altid undtagelser på forsikringsdækninger, og af disse skal særligt fremhæves, at forsikringen dækker ikke ting som hovedsageligt er sat til plejebarnets rådighed, fx ting i plejebarnets værelse.

Ansvarsforsikringen på plejeanbragte børn dækker subsidiært, hvilke betyder, at plejefamiliens tingskadeforsikring dækker i første omgang. Erstatningsansvarsloven siger, at tingskadeforsikring dækker før ansvar.

Rejseforsikring

Plejefamilien har pligt til at tegne fornøden rejseforsikring i forbindelse med udlandsrejser, så barnet er forsikret med hensyn til sygdom, ulykke og hjemtransport i og uden for EU. Se www.sundhed.dk. Myndighedscentret er ansvarlig for bestilling af det blå sygesikringskort.

Hvis plejebarnet har folkeregister adresse hos plejefamilien, kan barnet være dækket på familiens rejseforsikring – hvis familien har en årspolice. Det er vigtigt at plejefamilien undersøger dette hos eget forsikringsselskab inden afrejse.

Ulykkesforsikring

Randers kommune har tegnet en kollektiv ulykkesforsikring som dækker plejeanbragte børn og unge, men udelukkende i de tilfælde, hvor kommunen har forsørgerpligten.

Ferie

Plejefamilier tilknyttet Randers Kommune er omfattet af ferieloven. Vi forventer, at en plejefamilie holder 5 ugers ferie (25 hverdage) inden for ferieårets afviklingsperiode.

Det er rent juridisk plejefamiliens ret selv at bestemme, om man ønsker at afholde ferie uden barnet. Samtidig er det dog Myndighedscentrets ret og pligt at vurdere, om plejebarnet vil trives i en plejefamilie, der ikke ønsker at afholde ferie sammen med plejebarnet. Det er ikke en feriehindring, at plejefamilien har plejebarnet med på ferien. 

Hovedferie

Du har ret til at holde tre ugers sammenhængende ferie i perioden fra den 1. maj til den 30. september. Denne ferie kaldes hovedferien. Du kan godt holde hovedferien efter den 30. september, hvis du har aftalt det med din arbejdsgiver. Ferien kan være delt op i uger eller enkelte dage.

Øvrig ferie

De sidste ti feriedage kaldes øvrig ferie. Du kan holde denne ferie når som helst i ferieåret. Du kan holde mindst fem dage i træk, men du kan også holde enkelte feriedage.

Varsling af ferie

Du skal aftale din ferie med din arbejdsgiver, som så vidt muligt skal imødekomme dine ønsker. Hvis du har børn i skolealderen, skal din arbejdsgiver tage særligt hensyn, hvis du ønsker ferie i skolernes sommerferie. Hvis I ikke kan blive enige, bestemmer arbejdsgiveren.

Hvis din arbejdsgiver bestemmer, hvornår du skal have ferie, skal du have det at vide, senest tre måneder før din hovedferie begynder, og senest en måned før øvrig ferie begynder.

Myndighedscentrets varsling af ferie

I overensstemmelse med ferieloven varsler Myndighedscentret om ferieafholdelse, men da praksis er, at en plejefamilie afholder ferie sammen med deres plejebarn, er varslingen primært en påmindelse til plejefamilien om at indberette ferieuger i det aktuelle ferieår. Myndighedscentret varsler ferieafholdelse via brev. Ferien varsles til afholdelse i ugerne 7, 28, 29, 30 og 42.

Myndighedscentret tilbyder et særligt ferietilskud til det plejebarn, som holder ferie sammen med sin plejefamilie. Se aktuel takst i Regler for supplerende ydelser.  Tilskuddet er en ekstra hjælp til betaling af udgifter for plejebarnet i ferien. Du vil modtage besked, når det er tid til at indberette ferie.

Vigtigt

Det er en betingelse for at få udbetalt dette ferietilskud, at du udfylder et ferieskema til Myndighedscentret med oplysning om, hvorvidt ferien holdes med plejebarnet.

