Nu bliver din kødbakke til en palle
Ketchupflasker, kødbakker, bøtter, og bægre. Siden 2013 er borgerne i Randers blevet bedre og bedre til at sortere plastik fra og smide det i den særlige emballagebeholder. Men da plastikken begyndte at rulle ind på Affaldsterminalen viste der sig et problem.
Plasten grovsorteres i tre grupper. To af grupperne, HDPE og PET, er nemme at komme af med og giver en god indtægt. Den sidste, som består af blandet plast, har tidligere været svær at afsætte.
Fra dit køkken til den danske industri
Mens de farverige bunker af plastik voksede sig større og større, tog et samarbejde med to lokale virksomheder form.
Den ene virksomhed er Dansk Affaldsminimering, som sidste år åbnede Danmarks første plastvaskeanlæg. Her bliver den blandede plast renset for madrester og etiketter, knust til granulat og sorteret i forskellige kvaliteter.
Den anden virksomhed er MV Plast, der greb udfordringen med at finde noget at bruge den mest besværlige del af husholdningsplastikken til.
”Vi har alle sammen et ansvar, og da vi stod og kiggede på affaldsmængderne på Affaldsterminalen, var det klart, at vi måtte finde noget at bruge de ressourcer til,” siger Michael Velling, der ejer MV Plast sammen med sin bror, Mogens Velling.
Siden mødet ved plastikbjerget har de to virksomheder arbejdet målrettet på at finde metoder til at rense plastikken og støbe den til nye produkter.
”Det nytter ikke noget at lave en lille dims, der bliver solgt 10.000 af om året. Vi skulle finde et produkt med stor volumen, og derfor er vi begyndt med en palle,” forklarer Michael Velling, der også ser et potentiale i at bruge husholdningsgenbrugsplast i mange andre produkter.
Stor efterspørgsel på cirkulær plast
I forhold til træpaller har plastikpallen flere fordele. Den kan bære flere kilo, har en længere levetid, skal ikke varmebehandles, suger ikke fugt og har ingen søm eller brædder, som kan rive sig løs.
”Desuden bliver de fleste træpaller lavet i udlandet og transporteret til Danmark, mens denne palle kan fremstilles lokalt, hvilket også sparer C02. Og når plastikpallen er slidt op, kan den komme retur til Dansk Affaldsminimering, hvor den bliver kværnet og indgår i nye paller,” siger Michael Velling.
Han oplever allerede stor interesse og efterspørgsel på den nye genbrugsplast fra husholdningen – og det til trods for, at den indtil videre kun fås i sort på grund af de mange slags plastik, der er blandet.
”Vi prøver at få vores kunder til at fokusere mindre på en bestemt farve og mere på værdien ved bæredygtighed. For mange vil det have en markedsføringsværdi at kunne sige, at man er med til at løse verdens plastikproblem,” siger ejeren af MV Plast.
Samtidig arbejder Dansk Affaldsminimering på at farvesortere husholdningsplasten, så genbrugsplasten i løbet af det kommende års tid kan fås i flere nuancer.
”Her i Randers har vi heldigvis innovative og opfindsomme virksomheder, der er parate til at satse på gode idéer. MV Plast har gennemført utallige forsøg for at finde den rette blanding til at kunne foretage støbningerne, og jeg beundrer det gå-på-mod og den ukuelighed og opfindsomhed, disse to virksomheder har udvist i denne proces,” lyder det fra Jørgen Niemann, der er glad for, at borgernes plastik får nyt liv som paller.
”Vi har fra starten lovet, at vi ville genbruge den plast, borgerne hjælper med at sortere, og det betyder rigtig meget for os, at vi nu når i mål med det løfte.”
Fakta om plast i Randers
I Randers bliver den indsamlede plast sorteret i tre grupper:
- 25 % er HDPE, som fortrinsvis er dunke. En god kvalitet, der nemt kan sælges videre og kan blive til nye dunke.
- 25 % er PET, hovedsageligt i form af drikkeemballage. Forholdsvis god kvalitet, der som regel kan sælges og kan blive til alt fra kuglepenne til fleecetrøjer og bamsefyld.
- 50 % er mix plast, dvs. kødbakker og anden husholdningsplast, som ofte er med lim eller etiketter og skal vaskes og behandles mere, før det kan genanvendes. Det er denne gruppe, der nu bliver til plastikpaller.
I 2018 blev der indsamlet 250 tons plastik fra husholdningerne i Randers Kommune.
Hver gang man laver 1 kg plast af plastaffald i stedet for at lave ny plast af råolie, sparer man miljøet for 1,5 kg CO2. Og hvis man brænder plastikken koster det yderligere 3 kg CO2 pr. kg brændt plastik.