Poser til madaffald

Her kan kommunale institutioner, skoler, ældrecentre, bosteder mv. bestille poser til madaffald.

Poserne er gratis, og du kan bestille poserne til levering eller hente det bestilte antal poser alle onsdage mellem kl. 9.00 og 17.00 på Beholderværkstedet.

Indkørsel til Beholderværkstedet foregår enten via Randers genbrugsplads, Ørneborgvej 28, 8960 Randers SØ eller via Affaldsterminalen på Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ. Hvis du er i tvivl om placeringen af Beholderværkstedet, så spørg en pladsmand eller personalet i vejerboden på Affaldsterminalen om vej.

Bestiller du inden kl. 9.00 på onsdage, kan poserne afhentes samme dag. Bestiller du poser til levering, kommer de inden for 14 dage.

Husk at medbringe din kvittering, hvis du har bestilt poser og materialer til afhentning.

Henter du ikke din bestilling inden 14 dage, bliver ordren annulleret.