Optjening af ferie

Med den nye ferielov og princippet med samtidighedsferie optjener alle 25 feriedage om året, nemlig 2,08 feriedag pr. måned. Det betyder, at man må holde ferien allerede i måneden efter, at man har optjent den. Med andre ord kan man holde ferien i takt med, at man optjener den.

Ferie med og uden løn

Myndighedscentret kan kun pålægge en plejeforælder at holde den ferie, som plejeforælderen har optjent ret til. Ifølge ferieloven har alle dog ret til mindst 5 ugers ferie i ferieåret, uanset om man har optjent ret til løn under ferie. Hvis en plejeforældre holder 5 ugers ferie og ikke har optjent ferie med løn til alle 5 uger, vil plejeforælderen blive trukket i løn.

Forskudsferie

Den nye ferielov giver også mulighed for at du kan holde ferie på forskud. Bestemmelsen er fortrinsvis lavet for at tilgodese dem, der er nye på arbejdsmarkedet, og som ikke har haft mulighed for at optjene ferie.

Forskudsferie skal aftales med Myndighedscentret . En anmodning om forskudsferie sker skriftligt ved at udfylde ferieskemaet og sende det til os. Myndighedscentret kan afslå en anmodning om forskudsferie. Et evt. afslag gives skriftligt.

Når der holdes forskudsferie vil feriedagene bagefter blive modregnet i din efterfølgende optjening af ferie.

Forskudsferie og ophør af ansættelse

Hvis din ansættelse ophører, og du har holdt forskudsferie, som ikke er modregnet, vil der, jævnfør gældende ferieregler, ske et løntræk efter opsigelsen.

Feriegodtgørelse ved fratrædelse

Ved plejeforholdets ophør skal Myndighedscentret beregne feriegodtgørelse efter gældende regler. Beløbet skal indbetales til FerieKonto.

Flere ansættelsesforhold

Har du som plejeforælder indgået plejeforhold med flere kommuner, er der tale om et ansættelsesforhold i relation til hver enkel kommune. I disse tilfælde kan du holde særskilt ferie i forhold til hver af kommunerne. 

Ferie sammen med plejebarnet

Det er almindeligt, at plejebørn holder ferie med deres plejefamilie udenfor Danmark, derfor er det vigtigt, at barnets pas og evt. opholdstilladelse er i orden. Har barnet et pas, er det vigtigt, at tjekke udløbsdatoen, da man ikke må rejse på et pas, som har under 6 måneders gyldighed tilbage.

Hvis der bliver behov for pas og lignende i forbindelse med en udenlandsrejse, skal plejefamilien kontakte rådgiver. Barnets rådgiver skal sikre, at plejebarnet får sit eget pas. Dvs. rådgiver indhenter forældrenes samtykke og kontakter pasmyndigheder m.m. Hvis barnet har et udenlandsk pas, kan barnet være omfattet af andre visumregler end plejefamilien. Disse retningslinjer gælder også for rejser i Norden.

Ferie uden plejebarnet

Når en plejefamilie ønsker at holde ferie uden plejebarnet, skal de varsle Myndighedscentret i så god tid, at rådgiveren kan finde en anden pasning til plejebarnet. Som et minimumskrav skal varslingsreglerne overholdes.

Hvis pasningen skal ske i en aflastningsfamilie, skal Myndighedscentret godkende både aflastningsfamilien og selve opholdet hos dem. Myndighedscentret skal også udarbejde kontrakt for opholdet.

Økonomi

Plejefamilier honoreres med vederlag og en omkostningsandel, der skal dække plejebarnets kost, logi og daglige fornødenheder. Plejefamilien skal betale skat af plejevederlaget, mens omkostningsandelen er skattefri. 

Plejebarnet får udbetalt tøjpenge, og når barnet er fyldt 3 år udbetales også lommepenge.

Takster for vederlag m.m. kan du læse om i  KL’s taksttabel.

