Er du også lidt en affaldsnørd, der synes at affaldshåndtering er mega spændende?

Hvis du kan sige ja til det, så kan vi præsentere et par udpluk fra Regeringens Handlingsplan for cirkulær økonomi.

Måske vi skulle starte med begrebet cirkulær økonomi

I mange år har vores økonomi været lineær: Vi udvinder råstoffer, fremstiller produkter, forbruger – og smider ud. Det er spild af ressourcer. Derfor arbejder vi nu med en ny økonomisk model – en model der sikrer, at vi også i fremtiden har adgang til de værdifulde ressourcer.

Cirkulær økonomi* er svaret. I cirkulær økonomi indgår produkter og deres indholdsstoffer i kontinuerlige kredsløb. “End-of-Life”-konceptet er erstattet af genbrug og genanvendelse, så produkterne bruges flere gange, eller materialerne bliver brugt i nye produkter – igen og igen. Skadelige indholdsstoffer er elimineret, og al produktion er baseret på vedvarende energi. I cirkulær økonomi er der altså ingen ressourcer, der går tabt, og materialerne bevarer deres værdi.

Jamen det lyder da flot, men hvordan gør vi så det?

80 pct. af et produkts miljøpåvirkning bestemmes i designfasen. Designfasen er afgørende for, om det er muligt at levetidsforlænge og genbruge et givent produkt, samt mindske forbruget af problematiske kemikalier for at øge kvaliteten af udtjente produkter og materialer. Så det er vigtigt at vi tænker os om, når vi står og skal købe nyt. Skal man bare gøre, som man plejer? Eller skulle man måske se, om man kan købe andre varer, hvor produktet er skabt på de cirkulære principper?

Regeringens handleplan har opstillet nogle mål i tørre tal

Alle målene er opgjort som CO2e. CO2e er en blanding af flere drivhusgasser, for eksempel kuldioxid, lattergas, metangas og F-gasser**. Du indånder ilt og udånder kuldioxid. Planter producerer mere ilt, end de danner kuldioxid. Men når vi for eksempel taler madaffald, der jo blandt andet er døde planter, så danner det affald metangasser i stedet for ilt.

CO2e er altså en naturlig del af den biologiske cyklus – og derfor uundgåeligt.  

Plastik

  • Forebyggelse af ny produktion af 1 ton jomfrueligt (fremstillet fra nyt) plastikaffald medfører en global reduktion på ca. 4,9 tons CO2e.
  • Genanvendelse af 1 ton plastikaffald medfører en global reduktion på ca. 0,8 tons CO2e.

Aluminium og stål

  • Forebyggelse af ny produktion af 1 ton aluminiumsaffald medfører en global reduktion på ca. 11 tons CO2e, og for 1 ton stål 2,4 tons CO2e.
  • Genanvendelse af 1 ton aluminium medfører en global reduktion på ca. 10,6 tons CO2e, og stål ca. 2,1 tons CO2e.

Tekstiler

  • Forebyggelse af ny produktion af 1 ton tekstilaffald medfører en global reduktion på ca. 21 tons CO2e.
  • Genanvendelse af 1 ton tekstilaffald medfører en global reduktion på ca. 20,4 tons CO2e.

Mad

  • Forebyggelse af 1 ton madaffald medfører en reduktion på ca. 5,5 – 13,5 tons CO2e for kød og ca. 0,1 – 10,6 tons CO2e for andre madvarer.
  • Genanvendelse af 1 ton madaffald i form af biogasproduktion medfører en reduktion på ca. 0,1 tons CO2e.

Pap og papir

  • Forebyggelse af ny produktion af 1 ton papiraffald eller papaffald medfører en global reduktion på ca. 1,1 tons CO2e.
  • Genanvendelse af 1 ton papiraffald eller papaffald medfører en global reduktion på ca. 0,4 tons CO2e.

Glas

  • Forebyggelse af ny produktion af 1 ton glasaffald medfører en global reduktion på ca. 0,9 tons CO2e.
  • Genanvendelse af 1 ton glasaffald medfører en global reduktion på ca. 0,4 tons CO2e.

Har jeg nogen indflydelse på, at det lykkes?

Ja, det har du faktisk. Som det gamle ordsprog siger: ´”Mange bække små, gør en stor å”. Set på den enkelte gør dine personlige valg ingen forskel. Men når vi ganger det op med alle andre, der også tager de fornuftige valg, så får det faktisk stor betydning.

Vi kan for eksempel alle sammen bruge det tøj, vi allerede har hængende i klædeskabet noget længere. Eller vi kan købe ’nyt’ tøj i genbrugsbutikkerne.

En anden ting, du kan gøre, er at sikre dig, at du kører med det rigtige dæktryk. Hvis du tjekker dit dæktryk én gang om måneden, så kan spare helt op til 10% brændstof, blot ved at køre med det rette dæktryk.

Du kan også begrænse madspildet ved at sørge for, at du ikke laver for mange impulskøb, og at du får spist de fødevarer, som du allerede har stående i køleskabet. Eller tage resterne fra gårsdagens aftensmåltid med til din frokost på jobbet næste dag.

Vi kan vælge at stoppe brugen af plastikbægre på arbejdspladsen ved selv at have en kop eller et glas med hjemmefra.

Så helt højteknologisk behøver det ikke at være, førend det vil kunne ses på bundlinjen i det store klimaregnskab. Vi har nedenfor samlet et par links, der beskriver, nogle af de parametre, som vi sagtens kan justere på og begrænse vores aftryk på miljøet.

* Kilde til definitionen på cirkulær økonomi

** F-gasser: F-gasser er en gruppe meget kraftige klimagasser, som bl.a. anvendes som kølemidler i airconditionanlæg, køleskabe og varmepumper.

Har du lyst til at dykke ned i hele regeringsplanen, så kan du læse den her.

Skån klimaet med korrekt dæktryk

Bilisthåndbogen – Miljørigtig kørsel