Tilskud til stævner

Godkendte folkeoplysende foreninger kan søge om tilskud eller underskudsgaranti til cup og stævner.

Godkendte folkeoplysende foreninger kan søge tilskud og underskudsgaranti til idrætsstævner.

Ansøgningen skal indeholde en udførlig beskrivelse af arrangementet (se nedenfor), og skal vedlægges et udførligt budget omfattende alle forventede udgifter og indtægter ved arrangementet. Hvis der ikke er tale om et førstegangsarrangement, skal der også vedlægges regnskab for seneste forudgående arrangement.

Bevilget tilskud og underskudsgaranti udbetales efter aftale med arrangør, idet der efter arrangementet skal indsendes regnskab og program. Det skal af programmet fremgå, at der er ydet tilskud fra Randers Kommune.

Der ydes tilskud eller underskudsgaranti til følgende, idet der foretages en konkret vurdering af hver enkelt ansøgning under hensyntagen til de samlede økonomiske muligheder i det enkelte budgetår:

  • Idrætsstævner og -cups med international deltagelse
  • Officielle danmarksmesterskaber
  • Idrætsstævner og -cups med national deltagelse
  • Officielle jyske mesterskaber
  • Sammenlignelige arrangementer på andre områder end idræt
  • Jubilæumsarrangementer i foreninger (50-, 75-, 100-årsjubilæum osv.)
  • Til regionale stævner, cups og arrangementer ydes mindre tilskud f.eks. i form af køb af annonce i stævneprogram eller bidrag til præmier

De oplysninger, der skal være i en ansøgning er generelt følgende:

  • Navn på forening og kontaktperson, der søger
  • Navn på arrangement
  • Tidspunkt for arrangement
  • Type af arrangement, eks. er det for klubbens medlemmer, er det for flere klubber i Randers eller fra andre dele af landet/udlandet og er der tale om en træningslejr, et "venskabsstævne" eller er det et egentlig officielt mesterskab
  • Antal forventede deltagere fra Randers og øvrige deltagere (=Jylland, hele landet, andre lande)
  • Eventuelt en www.adresse, hvor arrangementet er beskrevet
  • Budget for arrangementet
  • Hvad/hvor meget søger I
  • Hvis arrangementer har været afholdt tidligere, vil vi gerne vide, hvordan det gik sidst. Derfor skal der vedlægges regnskab for sidste tilsvarende arrangement med angivelse af det faktiske deltagerantal.

Ansøgningen skal sendes til breddeidrætskonsulent helena.gouliaev@randers.dk.

Kontakt

Giver siden dig ikke svar så kontakt:

Breddeidrætskonsulent
Helena Gouliaev
Telefon: 2135 1852
E-mail: Helena.Gouliaev@randers.dk