Omkostningsbeløb

Jf. KL’s takster er der differentierende takster for plejebørn under og over 10 år samt for 3. og 4. plejebarn fra samme kommune.

Der sker fradrag i omkostningsbeløbet svarende til kostdelen, når plejebarnet opholder sig uden for plejefamilien i 3 sammenhængende døgn – f.eks. ved samvær med biologisk familie. Læs mere under punkt 10 " Kostpenge" i  KL’s taksttabel.

Fastsættelse af vederlag

Udgangspunktet er barnets ressourcer, snarere end barnets vanskeligheder. Dvs., at antal af vederlag ikke skal vurderes snævert på grund af barnets problemstillinger, men som en samlet vurdering af, hvad plejefamilien kan opnå sammen med barnet. Når Myndighedscentret fastsætter løn til en plejeforælder, anvender vi Honoreringsmodellen. Se afsnit: Honoreringsmodellen

Hvem skal stå på ansættelseskontrakten?

Vi opfordrer til, at I grundigt overvejer hvem af jer, vi skal tegne kontrakt med. Overvej jeres nuværende og fremtidige indtægts- og skatteforhold. Kontrakten kan ikke senere overdrages til din ægtefælle, med mindre der er tale om helt særlige forhold som eksempelvis sygdom.

Pension

Plejevederlag er ikke pensionsgivende, så vi anbefaler, at man selv opretter og indbetaler til en pensionsordning. 

Opsigelse

Hvis du vil opsige din stilling, skal du gøre det skriftligt og anvende Myndighedscentrets formular til dette

Som plejefamilie har du en måneds opsigelse gældende fra den dag, du siger op. Omkostningsandelen udbetales kun så længe plejebarnet bor hos dig.

Honoreringsmodellen

Niveau 1 - svarende til 3 vederlag

På dette niveau har barnet i forhold til andre børn på samme alder et behov for ekstra støtte og stimulering.

Dernæst har barnet en eller få almindelige belastningsfaktorer såsom:

  • Faglige og sociale problemer i skolen
  • Ikke alderssvarende udvikling
  • Søvnproblemer/mareridt
  • Ikke alderssvarende motorisk udviklet
  • Manglende tillid til voksne
  • Vådligger og lignende
  • Behov for særlig støtte og stimulation
  • Diverse psykosomatiske reaktioner
  • Lettere fysisk/psykisk handicap med behov for motorisk, psykisk og social træning
  • Reaktion på anbringelse/adskillelse fra forældre

Krav til plejefamilien

Plejefamilien skal være opmærksom på barnets reaktioner/signaler.

Plejefamilien skal kunne magte vanskeligheder, som kræver samarbejde/særlig opfølgning i forhold til skole, daginstitution, fritid og daglige aktiviteter i øvrigt.

Plejefamilien skal kunne rumme et forældresamarbejde, der kræver særlig indsigt og erfaring.

Plejefamilien kan have fuldtidsarbejde ved siden af plejeopgaven.

Niveau 2 - svarende til 5 vederlag

For honorering på niveau 2, skal alle krav til både niveau 1 og 2 være opfyldt.

På dette niveau har barnet et stort behov for støtte og stimulering. Over tid ser det måske ud til, at barnet får behov for yderligere støtte. Måske ses der også at kunne ske en bedring for barnet.

Barnet har mange af de ovenfor nævnte belastningsfaktorer, der medfører omfattende omsorgs- og/eller opdragelsesbehov samt fordrer socialpædagogisk indsats af bl.a. adfærdsregulerende karakter.

Der kan også være tale om én eller flere af neden stående mere alvorlige belastningsfaktorer.

Krav til plejefamilien

Plejeopgaven kræver socialpædagogisk indsats, der dels kræver en vis erfaring, dels at plejeforældrenes arbejde uden for hjemmet skal indrettes efter barnets behov.

Krævende forældresamarbejde, der nødvendiggør indsigt i og evne til et sådant samarbejde.

