I vores husholdning, der består af to voksne og en hund, er vi først for nyligt begyndt at indsamle den bløde plast, eller plastfolie, som det også kaldes. Vi samler det i en pose under vasken, og de fyldte poser herfra ryger i en stor plastiksæk i garagen, som vi ved lejlighed tager med på genbrugspladsen og smider i container nr. 22 til blød plast. Alternativt så kan man få den bløde plast afhentet, når man har bestilt storskrald.
Da vi startede på det, så tænkte jeg, at det nok ikke kunne svare sig at bruge tid og penge på poser til den indsamlede plastfolie, for så meget var det jo nok ikke.
Jeg fik syn for sagen, da vi i 30 dage samlede al den bløde plast sammen og så den samlede mængde. En rugbrødspose er jo ingenting, men sammenholdt med al den anden bløde plast eller plastfolie, vi får i hænderne, så bliver det rigtigt meget.
Her er blot nogle eksempler på, hvor vi møder den bløde plast:
Fryseposer, slikposer, plastemballering fra internet handel, brødposer, frostposer fra ærter majs (uden metalbeklædning), plastfolie fra tomatbakken, plastfolien fra kødbakken, det bløde plastlåg fra osten og pålægget, Rema-plastikposen med hul i, eller plasthylsteret fra vatrondellerne. Du finder det alle steder, når du først begynder at kigge efter det.
Det allerbedste ville være, hvis producenterne lavede alternative indpakninger, men indtil det sker, så kan vi give miljøet en hånd ved at indsamle det til genbrug. Det begrænser alt sammen vores klimaftryk.
Hvad genbruges plasten til?
Den plast der indsamles via storskraldsordningen eller afleveres direkte på genbrugspladsen bliver lavet til foliegranulat. Så er det råmateriale til nye plastprodukter. På den måde kan din gamle pose fra gulerødderne eller kartoflerne ende med at blive ny indpakning mange gange i stedet for at vi skal udvinde råolie til produktion af nyt.
Årligt produceres ca. 340.000 tons plastikaffald i danske husholdninger og virksomheder - det tal udgøres af både den bløde og den hårde plast.