Genbrugspladser og åbningstider

Vi elsker genbrug! Du kan komme af med dine sorterede materialer på vores fire genbrugspladser.

Genbrugspladserne har normale åbningstider igen. Men vi skal alle huske at holde god afstand til de andre brugere og til personalet. Vi passer på hinanden! Så der ikke opstår køer og forsamlinger på genbrugspladsen, får du lige pladsmandens tre bud til en bedre oplevelse for alle på genbrugspladsen:

  1. VÆR FORBEREDT Sortér dine ting hjemmefra, så det er nemt at komme af med. Det giver meget ventetid for alle, hvis du skal pladsen rundt tre gange, fordi der ligger flamingo i bunden af alle dine kasser. Tjek sorteringsguiden, hvis du er i tvivl.
  2. VÆR EFFEKTIV Læs af i de rigtige containere, og vent med at snakke med naboen, til I er hjemme igen. Det plejer at være så hyggeligt, men situationen er ikke til det lige nu.
  3. VÆR TÅLMODIG Selvom vi alle overholder de to første bud, kan der stadig være kø og ventetid. Bliv i bilen, vent til der er plads, og smil til de andre – det må man heldigvis gerne.

Vil du have svarene lige ved hånden? Tjek åbningstider, sorteringsguide og mere til i vores app.

Genbrugspladserne modtager alt sorteret affald, som ikke er restaffald eller uhygiejnisk affald. Du skal selv sortere dit affald og læsse det i de rigtige containere efter skiltningen og personalets anvisninger. Du kan frit vælge hvilken af de fire genbrugspladser du vil bruge.

Du kan tjekke her, hvornår du kan undgå de mest travle tider på genbrugspladserne. Med de aktuelle begrænsninger på antal besøgende kan genbrugspladsen i Randers klare op til 55 biler pr. halve time uden nævneværdig kø. For de andre genbrugspladser er det op til 25 biler pr. halve time.

På genbrugspladserne er der kun adgang for biler under 3.500 kg, gerne med trailer. Det er forbudt at klunse på pladsen, og anvisninger fra personalet skal følges. Husk, hvis du benytter sække, skal det være klare plastiksække.

 

Åbningstider

Vær opmærksom på, at der er begrænset adgang på pladserne for at minimere risikoen for smittespredning. Der kan derfor være kø og lidt ekstra ventetid.

Mandag-fredag     10.00-18.00
Lørdag                 10.00-16.00

Fra 1. april til og med 30. september er der søndagsåbent fra 10.00-16.00.

Ørneborgvej 28, 8960 Randers SØ

Mandag - fredag   10.00-18.00
Lørdag                   10.00-16.00

Fra 1. april til og med 30. september er der åbent den første søndag i måneden fra 10.00 til 16.00.

Hulvejen 3, Asferg, 8990 Fårup

Mandag - fredag   10.00-18.00 
Lørdag                   10.00-16.00

Fra 1. april til og med 30. september er der åbent den første søndag i måneden fra 10.00 til 16.00.

Kærsangervej 12, 8870 Langå

Mandag - fredag   10.00-18.00 

Lørdag                   10.00-16.00 

Fra 1. april til og med 30. september er der åbent den første søndag i måneden fra 10.00 til 16.00.

Udbyhøjvej 506, Øster Tørslev, 8983 Øster Tørslev

Alle genbrugspladser har lukket 24., 25., 26. og 31. december samt 1. januar.

Skærtorsdag 10-16
Langfredag 10-16
Lørdag 10-16
Påskesøndag Lukket (10-16 i Randers)
2. påskedag 10-16
1. maj 10-18
Store Bededag 10-16
Kr. Himmelfart 10-16
Grundlovsdag 10-16
Pinsedag Lukket (10-16 i Randers)
2. Pinsedag 10-16