Wall of fame

Randers Talent og Elite hylder nogle af de største randrusianske sportsudøvere på Wall of fame, som er placeret i Arena Randers.

Badmintonspilleren Lena Frier blev fredag aften den 19. januar 2024 det 25´ende medlem af klubben. Hun har spillet alle sine ungdomsår i Randers Badminton Klub.

Lena Frier spillede senere syv år på allerhøjeste niveau i dansk og international badminton. Karrieren toppede med EM-guld i damedouble samt dame- og mixhold i 2008, hvor hun også deltog ved OL det samme år. I 2009 blev det til DM-guld i damedouble og året efter var Lena igen med til at sikre EM-guld til Danmark for Damehold, som hun havde gjort i både 2004 og 2008. Og så var der også EM-guldet for mixhold i 2006.

"Samlet set er det en hel fantastik sportsligkarrierer, der i den grad fortjener en hyldest. Dejligt at vi kan udvikle talenter i byen, som strækker sig helt til den internationale elite" siger Johannes Madsen, der er elitekoordinator fra Randers Talent og Elite.

Lena Frier er efter den internationale karrierer flyttet tilbage til Randers, hvor hun i dag bl.a. arbejder med at hjælpe lokale atleter til at nå deres sportslige drømme.

Født i 1946. Død i 1994.

Rene Møller Hansen voksede op i Randers. Efter et ophold i Sorø, vendte han tilbage til Randers Freja som 16-årig.

Møller var spydspids for Randers Frejas 1. hold fra 1964 til 1967, hvor kan scorede 70 mål i 90 kampe. I 1966 blev Rene Møller udtaget til landsholdet og var således den første fodboldspiller fra Randers til at opnå denne flotte præstation. På landsholdet nåede han 5 kampe og scorede 1 mål.

I 1968 forlod Møller Randers på jagten efter en international karriere. Det blev til 2 år som professionel fodboldspiller i Scotland (Hearts of Midlothian FC), før han i 1970 vente han hjem til Randers, hvor de fleste havde fulgt hans fremfærd. 2 år senere lagde han støvlerne på hylden.

På bare 8 år havde Møller formået at vinde en plads for livet, i hjerterne hos alle fodboldinteresserede i Randers.

1964-1967: Randers Frejas 1. hold (70 mål i 90 kampe)

1966: Udtaget til det danske fodbold landshold

1967: Pokalmester med Randers Freja

1968-1970: Hearts of Midlothian FC (Scotland)

Optaget i Wall of Fame i  forbindelse med Sportsfesten 2021.

"Det er en kæmpe ære at blive erindret og påskønnet her i hjembyen, for det jeg har været igennem med holdet i løbet af årerne. Det er et klap på skulderne og en signalværdi til de unge om, at der ikke er noget, som er uopnåeligt," siger Janne Kolling.

Fakta om Janne Kolling

Født den 12. juli 1968.

Flest landsholdskampe gennem tiderne.

Janne startede sin håndboldkarriere i Hornbæk SF hvor hun spille i alle ungdomsårene. Herefter spillede hun i Viby, Kyndil (FO), Lyngså, Viborg, Corte Blanco Bidebieta (ES), Tertnes (NO) og Slagelse.

Som 20-årig debuterede Janne i 1988 på A-landsholdet. Janne repræsenterede Danmark ved 250 kampe og er dermed den kvindelige håndboldspiller, der har spillet flest kampe for det danske landshold. Hun var i 1990'erne en del af Danmarks Jernhård Ladies. Med 756 mål for Danmark er Janne den næstmest scorende gennem tiderne. Janne var landsholdsanfører i to år frem til 1997 og spillede sin sidste landsholdskamp i 2001.

Toppræstationer

Klubhold:

  • 5 x DM guld
  • 2 x DM pokal
  • 1 x CL sølv.

Landshold:

  • VM sølv (1993)
  • VM bronze (1995)
  • VM guld (1997)
  • EM gulv (1994 og 1996)
  • EM sølv (1998)
  • OL guld (1996 og 2000).

Han er optaget i Wall of Fame i forbindelse med Sportsfesten 2019.

Født den 15. marts 1974.

Claus formåede på trods af sin relativt korte karriere at opnå mange fornemme resultater.

Med mere end 25 DM-titler på forskellige distancer og deltagelse ved både EM, VM og OL må Claus betragtes som en sand topatlet.

For Claus startede det hele som en sommerferieaktivitet på Nørrevangskolen. Hurtigt fik han blod på tanden for kapgangen og blev en profil i Marchklubben Nørrevang og kunne høste frugterne af sit hårde arbejde med den første DM-titel i 1990.