Niveau 3 - svarende til 7 vederlag

For honorering på niveau 3, skal alle krav til både niveau 1, 2 og 3 være opfyldt.

På dette niveau har barnet - eller vil barnet på sigt få et massivt behov for støtte og stimulering.

Barnet har alvorlige belastningsfaktorer, så som:

  • Spiseforstyrrelser
  • Psykiatriske symptomer
  • Flere tidligere anbringelsesforløb
  • Følgevirkning af incest eller anden mishandling/grov omsorgssvigt
  • Misbrugsproblemer
  • Sværere fysisk/psykisk handicap med uhensigtsmæssig adfærd og/eller stort aktivitetsniveau.
  • Fysisk/psykisk handicap med omfattende plejebehov
  • Fysisk/psykisk handicap med behov for konstant opsyn.

Krav til plejefamilien

Plejeopgaven kræver, at plejefamilien har indsigt/relevant erfaring på området og kan indgå i en egentlig behandlingsindsats

Ligeledes kræver opgaven, at plejeforældrenes samlede beskæftigelse - ud over plejeopgaverne - højst må udgøre én fuldtidsstilling.

Krævende forældresamarbejde der nødvendiggør særlig viden og indsats.

Som udgangspunkt er man godkendt til barn med høj belastning

Niveau 4 - svarende til 10 vederlag

For honoreringen på niveau 4, skal alle krav til både niveau 1, 2, 3 og 4 være opfyldt.

Dette niveau kan kun anvendes i helt særlige og ekstraordinære tilfælde og skal ses som et alternativ til særlige behandlingstilbud af individuel karakter, f.eks. unge der skal mandsopdækkes, svært handicappede som stiller særlige krav til opfølgning, overvågning m.v.

Barnet har således massive støttebehov, som ligger udover det, der normalt vil kunne rummes i en plejefamilie.

Barnet har massive belastningsfaktorer såsom:

  • Massive sociale/psykiske vanskeligheder
  • Massive fysisk/psykiske handicaps

Krav til plejefamilien

Plejeopgaven kræver, at plejefamilien har socialpædagogisk uddannelse, indsigt og erfaring med målgrupperne. Endvidere kræves, at plejefamilien kan indgå i en individuel tilrettelagt plan.

Plejeopgaven kræver, at begge er til rådighed, og at mindst den ene er fuldtidsbeskæftiget med plejeopgaven og ikke har arbejde uden for hjemmet.

Krævende forældresamarbejde, der nødvendiggør særlig indsigt i og erfaring i et sådant samarbejde.

Som udgangspunkt er man godkendt til barn med høj belastning.

Barselstillæg

Barselstillægget kan gives til plejefamilier, der får et nyfødt barn eller et mindre barn, hvor opgaven i barselperioden kræver, at en eller begge plejeforældre går hjemme.

Barselstillægget udbetales udover det fastsatte honoreringsniveau og udbetales i min. 1 måned og max 18 måneder.

Funktionstillæg

Funktionstillægget kan gives i de tilfælde, hvor der er en særlig opgave, som plejefamilien skal løse. Myndighedscentret skal vurdere, at den konkrete opgave ligger udover det fastsatte honoreringsniveau.

Funktionstillægget udbetales udover det fastsatte honoreringsniveau og udbetales i min. 1 måned og max 18 måneder.

Regulering af honorering ved væsentlig ændring af plejeopgaven

I helt særlige tilfælde kan en ændring af honoreringen komme på tale. I sådanne tilfælde er det rådgiver, der vurderer, om der er sket en væsentlig ændring i plejeopgaven.

Eksempel:

Plejefamilien har et plejebarn, der er anbragt på grund af forældrenes voldelige overgreb. Barnet bliver anbragt, da det er under 1 år gammel. Plejefamilien modtager honorering på niveau 1 baseret på, hvordan plejebarnets udvikling forventes at forløbe gennem den planlagte anbringelsesperiode.

