Udvikling og breddeidrætsfaciliteter

Godkendte folkeoplysende foreninger kan søge om tilskud til udvikling af foreningen og de kan søge til udstyr til breddeidrætsfaciliteter og spejderområdet .

Breddeidrætsfaciliteter

Der bliver typisk afsat ca. 1 million kr. til forbedring af udstyr og facilitet. Alle ansøgningsberettigede foreninger får oplysninger om ansøgningsfrist m.m. typisk omkring januar måned.

Udviklingspulje

Folkeoplysningsudvalget i Randers Kommune disponerer over en udviklingspulje, der hvert år er på 400.000 kr.

Ansøgningsfrist udviklingspulje

Ansøgningsfristerne er 1. januar, 1. april, 1. august og 1. oktober.

Efter hver ansøgningsfrist mødes folkeoplysningsudvalget og tager stilling til de indkomne ansøgninger.

Ansøgningens indhold til udviklingspuljen

Ansøgningen til udviklingspuljen skal som minimum indeholde følgende:

  • Oplysninger om foreningen (hvad laver I, hvor mange medlemmer har I og hvad er medlemskontingentet
  • Oplysninger om projektets formål, indhold, ide, tidshorisont mv. Beskriv hvad det er, I vil udvikle. Hvilken effekt/forandring forventer I, projektet kan tilføre og hvad kan I opnå med det? 
  • Oplysninger om projektets økonomi, herunder medfinansiering og egenfinansiering
  • Fremtidigt driftsbudget
  • Ansøgningsbeløb
  • Underskrift af foreningens tegningsberettigede samt kontaktoplysning på vedkommende, der kan give yderligere oplysninger

Bevillingen er betinget af, at foreningen ved projektets afslutning indsender et regnskab med kvitteringer, som dokumenterer, at beløbet er anvendt jf. bevillingen.

Det er væsentlig for os at lære, om foreningens tiltag har haft den ønskede effekt eller i modsat fald, hvorfor ikke.

Foreningen bedes derfor også indsende en kort evaluering over projektet. Evalueringen skal bestå af et par linjer som beskriver, hvorledes foreningen har eller ikke har nået de mål, foreningen har sat sig ved projektets begyndelse. Evalueringen skal foretages og indsendes, når målene skønnes nået/ikke nået jf. den oprindelige projektbeskrivelse. Det vil typisk være efter ½ eller 1 år.

På den måde tænkes udviklingspuljens midler at kunne bidrage til udvikling også i kommunens øvrige foreninger. I forlængelse heraf, har vi en forventning om, at foreningen står til rådighed, hvis andre foreninger ønsker at lade sig inspirere af projektet og den viden foreningen får heraf.

Evalueringer fra tidligere projekter kan findes i linket herunder.

Ansøgning sendes til:

Breddeidrætskonsulent
Helena Gouliaev
Telefon: 2135 1852
E-mail: Helena.Gouliaev@randers.dk