Gåværter søges

Vil du være med i et fællesskab og samtidig motivere andre til at få motion?

’Bevæg dig for livet’ søger gåværter i Randers. Som Gåvært arrangerer du én ugentlig gåtur i dit lokalområde.

Motion er en kilde til sundhed, glæde og fællesskab. Den gode oplevelse med motion vil ’Bevæg dig for livet’ gerne give videre til borgerne i Randers Kommune. Derfor arbejder vi for at skabe gode rammer for motion.

Gåturen kan noget helt særligt, det er frisk luft – måske endda i vores skønne natur. Som Gåvært er du guide og går forrest. Det er ikke afgørende, om du vil arrangere en gåtur på eksempelvis 3,5 eller 10 km. Det afgørende er, at du vil gøre noget for andre. 

Som Gåvært får du både en kort uddannelse og en velkomstpakke bestående af blandt andet en lækker gå-jakke.

I uge 44 afholdes der tre infomøder for kommende gåværter. Dato, tidspunkt og sted bliver snart offentliggjort.  Hold øje med hjemmesiden her, hvor du også skal tilmelde dig til møderne, hvis du vil med på holdet.  

Yderligere oplysninger og tilmelding hos Matias Gjerløv, sundhedskoordinator, Randers Kommune, mobil: 20347724, mail: Matias.Gjerlov@randers.dk