Som ambitionerne voksede skiftede Claus MK Nørrevang ud med Sdr. Omme, og karrieren bød på disse flotte bedrifter:

1991: Nr. 16 ved Junior EM i Grækenland

1992: Nr. 8 ved Junior VM i Sydkorea

1994: Nr. 16 ved EM i Finland

1996: Nr. 29 ved OL 1996 i Atlanta

1998: Nr. 14 ved EM i Ungarn

1999: Nr. 23 ved VM i Spanien

Claus har igennem karrieren bl.a. sat nordisk- og verdensrekord for juniorer og som senior sat 45 officielle danske rekorder.

Dan Jensen har i løbet af sin karriere vundet 21 danske mesterskaber, 14 nordiske mesterskaber og blev europamester i 1994.

I 2003 stoppede Dan Jensen karrieren.

Født den 16. marts 1962 i Bogense.

Peter Ravn var en del af den danske guldalder i speedway. Han vandt VM for hold i 1983 på Vojens Speedway center. Han kørte ved den lejlighed på hold med de største stjerner i dansk speedways historie; Ole Olsen, Erik Gundersen, Hans Nielsen og Finn Thomsen. Peter Ravn scorede, ligesom Ole Olsen, 7 point i finalen, som Danmark vandt suverænt med 37 point foran England med 29 og USA med 27 point.

Peter Ravn kørte med alle de store navne i England - speedwaysportens mekka på den tid - i sin 14-årige karriere.

En af hans bedste sæsoner var netop 1983, hvor han kørte for Cradley.

Men de stærkeste sæsoner var i perioden 1987-1990, hvor Peter Ravn kørte for Belle Vue. Han kørte for den engelske klub i 7 år fordelt over 2 omgange.

Peter Ravn kvalificerede sig til den individuelle U21-finale i 1981 og 1982.

Karrieren blev indstillet i 1993 efter et voldsomt styrt, som gav en kompliceret hjernerystelse. En skade det tog Peter mere end 6 år at komme sig over.

Peter Ravn bor i dag ved Brisbane i Australien, hvor han ejer en maskinfabrik.

Født d.16. juli 1936 i Hobro.

Poul Erik Sørensen var jurypræsident og stævneleder ved adskillige VM, EM og internationale løb i hele verden helt frem til 2017.

Han var international dommer i motocross, men nationalt i flere af motorsportens discipliner som speedway, motocross og road racing.

I flere år var han formand for motocross-udvalget i Danmarks Motor Union og medlem af Danmarks Motor Unions hovedbestyrelse i over et årti. Han har internationalt været med i Fédération Internationale de Motorcylismes (FIM) miljøkommission. Nationalt har han i mange år været formand for Danmarks Motorsports miljøudvalg, hvor støj fra motorsporten har interesseret Poul Erik ekstra meget.

Han har været med helt tilbage fra de store VM løb i Volk Mølle i efterkrigstiden med over 40.000 tilskuere.

Han har været medlem af Randers Motor Sport siden 1954, hvor han har været en stor del af Randers Motor Sport i flere generationer, både i bestyrelsen og som forretningsfører.

Han har selv været aktiv i bilorienteringsløb.

Han blev kåret til årets idrætsleder i Randers i 2001.

I 2005 fik Poul Erik Sørensen Danmarks Motor Unions fortjenstmærke i guld for sin store indsats for motorsporten i Randers, nationalt og internationalt.

Jens Erik Madsen blev kåret som Årets Sportsnavn i Randers i 1999, 2008 og 2009.

En stor karriere kulminerede med OL-sølv ved legene i Beijing i 2008 og 3 VM-medaljer over tre år; guld, sølv og bronze.

Medaljerne blev hentet i favoritdisciplinen - 4000 meter holdforfølgelsesløb. En krævende, klassisk og smuk disciplin, hvor ikke et tråd må trædes forkert, og hvor timing og forståelse blandt de fire ryttere er altafgørende. Randers-rytteren var på hold med Alex Rasmussen, Michael Mørkøv, Casper Jørgensen og Mikael Færk Christensen. Den stærke kvartet blev verdensmestre i 2009, efter det var blevet til VM-sølv i 2008 og VM-bronze i 2007.

Jens Erik Madsen markerede sig også i banerytternes World Cup-serie, ligesom han har flere danske og nordiske mesterskaber på sit fyldige CV. Ved vintertide var han en populær mand i 6-dages-løbene.

Han var desuden succesrig på landevejene med DM-triumfer og sejre i flere store Post Cup-løb til følge.

Født i 1934. Død i 2005.

Skolelæreren der sammen med sin makker blev betegnet som verdens bedstedommerpar i 1970'erne.

Rodil var højt respekteret og anerkendt af alle aktive, trænere og ledere i håndboldens verden.

Det gjorde ham selvskreven til at dømme historiens første Olympiske herre håndboldfinale i München 1972.

