Mikroplast og de grønne poser - er det ikke noget skidt?

Vi er blevet spurgt, om de grønne plastikposer, som vi udleverer til det organiske affald ikke ender som mikroplast til skade for miljøet og dermed os selv. Der er ikke noget nemt svar, og der er meget vi ikke ved med sikkerhed. Men det som vi ved, kan du læse om her.

Det korte svar er, at uanset hvor man bruger plastik er der en mulighed for mikroplast.

Når vi sender det organiske affald til forbehandling, så det bliver omdannet til biomasse, skal forbehandlingsanlæggene overholde nogle krav opstillet af Miljøstyrelsen. Det er indskrevet i kontrakten.

Miljøstyrelsens krav i tal

Emne

Garantikrav

Fysiske urenheder

Faste partikler > 6,0 mm

0 %

Faste partikler > 2,0 mm

< 0,5% vægtprocent/tørstof

Faste partikler > 1,3 mm

< 10% vægtprocent/tørstof

Faste partikler > 100 µm

< 60% vægtprocent/tørstof

Plast > 2,0 mm

< 0,15% vægtprocent/tørstof

1 cm2 pr. procent tørstof målt i 1 L biopulp

* Kilde: i ”Bekendtgørelsen om affald til jordbrugsformål”

”Der er ikke umiddelbart grund til at tro, at mikroplast udgør et sundhedsproblem, så længe det er over en hvis størrelse på omkring 0,1 mikrometer (= en titusindedel af en millimeter). Undersøgelser peger på, at mikroplast forekommer så mange forskellige steder, herunder i støv, luft og fødevarer, at det er en del af vores hverdag, og det ser ikke ud til at være sundhedsskadeligt.

Der er dog spørgsmål om sundhedsmæssige effekter hos mennesker og dyr, som endnu ikke er særligt grundigt undersøgt. Der findes enkelte myndigheder, som har offentliggjort vurderinger af sundhedsrisici i forhold til mikroplast.

Det tyske føderale institut for risikovurderinger (BfR) har vurderet, at mikroplast i kosmetik ikke udgør en sundhedsmæssig risiko, fordi plastpartiklerne har en størrelse, så de ikke optages via tarmen. En undergruppe under Det Europæiske Agentur for Fødevaresikkerhed har i en rapport konkluderet, at der ikke umiddelbart er sundhedsmæssige problemer forbundet med indtag af mikroplastik for mennesker, men at det kunne der være med nanoplastik, som er så småt, at det kan trænge ind i organer. En nanometer er en milliontedel af en millimeter”.

Miljøstyrelsens svar:

”Det korte svar er igen: Det ved vi ikke.

Det lidt længere svar: Forskningen i mulige miljøskader fra mikroplast har koncentreret sig om vand og havmiljø, da meget plastikforurening ender i havet, men evt. miljøpåvirkning kan i princippet også forekomme andre steder. Der er potentielt tre typer af skadelige virkninger forbundet med organismers indtagelse af mikroplast:

  1. Fysiske effekter som kan være en form for udsultning, hvis små organismer erstatter den føde, de ellers skulle have haft, med mikroplast – eller hvis mikroplast sætter sig som fremmedlegemer i organismerne og er årsag til skadelige effekter (fx betændelseslignende tilstande i kroppen).
  2. Forgiftning fra frigivelse af de stoffer, som plasten består af. Normalt er plastik rimeligt ufarligt at indtage, men i teorien kan den frigive stoffer, når den nedbrydes eller udsættes for nye fysiske og kemiske forhold i miljøet som fx markante ændringer i temperatur og tryk.
  3. Forgiftning fra stoffer, som ikke er en del af mikroplasten. Hypotesen går på, at mikroplast optager forureningsstoffer fra miljøet, som kan blive frigivet igen, når plasten nedbrydes eller udsættes for ændringer i den omgivende kemi – som fx i maven på et dyr.

Man har set indikationer på alle tre effekter i laboratorieforsøg, men da der blandt andet ofte anvendes høje koncentrationer sammenlignet med virkeligheden, er det usikkert, om de observerede effekter også forekommer i miljøet.

I Danmark er der foretaget undersøgelse af plastindholdet i maver fra fuglen mallemuk og fiskene torsk, sild og hvilling. DTU-Aqua har fundet mikroplast i 23-30 % af de undersøgte fiskemaver. Det vides ikke, om skadelige stoffer fundet i fiskene er optaget via plast eller direkte fra omgivelserne eller gennem føden. DTU-Aqua har også fundet, at mængden af mikroplast i fisk i Østersøen har været konstant de sidste 30 år, hvilket slet ikke afspejler stigningen i plastforbruget.

Mennesket vil i øvrigt normalt ikke indtage mikroplast fra fisk, da man fjerner fisks fordøjelsessystem, inden de spises. Vi spiser dog skaldyr, hvor fx blåmuslinger indtages hele – også den del, som kan indeholde mikroplast”.

En mulighed kunne være at finde et alternativt til de udleverede plastposer f.eks. en pose af papir eller bionedbrydeligt bioplast. Plastindustrien, branche foreningen for danske plastvirksomheder skriver at miljøbelastningen ved fremstillingen af papir er stor i forhold til plast. Fremstillingen af papir kræver store mængder vand og kemikalier og skaber store mængder spildevand og affald. Det samme er gældende for poser fremstillet af bionedbrydeligt bioplast. Bionedbrydelig bioplast lavet på fx majs og sukkerrør skal komposteres på industrielle komposteringsanlæg, hvis fordelene skal udnyttes. De kan altså ikke blive nedbrudt i en almindelig kompostbeholder".

Derudover er der en rapport fra december 2016 fra Miljøstyrelsen, som indikerer at vores rensningsanlæg er i stand til at tilbageholde langt over 90% af det mikroplast, som kommer via spildevandet.

Artikel: Rensningsanlæg fjerner langt det meste mikroplast fra spildevand

Det betyder, at der ikke bliver udledt ret meget mikroplast i vores vandmiljø fra spildevandet. Og det er jo dejligt, men den mikroplast som bliver tilbageholdt i slammet bliver spredt på landbrugsjord. Der kan den muligvis blive udvasket, og muligvis blive optaget af jordbundsdyr som fx regnorme og derved alligevel blive spredt i fødekæden. Og så er vi tilbage til de potentielle tre typer af skadelige virkninger forbundet med organismers indtagelse af mikroplast.