Der er således en fast månedlig honorering gennem hele anbringelsesforløbet. Ved fastsættelsen af honoreringen blev der taget højde for, at der er i en periode skulle skabes trygge rammer for barnet, men at det efterfølgende ville kunne gå i institution på lige fod med andre børn. Forældrene har ikke kontakt med barnet.

Det viser sig senere, at barnet har en hjerneskade på grund af volden, der gør, at barnet vil have svært ved at fungere på lige fod med normale børn. Barnet skal løbende stimuleres i sin udvikling, hvilket gør, at den ene af plejeforældrene er nødt til at være hjemme ved barnet i en periode.

Da de forudsætninger, der blev lagt til grund ved indgåelsen af den oprindelige aftale mellem plejefamilien og Myndighedscentret, nu er væsentlig ændrede, bliver honoreringen sat op til niveau 3.

KL's taksttabel

Du kan se de aktuelle takster for vederlag, lommepenge m.m. i KL's taksttabel

Udbetaling af vederlag og omkostningsbeløbet

Omkostningsbeløbet er bagudbetalt og skal dække den løbende forsørgelse af plejebarnet, så som udgifter til kost, logi og almindelige daglige fornødenheder og personlig pleje. Vi anbefaler, at plejefamilien tilstræber, at plejebarnet sparer op af lommepengene til større ting f.eks. mobil, tablet og lignende. Samtidigt opfordrer vi til, at de større plejebørn sparer op lommepenge / løn fra fritidsjob til indskud til lejlighed og indbo. 

Daglige fornødenheder kan være:

  • Afgifter, bøder
  • Anskaffelse og brug af mobiltelefon, tv, pc og internet m.m.
  • Ansvars-, ulykkes- og rejseforsikring. Myndighedscentret dækker generelt ikke skader forvoldt af og på plejebarnet eller skader, der kan dækkes af anden forsikring.
  • Bus-, tog- og rejsekort til barnet til skole og fritidsaktiviteter m.m.
  • Skoleremedier (taske, penalhus, passer, lineal, lommeregner o.l.)
  • Fritidsaktiviteter
  • Frisør
  • Fødselsdags- og julegaver til søskende, klassekammerater, o.l.
  • Hygiejne (sæbe, shampoo herunder luseshampoo, bleer, creme, deodorant, hygiejnebind)
  • Kost (inkl. skolemælk o.l.)
  • Kørsel til daginstitution, skole, læge, tandlæge, kammerater, fritidsaktiviteter
  • Kørekort, pas og visa
  • Lejrskole / Studietur
  • Logi (værelse, seng, stol, bord, sengetøj, lys, vand, varme, babyalarm, m.m.)
  • Medicin, som ikke er lægeordineret, vaccinationer ved udlandsrejser
  • Opsparing til ferie, konfirmation, fester m.m.
  • Porto, breve barnet sender
  • Reparationer af cykel inkl. punktering, cykellygter inkl. batterier m.m.
  • Tøjvask, vaskepulver
  • Udgifter til lektiehjælp, barnepige i forbindelse med forældremøder i plejebarnets daginstitution, skole o.l.
  • Vedligeholdelse af værelset

Ovenstående er eksempler og listen er ikke udtømmende

Supplerende ydelser til plejefamilier

Disse ydelser kan kun bevilges, hvis plejeforælder har søgt ydelsen før et indkøb.  

Alle supplerende ydelser udbetales som hovedregel senest en måned efter modtagelse af dokumentation for udgiften. 

Dokumentation for supplerende udgifter

Revisionen kræver, at udgifter skal kunne dokumenteres. Derfor har Myndighedscentret følgende praktiske regler for dokumentation af supplerende ydelser:

Refusion af udgifter generelt

Du skal sende kvitteringer til os senest 2 måneder efter dit indkøb.

Når der bevilges en konkret ydelse

Du skal sende dokumentation for indkøbet til Myndighedscentret. Du skal opbevare de originale bilag i minimum 2 år af hensyn til reklamation og garanti.

