Ordningen for afhentning af farligt affald

Vil du stå for at samle farligt affald fra din ejendom eller villavej? Vi leverer indsamlingsmateriel og kommer og henter.

Noget af vores affald indeholder stoffer, som selv i små mængder kan gøre skade på mennesker og miljø. Noget af dette affald indeholder også værdifulde ressourcer, som skal genanvendes. Det skal indsamles og behandles på den rigtige måde. Derfor har vi lavet en ordning for afhentning af farligt affald for beboere i boligforeninger, ejerforeninger og lignende. Ordningen går ud på, at en udpeget affaldsansvarlig (for eksempel vicevært) modtager farligt affald og kasseret småt elektronik fra beboerne, og opbevarer det i et aflåst rum. Kommunen leverer opbevaringsmaterialet. Når der er samlet så meget, at det er værd at køre efter, så bestiller den affaldsansvarlige kommunen til at hente det.

Tilmeld din ejendom

Kontakt Affaldskontoret på mail affald@randers.dk eller telefon 89 15 16 17, hvis du vil tilmelde din ejendom eller høre mere om ordningen. Det koster ikke ekstra at komme af med sit farlige affald på en god måde.

Bestil afhentning

Når det farlige affald og kasseret småt elektronik fra ordningen for farligt affald skal hentes, skal du bestille afhentning her: 

Gælder kun for adresser, der er tilmeldt ordningen.

Vi henter det farlige affald om torsdagen og tager imod bestillinger indtil tirsdagen før.

Det er vigtigt, at du skriver et præcist afhentningssted, når du udfylder formularen, så vi kan finde det farlige affald, hvis der ikke er en vicevært tilgængelig.

Affaldet bliver hentet uden ekstra omkostninger.

Hvis affaldet er farligt for dig eller miljøet, kan det afleveres til jeres ordning for farligt affald. Se mere om, hvad der er farligt affald her.