Gav studenterfesten eller sommerfesten ekstra affald?

Har I været samlet omkring et veldækket bord? Sommerfest, studenterfest eller bryllupsfest? Og nu er skraldespandene ved at flyde over? Det klarer du nemt med en kode og en affaldssæk.

Rejesalaten, der har stået i solen skal selvfølgelig i madaffaldet sammen med de afgnavede kyllingelår. Plastikkrusene må gerne smides i genbrugsbeholderen, hvis de lige er skyllet en gang.

Allerbedst for miljøet er det selvfølgelig at bruge rigtige tallerkener og smække dem i opvaskemaskinen. Når I er mange er der altid nogen, der gerne vil hjælpe med at slæbe dem ind og ud. Men hvis du har valgt paptallerkener, så er de så snaskede og ulækre, at de sammen med de brugte papirservietter skal i restaffaldet. Og hvis du har mere restaffald end din affaldsbeholder kan klare, så har vi den nemme løsning på det problem.

Køb en kode til din sæk med ekstra affald, og stil den ved siden af din beholder. Vi tager den med, næste gang din beholder bliver tømt. Du kan købe koden via app’en AffaldRanders eller på via hjemmesiden om Ekstra sæk

Er det er et gentagende problem, at du mangler plads i din beholder, kan det være, du skal have en anden størrelse eller tømningsfrekvens på din affaldsbeholder. Se mere her om de forskellige beholdere.