Roning

  • Muskelgrupper Skuldre, Arme og Ryg og hofte
  • Sportsgren Håndbold, Golf, Motocross, Brydning, Gymnastik, Roning og Svømning

Primære muskelgrupper

  • Øvre ryg
  • Biceps
  • Bagsiden af skuldrene.

Hvordan udføres øvelsen?

Øvelsen udføres med i maskine med kabeltræk. Med fødderne på den dertil-indrettede platform læner du kroppen forover med strakte arme. Herfra lænes kroppen tilbage, skulderbladene trækkes sammen og kablet trækkes ind til maven med armene.

Læner du dig meget bagover, vil trækvinklen betyde, at øvelsen går mere i nakken, imens du aktiverer området omkring skulderbladene mere, hvis du sidder mere oprejst - dette kan justeres alt afhængig af, hvad du gerne vil have ud af øvelsen.

Er der nogle typiske fejl, jeg bør undgå?

Undgå at "rykke" med overkroppen for at få kablet/håndtaget ind til maven. Kan du ikke holde overkroppen i ro igennem øvelsen, trækker du formentlig for mange kg.

Hvem kan få gavn af øvelsen?

Øvelsen er rigtig god til at styrke ryg og arme i trækbevægelser. Herudover er øvelsen god til at træne bagsiden af ryggen i forhold til at udligne styrkeforskelle imellem forside og bagside samt modvirke dårlig skulderholdning (f.eks. i håndbold).

Eksempler på sportsgrene er bl.a.:

  • Roning
  • Klatring
  • Gymnastik
  • Golf
  • Motocross
  • Brydning
  • Svømning
  • Håndbold.