Rekruttering og fastholdelse af frivillige

Se hvordan foreningen kan organisere sine frivillige, så de frivillige tør række en lillefinger og ikke frygter, at I tager hele hånden! Brug frivilligmodellen som redskab.

Frivilligmodellen består bl.a. af et elektronisk tilmeldingsmodul. Her taster den enkelte frivillige sin hjælperprofil ind og tilkendegiver derved, hvor meget eller hvor lidt han/hun vil hjælpe og hvilke opgaver vedkommende vil hjælpe med at udføre.

Se et eksempel på et online modul her.

Tilmeldingsmodulet genererer automatisk en oversigt over alle tilmeldinger. Denne oversigt kaldes en hjælpertavle. På hjælpetavlen kan foreningens frivilligkoordinator se, hvilke frivillige der er tilgængelige til en aktuel opgave.

En gang årligt kontakter frivilligkoordinatoren de frivillige med henblik på eventuel justering af deres hjælperprofil.

Hvilket online system kan I vælge?

Ovenstående tilmeldingsmodul er kun et eksempel lavet i Google formular. Det er en cloudløsning, der IKKE er tilknyttet en databehandleraftale, som loven kræver. Jeres forening skal derfor lave en tilsvarende formular i et It-system, som overholder dataloven. Spørg evt. jeres forenings webredaktør.

Hvis I ikke har eget IT system og foretrækker at bruge en formular i Google som ovenstående eksempel, så skal de frivillige ikke indtaste navn og kontakt oplysninger, men et frivillignummer, som koordinatoren giver vedkommende. Koordinatoren kan så opbevarer en liste med frivillignummer tilhørende navn og kontaktoplysninger forsvarligt et andet sted.

Hvis I ønsker en kopi af ovenstående Googleformular og lave den til jeres egen udgave, så kontakt:

Fritidskonsulent
Birgitte Strøbeck
Tlf.: 8915 1076
E-mail: bsp@randers.dk

Rekruttering og fastholdelse af frivillige

I beskrivelsen af "Frivilligmodellen" står også, hvordan en forening tiltrækker og fastholder sine frivillige. 

Læs "Frivilligmodellen" vedr. rekruttering og fastholdelse her.

Bilag

Bilag: Eksempel på en "hjælpertavle"

Jobportal for frivilligt arbejde

På jobportalen herunder kan arrangører søge frivillige, og frivillige kan finde en opgave, de gerne vil løse, indenfor mange kategorier som f.eks. sport, kultur, indsamling, undervisning med mere.

Find www.frivilligjob.dk her.