Hvad skal der ske på affaldsområdet? Hvad syn's du?

Kig forbi Asferg Genbrugsplads på lørdag d. 29. oktober kl. 11-14.

Ressource- og Affaldsplanen 2027 er i høring. Så du skulle tage og kigge forbi Asferg Genbrugsplads og få en snak om genbrug og reparation, de 10 affaldstyper vi skal sortere, og om de nye beholdere og miljøkasser.

Pølsemanden kommer også forbi. Han langer pølser over disken - både med og uden klimaaftryk. Så du kan vælge en gratis hotdog enten med gris, kylling eller prøv en lækker vegetarpølse.

De Grønne Mænd, der kommer fra Langå og ikke fra rummet, viser hvordan de reparerer ting i stedet for at smide væk. Og så laver vi muleposer og pudseklude af gamle T-shirts og tekstiler.

Du har mulighed for at give dit høringssvar til planen her

Vi ses i Asferg, ikk’?