Pullups

  • Muskelgrupper Skuldre, Arme og Ryg og hofte
  • Sportsgren Håndbold, Motocross, Brydning, Gymnastik, Ketchersport, Roning og Svømning

Primære muskelgrupper

  • Øvre ryg
  • Biceps
  • Bagsiden af skuldrene
  • Vingemusklerne (latissimus dorsi).

Hvordan udføres øvelsen?

Øvelsen er relativt simpel, men meget hård for mange. Udgangspositionen er hængende i et pullup-stativ. Herfra trækkes kroppen ganske simpelt op, så hagen kommer over stativets stang, og ned igen.

Er der nogle typiske fejl, jeg bør undgå?

Der er umiddelbart ikke nogle typiske fejl i denne øvelse andet end, at den for mange er lidt for hårdt, og man derfor forsøger at "svinge sig op". Kan du ikke lave øvelsen ordentligt, kan du starte med at lave den "assisted", hvilket betyder, at du får en eller anden form for hjælp. Denne hjælp kan enten komme fra et elastik eller en makker. En sidste mulighed er at starte med at lave øvelsen excentrisk, hvilket betyder, at du træder op på en kasse og laver øvelsen oppefra og ned, men ikke op igen.

Hvem kan få gavn af øvelsen?

Øvelsen er rigtig god til at styrke ryg og arme i trækbevægelser samt nedadgående armbevægelser (f.eks. en tennisserv). Herudover er øvelsen god til at træne bagsiden af ryggen i forhold til at udligne styrkeforskelle imellem forside og bagside samt modvirke dårlig skulderholdning (f.eks. i håndbold).

Eksempler på sportsgrene er bl.a.:

  • Roning
  • Klatring
  • Gymnastik
  • Golf
  • Motocross
  • Brydning
  • Svømning
  • Håndbold
  • Tennis
  • Badminton.