Gør det nemt for dig selv at sortere

Affaldssortering bliver nemmere, når den er en naturlig del af indretningen af dit køkken.

Tænk affaldet ind, når du indretter dit køkken. Lige denne løsning er fundet hos Ikea.

Derfor er det også en rigtig god idé at tænke det ind, hvis du f.eks. skal have nyt køkken eller bare vil indrette dig, så det bliver nemmere og mere praktisk at sortere affaldet i de forskellige typer.

Hvis du har indrettet dig med en god sortering for øje, så er der også større chancer for, at du får sorteret rigtigt. Og det er ret vigtigt, at vi er gode til at sortere, så vi kan genudnytte de ressourcer, der er i affaldet.

Der bliver lavet mange nye og forskelligartede løsninger på den indendørs sortering af affald – og til både store og små penge. Du kan også selv lave helt din egen løsning.

Boligmagasinet har samlet en række idéer i denne artikel. Du kan både købe en helt færdig løsning, eller du kan lade dig inspirere til at kreere helt din egen løsning, der passer lige til dit køkken.

Mitten fra Finderiet har også delt, hvordan hun selv har ombygget sit skab til en skuffe med affaldssortering.

Fra maj 2024 skal vi alle sortere mere

Vi skal, som du måske allerede har hørt, sortere i ti slags affald fra maj 2024. Og det skal du uanset om du bor i lejlighed, i enfamiliebolig eller på arbejdet. Men du kan være helt rolig. Du får ikke en skov af beholdere i indkørslen for flere af affaldstyperne bliver indsamlet sammen. Men er du ved at skulle have nyt køkken eller bygge nyt hus, så er du nødt til at tænke affaldssorteringen med ind i indretningen.

Du kan hele tiden holde dig ajour med, hvor langt vi er i det projekt, og hvornår der begynder at ske noget hjemme hos dig på dette link: Sortering af 10 typer affald fra maj 2024

Her svarer vi også på de oftest stillede spørgsmål i forhold til udrulningen af den udvidede sortering.

 Kilde: Boligmagasinet.dk