Begynderkursus i Tegn Til Tale

Kurset er for forældre, pårørende og fagpersoner, der har eller er tilknyttet børn, som har svært ved at forstå og/eller anvende det talte sprog.

Ved anvendelse af Tegn til Tale tydeliggøres det talte sprog ved brug af tegn, øjenkontakt, kropssprog og mimik der understøtter det sagte.

Mange oplever, at brug af Tegn Til Tale stimulerer barnets talesproglige udvikling samt at kommunikationen med barnet bliver lettere. Samtidig får barnet, når Tegn Til Tale anvendes, mulighed for at udvikle egen kommunikation, der ikke alene baserer sig på det talte sprog.

Kurset består dels af en præsentation af teorien bag Tegn Til Tale og dels af undervisning i hverdagstegn samt praktiske øvelser og lege. Det forventes at deltagerne er aktive i øvelser og lege.

Kurset udbydes to gange om året, forår og efterår.

Et kursusforløb strækker sig over to gange a 3 times varighed. Mellem de to kursusgange vil der være små praktiske "hjemmeopgaver".

Kurset er gratis.

Tilmelding her - eller gennem den PPR Logopæd der er tilknyttet barnets institution.

OBS: Kurset i efteråret 2020 er fyldt op - nyt kursus til foråret 2021.

Følg nedenstående video-link og få en forsmag på udvalgte hverdagstegn. Vi foreslår at videoen ses sammen med barnet. God fornøjelse.

Password til videoen: PPR