Papir

I genbrugsbeholderen til papir, må du smide alt rent papir og karton direkte i beholderen. Pap skal du af med på anden vis.

Papir som kan genbruges

  • Skrivepapir og kuverter
  • Aviser, reklamer og ugeblade (uden madrester og jord)
  • Andre tryksager
  • Telefonbøger
  • Tyndt karton, f.eks. æsker fra cornflakes (uden indhold) og tomme rør fra toiletruller
  • Gavepapir (uden bånd).

Har du grønne kassetter, så bestemmer du selv, hvor mange af dem der skal bruges til papir.

Følgende kan IKKE genbruges som papir

  • Mælkekartoner og andet papir med belægning af plastik og lim
  • Beskidt papir (skal i stedet i skraldespanden)
  • Pizzabakker (skal i skraldespanden)
  • Bølgepap og andet pap (afleveres i papcontaineren på genbrugspladsen eller stilles bundtet ud til storskrald - hvis du har bestilt afhentning selvfølgelig
  • Brugt køkkenrulle og papirlommetørklæder (skal i kompostbeholderen eller skraldespanden). 

Fortrolige papirer

Som privatperson kan du aflevere fortrolige papirer på Randers Genbrugsplads. Du finder den sikrede container i hallen til farligt affald. Papirerne skal afleveres i containeren uden mapper, plastik lommer m.m. Erhvervsdrivende med gyldigt erhvervsmærket er også velkomne, men har du jævnligt store mængder papir, kan vi anbefale, at du i stedet laver en aftale med en aftager af papir til genbrug.