Senere blev Rodil også udtaget til OL i Montreal i 1976 og OL i Moskva 1980, hvor han dømte kvindernes finale.

Han deltog i 4 VM-slutrunder og blev betroet VM-finalen i 1974.

Gennem årene blev det til mere end 200 landskampe og flere Europa Cup-finaler.

Efter fløjten blev lagt på hylden, blev han dommerudvikler - både nationalt og for det internationale håndbold forbund - til stor inspiration for mange dommere. Især blev Rodil en afgørende inspirationskilde for de mange lokale topdommere fra Randers, som fulgte i hans fodspor.

Rodil var også formand for Dommerudvalget i Dansk Håndbold Forbund og medlem af DHFs bestyrelse.

Han var altid yderst engageret i kommunens idrætsliv.

Han var en populær mand, med stort engagement, fasthed, varme og glimt i øjet.

Merete Møller blev født den 7. maj 1978.

Hun var en af dansk håndbolds største talenter, da hun i 1997 var med til at vinde verdensmesterskabet for både ungdoms og A-landshold. I alt opnåede hun 37 landskampe og scorede 91 mål.

Desværre måtte hun allerede som 23-årig indstille karrieren på grund af gentagne problemer med det ene knæ.

Født den 10. marts 1972.

Mikkel Caprani skrev sig ind i historiebøgerne, da han i 1993 blev europamester på Svampabanen i Sverige. Han er den første og hidtil eneste dansker, der har præsteret dette.

Capranis triumf gjorde motocross kendt langt ud over sportens inderkreds og kom på landsdækkende TV.

Fra 1991 til 1997 var han fast mand på det danske landshold, og udover EM-titlen hjemførte han to nordiske titler og mange danske mesterskaber, ligesom han deltog i flere VM-afdelinger.

Som anerkendelse for de store præstationer har Mikkel Caprani været på Amalienborg, hvor han fik overrakt Kronprins Frederiks Legat.

To gange er Mikkel Caprani kåret som årets sportsnavn i Randers.

I dag er Caprani landstræner for de danske motocrosskørere. Så sent som i 2012 kørte han et dansk mesterskab hjem. Denne gang i Old Boys-klassen.

Født i 1906. Død i 1951.

Poul Sørensen var klar til at tage til De Olympiske Lege i Amsterdam.

Mathilde Storvang fra Lokalhistorisk Arkiv fortæller om Poul Sørensen:

Det fire mand store danske landevejshold skulle mødes på Hovedbanegården i København tidligt om morgenen. Aftenen før var Poul Sørensen en tur i Tivoli. Næste morgen glemte stuepigen at vække ham, hvilket betød, at han ikke nåede toget, men ved hjælp fra et lokalt cykelfirma fik han stukket en cykel og en flybillet i hånden, hvorefter han i al hast satte kurs mod Kastrup Lufthavn. Han blev således den første danske atlet, der fløj til et OL og tog imod sine holdkammerater, da de ankom.

Datidens store stjerne Henry Hansen vandt landevejsløbet i overbevisende stil. Poul Sørensen blev nummer 28. Da tiderne var lagt sammen, stod det klart, at danskerne havde kørt OL-guldet hjem i holdløbet.

Poul Sørensen blev dansk mester i 1926 og 1927 og nordisk mester i 1929.

Født i 1921. Død i 2000.

Karen Hoff begyndte at ro i Kajakklubben Gudenaa 1942, som hun i dag er æresmedlem af.

Hun vandt OL guld i enerkajak i London i 1948. Mere end 10.000 mennesker var samlet for at hylde guldvinderen, da hun vendte hjem med sin olympiske guldmedalje og blev modtaget på Rådhuset.

I 1989 sejrede hun i veteranklassen ved World Masters Games.

I 1992 triumferede hun i Tour de Gudenå.

Født 3. august 1945 i Vester Alling.

Jørgen Schmidt blev verdensmester i landevejsløb i England 1970.

Han var en ægte amatørrytter i ordets absolut bedste betydning.

I 1963 kørte han sit første rigtige cykelløb.

Hans læreplads, militærtjeneste, handelsskole og civilkarriere blev aldrig nogen hindring for, at han kunne passe sin idrætskarriere ved siden af - en karriere der førte til deltagelse i mange nationale og internationale landevejsløb.

Han overvejede efter VM-titlen på intet tidspunkt at blive professionel.

I 1977 åbnede han Schmidt Cykler i Randers.

Født den 12. juli 1978.

Katrine Fruelund var håndboldspiller i Randers HK, hvor hun i 2010 var med til at vinde EHF Cuppen. Tidligere klubber Vorup FB, Viborg og Leipzig.

Hun var OL-guldvinder i Sydney 2000 og Athen 2004. I særdeleshed turneringen i Athen vil sent blive glemt. Fruelund var klart turneringens bedste spiller og førte an med hele 15 scoringer i finalen mod Sydkorea - en kamp der først blev afgjort efter to gange forlængelse og straffekast: 38-36 i dansk favør.

