Fonde og øvrige støtte muligheder

Se alle statens puljer og få gratis adgang til en fondsdatabase til din forening. Tilskud kan også søges til transport og samarbejde med venskabsbyer i de nordiske lande.

Fondsdatabase

Alle foreninger og institutioner i Randers Kommune har gratis adgang til en online fondsdatabase Fonde.dk. Ud over at du kan søge på forskellige formål, kan du gemme dine søgninger, se hvad fondene før har støttet og så ligger der forskellige guides til hvordan man formulerer sin ansøgning og laver et budget.

Adgang til fondsdatabasen

Du kan få adgang til databasen fonde.dk, ved at tilmelde dig selv og den forening du repræsenterer her:

Når vi har modtaget din registrering, vil Randers Kommune sørge for, at I som forening får gratis adgang til www.fonde.dk. Herefter vil fonde.dk kontakte jer med et login på e-mail.

Bemærk, at der kan gå en uges tid, inden I får login fra Fonde.dk.

Statens tilskudspuljer

Statens Tilskudspuljer giver dig et samlet overblik over de statslige ansøgningspuljer i alle ministerier og styrelser. Du kan der holde dig orienteret om hvilke ansøgningspuljer, som kan søges, og hvilke tilskudsansøgere de enkelte puljer henvender sig til.

Find siden Statens-tilskudspuljer.dk her.

Tilskud til transport til venskabsbyer

Randers har fem venskabsbyer:

Der er mulighed for at søge økonomisk tilskud til udvekslinger og arrangementer, hvor venskabsbyerne er involveret. Midlerne kan søges af foreninger, organisationer, klubber eller borgere i Randers Kommune.

Kriterierne for tilskud er:

  • Der kan ydes tilskud til transportomkostninger svarende til 1/3 af billigste transportomkostning.
  • Ved besøg i Randers ydes, udover en modtagelse på Rådhuset, et mindre tilskud.
  • Modtagere af tilskud forpligter sig til at arbejde for udbredelse af venskabsbysamarbejdet.
  • Udbetaling af tilskud sker på baggrund af et indsendt regnskab.