Sneen kan give forsinkelser for skraldebilerne

Vinteren har ikke helt sluppet sit greb. Det kan betyde, at du ikke får tømt din beholder som planlagt.

Skraldebilerne starter som planlagt i dag (onsdag d. 8. marts), men der kan være steder, som er svært fremkommelige pga. sneen. Følg med på vores driftsinformation, om der er ændringer eller aflysninger i dit område.

Gør indkørslen klar

Hvis der ligger snedriver i indkørslerne kan skraldemændene ikke slæbe affaldsbeholderne ud til bilen. De vil derfor ikke tømme din skraldespand, hvis der ikke er ryddet for sne på adgangsvejen. Hvis du ikke har fået tømt din skraldespand, kan du se, hvad du skal gøre her.