Vi sætter alle sammen et aftryk på klimaet

Også det du lægger på din tallerken.

Det er ikke helt ligegyldigt, hvad vi lægger i indkøbskurven eller serverer til aftensmaden, når vi snakker klima.

Mange bække små og i den dur

Du tænker måske, at det du gør derhjemme slet ikke har nogen betydning, når vi taler de store billeder omkring klimaaftryk og CO2 udledninger. Men hvis du ganger din egen husholdning op med alle dem der bor på din vej, eller din by, så begynder det at batte noget i klimaregnskabet.

Du kan tage nogen valg allerede i supermarkedet

Skal du lave den risret med ris og mango? Eller kunne du i stedet lave noget med kartofler og æbler? Sidstnævnte har ikke været på en flyver for at nå frem. I hvert fald, hvis du sikrer dig, at dine æbler og kartofler er danske. Danske grøntsager er også bedre set i et klima perspektiv end store røde bøffer. Måske du kunne lave en dag eller to om ugen, hvor du får vegetar mad. Det kan sagtens være smagfuldt og lækkert – og du bliver mindst lige så mæt af for eksempel en lækker linselasagne, som hvis der var hakket oksekød i. Du laver den på samme måde som almindelig lasagne, men skifter blot det hakkede oksekød ud med forkogte linser.

Brug det hele, du har købt ind

Eller i hvert fald det meste. Laver du ovnkartofler, så bliver de ekstra sprøde, hvis skrællen bliver på kartoflen. Du kan også lave lækre chips af dine grøntsagsskræller. Eller kog toppe og skræller med en bouillon terning og blend den til en cremet og mættende suppe. Vi har flere opskrifter og idéer her.

Det er også en god idé, at sætte de ældste madvarer forrest på hylderne i køleskabet. Så glemmer du ikke at få dem brugt, inden de bliver for gamle.

Test din aftensmad

Vi er faldet over denne CO2 beregner fra Unilever Food Solutions Her kan du beregne hvor stort et klimaaftryk dine forskellige retter har. For god ordens skyld skal vi lige sige, at, vi ikke samarbejder med Unilever og at man skal huske, at tallene er vejledende og mest for at kunne sammenligne forskellige typer af fødevarer. Men det giver et fingerpeg om, hvor stor en klimabelastning din middagstallerken er.

Hvis man i din familie har maddage, så kan der jo gå sport i den, og I kan dyste om, hvem der kan lave den mest klimavenlige aftensmad – uden at det er sølle ensomt salatblad, der ligger på tallerkenen, ikk’!  ;-)