Fruelund er også noteret for EM guld i 2002.

Født 1. januar i 1954 i Kristrup.

Ruben Sørensen løb for Randers Freja og satte flere danske ungdoms- og juniorrekorder.

Han deltog ved OL i Montreal i 1976 på 1500 meter, hvor han blev slået ud i den indledende runde.

Danske Pokalvindere i 1967 (1-0 over AaB), 1968 (3-1 over Vejle Boldklub) og i 1973 (2-0 over B 1901) samt sølvmedaljer i 1. division i 1973.

Kvalificerede sig til Cup-Winners Cup, hvor holdet i 1968-69 spillede sig i kvartfinalerne, hvor det tabte til FC Köln - et af datidens stærkeste Bundesliga-mandskaber.

Freja er et af de danske hold, der er nået længst i Europa.

Født den 25. september 1951 i Randers.

Poul Knudsen blev dansk mester i 1972.

Han var OL-deltager i München 1972, hvor han nåede til kvartfinalerne.

Han skrev senere professionel kontrakt med promotor Mogens Palle og boksede den 19. november 1976 titelkamp om Europamesterskabet mod italieneren Germano Valsecchi. Knudsen tabte i 7. omgang og boksede aldrig siden.

Født den 29. oktober 1971 i Randers.

Anita Christensen er tre gange dansk mester som amatør.

Hun blev professionel europamester i november 2000. Fire år senere vandt hun VM-titlen i bantamvægt, da hun besejrede Ada Velez fra Puerto Rico. I 2008 tabte hun VM-kampen mod bulgarske Galina Ivanova.

Født den 15. juni 1960.

Jørgen Gluver var OL-deltager i 1984 i Los Angeles.

Det danske hold, kaldet bolsjedrengene, talte blandt andre Morten Stig Christensen, Erik Veje Rasmussen, Per Skaarup og Hans Henrik Hattesen. Holdet sluttede på fjerdepladsen.

Gluver var med i seks kampe og blev noteret for ni mål.

Født den 7. november 1955.

Per Kærsgaard var OL-deltager i Moskva 1980, hvor det blev til en 10. plads i 100 km holdløb.

Kærsgaard var kaptajn på et hold, der også talte Michael Marcussen, Jørgen V. Pedersen og Jesper Worre.

Han vakte opsigt i Moskva, da han hævdede, at rytterne fra det daværende Sovjetunionen var pumpet med hormoner.

Født 14. juli 1945 i Randers.

Jørgen Rasmussen var OL-deltager i München i 1972.

München-holdet huskes som det første danske landshold, der udsendte en slagsang på plade: "Rød hvide farver (vi skal ned og slås)", som pladeproduceren og dansktop sangeren Flemming Anthony kaldte Chelsea-sangen "Blue is the colour" på dansk.

Holdet imponerede med at vinde 3-2 over Brasilien, men eventyret endte med et nederlag til de senere bronzevindere fra Sovjetunionen i mellemrunden.

Født den 18. oktober 1947 i Randers.

Helge Vonsyld var med i truppen til OL i München i 1972 og opnåede i alt 10 landskampe.

Han var tre gange med til at vinde landspokalturneringen.

I 1973 blev han kåret som finalens pokalfighter.

Født i 1871. Død i 1925.

Lars Jørgen Madsen er den Randers-sportsmand, der har deltaget i flest Olympiske Lege. Han deltog i 1900, 1908, 1912, 1920 og 1924.

Han vandt to guldmedaljer, to sølvmedaljer og en bronzemedalje, hvilket gør ham til den danske OL-atlet, der har vundet flest medaljer.

Han er også noteret for mange verdensmesterskaber og talrige nationale.

Lars Jørgen Madsen, der stillede op for Randers Amts Skytteforening, var fra 1900 og frem til sin død læge i Harridslev.

Efter en landsindsamling blev der rejst en mindesten over ham i byen. Den kan stadig ses på byens kirkegård, ligesom han har fået en vej, Dr. Madsens Vej, opkaldt efter sig. Skydeskiven viser doktorens sidste skudserie på den sidste dag, han levede.

Født den 14. juli 1944.

Kirsten Strange-Campbell deltog i tre Olympiske Lege; i Tokyo i 1964, Mexico City i 1968 og München i 1972.

Hun svømmede først for Studenternes Svømmeklub USG i København og derefter for Randers Svømmeklub Neptun, som hun repræsenterede ved OL i 1972.

I alt blev hun noteret for otte olympiske starter på distancerne 100 meter fri, 200 meter fri og medley samt 400 meter medley.

Hun blev i 1971 kåret som årets Idrætsudøver i Randers.