Når der bevilges ydelser, hvor regningen sendes til og betales direkte af Myndighedscentret

Myndighedscentret opbevarer bilagsdokumentationen.

Vigtigt:

Udstyr købt til plejebarnet skal altid følge plejebarnet. Dvs. hvis plejebarnet flytter fra plejefamilien, skal plejebarnet have tingene med sig. 

Hvis plejebarnet vokser fra udstyr f.eks. en cykel,  skal cyklen sælges og indtægten herfor indgå ved køb af en ny cykel.

Autostol/Selepude

Auto stol: kr. 1.500

Selepude: kr. 250

Stole skal enten være i-Size godkendt eller være ECE R 44 (efterfulgt af cifrene 03 eller 04).

Kan kun bevilges, hvis der ikke i forvejen er bevilget indskrivningsbeløb. Ellers skal udgiften afholdes af indskrivningsbeløbet.

Kontakt: Administrationen

Barnepige/pasning

Det forventes, at ikke kun den primære omsorgsperson, men at hele familien tager del i plejen af barnet. Dette indebærer også, at plejeforældre skal inddrage deres netværk f.eks. ved behov for barnepasning. Eventuel betaling skal afholdes af omkostningsandelen.

I helt særlige tilfælde kan der bevilges barnepige/pasning efter konkret ansøgning. Der skal være tale om et kontinuerligt behov for pasning og under hensyn til følgende: 

  • Som hovedregel er der ikke mulighed for barnepige, hvis barnet også har aflastning.
  • Barnepige er primært en mulighed for plejefamilier, hvor barnet ikke har et kontinuerligt samvær med forældrene eller andre nærtstående, med eller uden overnatning.
  • Barnepige kan bevilges for en periode, når der indtræder sociale begivenheder i en plejefamilie, som gør det nødvendigt af hensyn til en god pleje af barnet. Der kan f.eks. være sygdom hos plejeforældre eller andre børn og lignende.
  • Barnepige kan bevilliges, når plejefamilien har ansvar for børn med væsentlige behandlingskrævende behov. (Børn og unge med handikap eller andre store udfordringer).
  • Barnet må IKKE overnatte hos barnepigen.

Hvis Myndighedscentret vurderer, at der kan bevilges barnepige/pasning, er følgende gældende: 

Der kan maksimalt bevilges 10 timer pr. måned pr. plejefamilie i 6 måneder. I helt særlige tilfælde op til 12 måneder. 

Plejefamilien finder en egnet barnepige, og Myndighedscentret sørger for aflønning. Inden barnepigen ansættes, indhenter Myndighedscentret børne- og straffeattest på barnepigen.

Kontakt: rådgiver

Kørselsgodtgørelse

Generelt gælder følgende for udbetaling af kørselsgodtgørelse:

Indberetning af kørsel skal ske enten via app eller pc. Se vejledning på Myndighedscentrets hjemmeside

Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens lave takst for aftalt kørsel med barnet:

  • til og fra samvær
  • til og fra aflastningsfamilie
  • til og fra besluttede behandlingsforløb
  • til og fra møder i Myndighedscentret.

I særlige tilfælde kan der ydes kørsel til og fra specialskole. 

Der kan ydes kørsel til og fra efterskole.

Der kan ydes kørselsgodtgørelse til plejefamiliens ved deltagelse i:

  • Supervision
  • Kurser der er afledt af opgaven som plejefamilie
  • Møder i Myndighedscentret

Kontakt: Administrationen

Behandling

Behandlingen skal være lægeordineret og godkendt af Myndighedscentret:

  • Fysioterapeut
  • Kiropraktor
  • Zoneterapeut
  • Fodterapeut
  • Psykologbehandling
  • Diætist

Kontakt: rådgiver

Bleer/ekstra tøj/vådliggertillæg/inkontinens

For børn fra 5 år aftales bevilling med administrativ medarbejder.

Samtidig bør lægen tages med på råd omkring særlige tiltag i forhold til at hjælpe barnet.

