Årets leder

Prisen til "Årets leder" gives på vegne af Folkeoplysningsudvalget til ledere eller trænere over 25 år. Årets leder er en frivillig foreningsleder, der gennem en årrække har ydet en stor indsats til glæde for børn og unge i en godkendt forening i Randers Kommune. I indstillingen er du således velkommen til at referere til initiativer og bedrifter, der ligger flere år tilbage, idet en god leder skabes over flere år. 
Det er muligt at indstille eksempelvis et makkerpar, som deler prisen.

Prisen gives ikke kun til idrætsforeninger. Også foreningsledere i spejderforeninger og andre folkeoplysende foreninger, der har aktiviteter for medlemmer under 25 år, kan indstilles til denne pris.

Med prisen følger 5.000 kr.