Sportsfejring

Randers Kommune afholder hvert år Sportsfejring, hvor en række hæderspriser bliver uddelt til udøvere, ledere og foreninger.

Tilmelding til Sportsfesten 2019

For at kunne sikre de bedst mulige arrangement, er det nødvendigt, at du som deltager tilmelder dig til festen.

Det er vigtigt at du noterer din rolle, samt om du er ledsager.

Når du har modtaget kvittering for din første tilmelding, kan du tilmelde yderligere en deltager.

Tid og sted

Sportsfesten finder sted d. 24. januar 2020, Randers Arena 
Benyt den nye indgang, Fynsgade 1

Dørene åbnes 17.50 og der er buffet fra 18.00. Selve prisfesten begynder kl. 19.00

 

Når du sender den udfyldte tilmeldingsblanket, giver du samtidig samtykke til, at Randers Kommune må behandle de personoplysninger, du sender.

Læs hvordan Randers Kommune håndterer personoplysninger her.

Oversigt over årets priser

Priserne til årets sportsfejring uddeles af hhv. Randers Kommune, Folkeoplysningsudvalget, Samvirkende Idrætsklubber i Randers, Randers Amtsavis og Sparekassen Kronjylland.

Priserne for idrætsåret 2019 uddeles fredag den 24. januar 2020. Invitationer sendes til involverede foreninger.

Prisen til "Årets leder" gives på vegne af Folkeoplysningsudvalget til ledere og trænere over 25 år. Årets leder er en frivillig foreningsleder, der gennem en årrække har ydet en stor indsats til glæde for børn og unge i en godkendt forening i Randers Kommune. Du er således velkommen til at referere til initiativer og bedrifter, der ligger flere år tilbage, idet en god leder skabes over flere år.

Prisen består af en check på 5.000 kr. og blomster.

Det er muligt at indstille eksempelvis et makkerpar, som så deler prisen. Lav eventuelt retningslinjer i jeres egen forening for, hvad der skal til for, at foreningen indstiller en person til en pris.

 

 

Prisen gives på vegne af Folkeoplysningsudvalget til en forening, der har iværksat et innovativt projekt, styrket rekruttering og uddannelse af unge ledere eller på anden måde har markeret sig, foreningen har opnået en stor medlemsfremgang eller anden positiv udvikling. Initiativet er ikke nødvendigvis knyttet til indeværende år. Det kan knytte sig til indsatser, der har været igangsat inden for de sidste par år, og hvor effekten ses nu.

Foreningen modtager en check på 10.000 kr.

 

 

Den indstillede skal være medlem af en idrætsforening, der har hjemsted i Randers og være fyldt 14 år på det tidspunkt, hvor resultatet blev opnået. Desuden skal idrætsudøveren opfylde et af nedenstående punkter:

  1. Have vundet et officielt DM eller derover inden for Danmarks Idræts-Forbund eller Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger i gruppen for ungdom og seniorer.
  2. Have sat officiel dansk rekord eller derover.
  3. Have udført en særlig præstation, der ikke falder ind under ovennævnte kriterier for eksempel deltagelse på officielle landshold, vundet medaljer ved officielle nordiske seniormesterskaber, have udført særlige præstationer ved EM, VM, OL eller handicap OL, i gruppen for ungdom og seniorer.
  4. Ovenstående pkt. 1 - 3 gælder for såvel individuelle som holdpræstationer. Old Boys og veteraner kan således ikke indstilles til idrætspriser.

Randers Kommune uddeler priserne for enkeltpræstation og holdpræstation.

 

Gives til

  • foreningens førstehold for seniorer, der er rykket op til bedste eller næstbedste niveau indenfor Danmarks Idrætsforbund
  • ungdomshold mindst U15, som bliver danske mestre, indenfor Danmarks Idrætsforbund
  • foreningens førstehold for seniorer, der har vundet en officiel titel som eksempelvis pokalvindere eller minimum DM indenfor Danmarks Idrætsforbund

Udøvere på holdet modtager en personlig præmie i stil med de individuelle idrætspriser. Gruppen afgrænses jf. forbundets kriterium for spillere. Der medregnes en præmie til klubskabet.

Randers Kommune uddeler idrætsprisen til hold.

Prisen kan gives til en træner, en leder, et hold, en forening eller organisation, som har gjort en bemærkelsesværdig indsats for talentudviklingen i Randers kommune. Eller en talentfuld udøver, som har haft en ekstraordinær stor fremgang i sin idræt. Prisen er på 5.000 kr.

 

 

Samvirkende Idrætsklubber i Randers (SIKR) tildeler prisen til en klub, der i årets løb har gjort en særlig stor indsats for sin idræt og for sine medlemmer.

 

 

Prisen tildeles en leder i en SIKR-medlemsforening. Lederen har mindst 10 års erfaring og har udført et stort stykke frivilligt, uegennyttigt arbejde for sin forening/forbund.

Prisen uddeles af Samvirkende Idrætsklubber i Randers (SIKR).

 

Prisen tildeles et talent fra en SIKR-medlemsforening i alderen 15-23 år, der har markeret sig gennem sine resultater og som har været udtaget til repræsentative hold - landshold - i sin aldersklasse.

Prisen uddeles af Samvirkende Idrætsklubber i Randers (SIKR).

Prisen tildeles en ung træner/leder i alderen 16 - 25 år, der gennem særlig høj kvalitet i trænergerningen har kunnet tiltrække og fastholde ungdomsidrætsudøvere for sin klub.

Prisen uddeles af Samvirkende Idrætsklubber i Randers (SIKR).

 

Endvidere kåres Årets Sportsnavn, som er den mest prestigefyldte af dem alle. Her står Randers Amtsavis for nomineringer.


Hold øje med avisens hjemmeside.