Magasinet Sådan! 2023 lander snart i din postkasse

Læs de spændende artikler om bæredygtige tiltag og projekter og alt det praktiske om affald og genbrug i den nye udgave af Sådan!

Så kan du godt finde hyggetæppet frem og smide dig i sofaen. Vi har spændende læsning på vej til din postkasse.

Vi har bredt paletten lidt ud, så det handler om mere end blot affald - Og det handler slet ikke om at smide ud. Derfor hedder magasinet nu ikke længere EXIT men Sådan! For det er SÅDAN!, vi gør det i Randers Kommune.

Vi har længe været helt i front, når det gælder affaldssortering og genanvendelse, men et bæredygtigt liv handler om meget mere end at skille sig fornuftigt af med sit affald. Derfor synes vi heller ikke navnet EXIT længere var helt passende. Vi håber, du vil tage godt imod "Sådan!"

Dem kan du møde i Sådan!

Med den nye vinkel på magasinet hjælper dig med at finde svar på, hvordan du kan være med til at gøre en forskel. Hvordan redder vi gamle æblesorter fra at gå fortabt? Hvordan giver vi plads til insekterne? Hvordan redder vi madresterne fra at gå til spilde? Det er der heldigvis mange gode bud på, og dem kan du læse her. Sådan vender vi skuden. Sådan lever vi bæredygtigt i Randers Kommune.

Vi har stadig masser af nyttig information om dit affald og den fremtidige indsamling heraf.

I magasinet kan du selvfølgelig stadig se de forskellige skraldespande, der er at vælge mellem. Du kan som altid se tømningsfrekvenser og priser på tømninger og andre nyttige oplysninger. Du finder også en nem oversigt over sortering af husholdningens mest gængse affald lige til at rive af og hænge på køleskabet. Og så kan du læse mere om, hvordan vi laver nye skraldespande til indsamling af de ti slags affald, vi alle skal sortere i fra 2024 – og rent faktisk lavet af det hårde plastaffald, vi har indsamlet hjemme hos dig.

Hold øje med postkassen i uge 2

Ja, hold øje så Sådan! ikke ulæst ryger i genbrugsbeholderen til papir. Har du sagt ’Nej tak’ til reklamer og gratisaviser, kun du hente dit eksemplar her:

  • Genbrugspladserne i kommunen
  • Biblioteker
  • Borgerservice
  • Kundecentret i Udvikling, Miljø og Teknik

Du kan selvfølgelig også bare læse den digitale version her: Sådan! 2023

Vi håber du vil synes om det nye format og ønsker dig rigtig god læselyst.

NB! Trykkernissen har drillet lidt, så der er sneget sig et par fejl ind:

Side 40: Dobbeltbeholderen med 14 dags tømningen. Her skal stå 1.187,50 kr.

Side 42: Tømmedag torsdag den 6. april - afhentes torsdag den 6. april.