Kontakt: Administrationen

Briller og kontaktlinser

Udgift til kontaktlinser og brilleglas refunderes efter regning. Der gives max kr. 2.000 i tilskud til stel. 

Kontakt: Administrationen

Cykel

Tilskud til cykel og cykelhjelm max kr. 2.500 ved førstegangskøb. Herefter ydes der som udgangspunkt ikke betaling til cykel oftere end hvert andet år med maks. kr. 1.500. 

Kontakt: Administrationen

Daginstitution/SFO

Myndighedscentret dækker udgiften til institutionsplads.

Kontakt: Administrationen

Diætmad

Der kan ydes tilskud til merudgifter forbundet med diætmad, der er lægeordineret.

Tilskuddets størrelse fastsættes af rådgiver ud fra det konkrete behov. 

Rådgiver vurderer, om der evt. kan søges tilskud jf. servicelovens § 41.

Kontakt: Rådgiver

Efterskole

Som hovedregel bibeholder plejeforælderen vederlagene, og skal dække udgifterne til efterskoleopholdet af omkostningsandelen. 

For anbragte børn beregnes der fuld statsstøtte og det er efterskolen, der laver beregningen. I beregningen inddrages plejeforældrenes indtægt IKKE.

I særlige tilfælde kan Myndighedscentret yde tilskud til efterskoleopholdet efter en konkret og individuel vurdering.

Kontakt: rådgiver

Ferie for plejefamilie/plejebarn

Der ydes ferietilskud kr. 208 (2022) pr. dag, når barnet holder ferie sammen med plejefamilien.

Kontakt: Administrationen

Gaver til jul, fødselsdag og konfirmation

Der ydes tilskud til gaver ved jul, fødselsdag og konfirmation. Beløbet udbetales hvert år i november. Se KL's taksttabel.

Kontakt: Administrationen

Indskrivningsudstyr

Der kan bevilges betaling af indskrivningsudstyr. Rådgiver vil i samarbejde med plejefamilien vurdere, hvad barnet mangler af udstyr, og som det ikke kan forventes, at plejefamilien stiller til rådighed. Der kan maksimalt ydes et indskrivningsbeløb jf. KL's taksttabel.

Kontakt: Rådgiver

Juniorklub

Hvis der er ønske om, at plejebarnet går i juniorklub, foretager rådgiveren en konkret vurdering af, om Myndighedscentret kan yde tilskud.

Kontakt: Rådgiver

Konfirmation

Hvis plejefamilien holder konfirmationen, kan der ydes tilskud til dækning af gave kr. 607,00 (2022) og afholdelse af festen kr. 6.454,00 (2022) - se pkt. 7 og 9 i KL's taksttabel.

Hertil kommer konfirmationsbidraget kr. 3.879,00 (2022)

Tilskuddet er udelukkende til almindelige udgifter i forbindelse med konfirmation: mad og drikke, tøj, lokaleleje, invitationer og lign. Kvitteringerne sendes samlet.

Der gives ikke tilskud til særlige transportmidler eller særlig underholdning.

Tilskud derudover bevilges efter konkret vurdering.

Barnets familie inviteres.

Kontakt: Administrationen

Kugledyne

Tilskud beror på en lægelig vurdering og en konkret vurdering foretaget af rådgiveren.

Kontakt: Rådgiver

Medicin

Der ydes dækning af udgifter til lægeordineret medicin til behandling af en langvarig lidelse (f.eks. ADHD, astma, vådligger m.m.).

Kontakt: Administrationen

Prævention

Der ydes tilskud til udgifter til spiral eller p-stav.

Kontakt: Rådgiver

Studenterhue

Der ydes udelukkende refusion af udgift til en basic hue uden tilkøb.

Kontakt: Administrationen

Spørgsmål om vederlag og ydelser

Hvis du har spørgsmål om udbetaling af vederlag og ydelser, skal du kontakte administrationen i Anbringelsesteamet. Du er altid velkommen til at ringe, men du kan også skrive sikkert til os.