Fridas Fantastiske Færd

Tag med Frida på eventyr i affaldslandet Væk. En eventyrlig fortælling for alle børn i 4-8 års alderen.

Har du også prøvet det der med at sortere dit affald og smide det ud i forskellige skraldespande? Og har du nogensinde tænkt over, hvad der sker med det bagefter?

Det har Frida og hendes gode ven Bamse. De tager derfor på en lille affaldsekspedition, men undervejs går det galt, og Bamse bliver fanget i en skraldebil. Nu starter Fridas eventyrlige rejse ud for at redde Bamse. Hun ender i Affaldslandet Væk, hvor der er trylleri i luften. Her møder hun sorteringsalfen, som viser hende, hvilke magiske ting, der sker med affald efter, at skraldebilen har kørt det væk...

Kom, vil du med på Fridas fantastiske færd til Affaldslandet Væk?

 

Lån bogen på din skole, på Randers Bibliotek eller læs den som pdf her. Skoleklasser og børnehaver kan også låne klassesæt. Bare tag fat i Fællessamlingen eller os.

 

De finurlige madpakker

Frida har kigget madpakken efter i sømmene og sendt aktivitetshæftet "Fridags Finurlige Fingermadder" rundt til alle 0.klasser. Her kan hæftet findes digitalt, så det kan vises på den magiske tavle, mens eleverne arbejder med materialet. Når pdf'en er hentet, skal den vises som "To-sidet visning" og her er det også vigtigt med et flueben i "Vis forside i to-sidet visning".