Årets Tema
Årets tema er bestemt at de unge selv og hedder About People. Et tema, der både kan åbne op for personlige fortællinger og vilde eventyr. De cirka 80 unge talenter er fordelt på otte forskellige hold, så der er lagt op til flere spændende fortolkninger af emnet.
I videopræsentationerne udforsker de unge med afsæt i titlen 'About People', alt fra hemmeligheder, kærlighed, identitet, ansvar for miljø og natur, venskaber og meget andet. De professionelle kulturaktører, kunstnere og undervisere fra TalentVærket har været med hele vejen og har coachet de unge, så de oplever, hvad der sker, når deres talent spiller sammen med den professionelle kultur.
Om TalentVærket
ID præsenteres af TalentVærket, der er et samarbejde mellem Randers Kommune og kulturinstitutionerne; Randers Kunstmuseum, Randers Musikskole, spillestedet Turbinen, Randers Teater og ungdomsuddannelserne Randers Statsskole, Paderup Gymnasium og Randers HF/VUC. Projektet er støttet af Kulturregion Østjysk Vækstbånd - et samarbejde mellem Kulturministeriet og Randers, Viborg, Silkeborg og Horsens Kommuner.
Formålet med TalentVærket er at give de spirende lokale talenter inden for musik, teater og kunst en platform, hvor de kan udvikle deres kunstneriske talent. Det er med andre ord et projekt, der fokuserer på kulturbranchens vækstlag og talentmiljø.
Følg med Behind The Scenes
Kig med i forberedelserne på www.instagram.com/id.talentudvikling, hvor de unge selv deler deres tanker og oplevelser behind the scenes.
Foto på denne side: ©Randers Kommune - må kun downloades af medier i forbindelse med omtale af projektet