Finderiet

Finderiet har åbent alle ugens dage. Du finder butikken på Grenåvej 19 i Randers - og der går bus lige til døren, så selv uden bil, kan du nemt kigge forbi og gøre en god handel.

Finderiet har genåbnet - omend i et begrænset omfang.

For at undgå at sprede smitte, lukker Finderiet kun 25 kunder ind i butikken ad gangen. Besøgende skal benytte sig af handsker og håndsprit, der findes ved indgangen - både for at beskytte dig selv, men også personalet.

De indleverede genbrugseffekter har været i karantæne i mindst 72 timer for at undgå coronasmitte.

Finderiet følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer .

Følg med på Finderiets hjemmeside for ændringer.

Gør et kup i Finderiet

Du kan gøre en god handel mandag til fredag fra kl. 11 til 17 og lørdag samt søndag fra kl. 10 til 14. Butikken ligger Grenåvej 19 i Randers.

Aflevering af ting til Finderiet - midlertidigt på pause på grund af Corona Virus.

Hvis du også vil aflevere ting til Finderiet, kan du normalt gøre det på Randers Genbrugsplads. Finderiets personale kommer hver dag på genbrugspladsen og henter nye effekter til butikken. Spørg eventuelt pladsmanden på genbrugspladsen, hvis du er tvivl om, hvor du kan aflevere ting til genbrug. 

Men aflevering af effekter er fortsat muligt på Grenåvej 19 ved Finderiet (indtil I hører andet).

Nogle af tingene bliver solgt i byens genbrugsbutikker

Finderiet høster flere skatte end bygningen kan rumme. Derfor kommer flere forskellige humanitære organisationer jævnligt og henter effekter til deres genbrugsbutikker og deres brugere. På trods af dette er Finderiet stuvende fuldt af spændende, nye effekter hver gang, de har åbent. Så kig forbi!

Hvem driver Finderiet?

Finderiet er en fortsættelse af GenBrugen fra Randers Genbrugsplads, men i et helt nyt layout og med nye aktører. Det er Fonden Guld OG Grønne Skove (GOGGS), der nu står for at forvandle nogens affald til andres guld. GOGGS er en erhvervsdrivende og socialøkonomisk fond, og det er ikke kommunalt aktiveringstilbud for unge arbejdsløse. Som de beskriver sig selv, så er ”Finderiet en genbrugsbutik i Randers, der er drevet af et ønske om at skabe fleksible arbejdspladser, værne om miljøet og give borgerne en genbrugsbutik med spændende fund til fornuftige priser”.

Finderiet finder du også på nettet!

Du kan også følge med på Finderiets website www.finderiet.dk eller deres Facebook side: Finderiet