Madlavning

Vær med til madlavning på Hjernecenter Randers

Vi har stor succes med vores hyggelige madhold. Vi søger frivillige både til et frokosthold og et aftensmadhold.

På madlavningsholdet mødes man en gang om ugen i køkkenet på Hjernecenteret i Hornbæk. Deltagerne er borgere med erhvervet hjerneskade, samt en eller to frivillige. I alt er I ca. 5-6 personer.

Du behøver ikke at have stor erfaring med madlavning, alle deltagere på holdet bidrager til madlavningen.

Du hjælper med at strukturere madlavningen, således I afslutningsvis sammen kan nyde et lækkert måltid mad.

Hvor meget tid skal du bruge?

Som frivillige står man skiftevis for indkøb forud for madlavningen. Madlavningen afsluttes med spisning og oprydning, i alt ca. tre timer.

Hvad er Hjernecenteret?

Hjernecenteret ligger i Hornbæk. Alle hverdage byder vi velkommen til borgere med erhvervet hjerneskade. Borgerne deltager i neuroundervisning, taleundervisning, åben café, frivillige aktiviteter, fx værksted og meget andet.

Herudover har vi en del frivillige tilbud uden for åbningstid, hvor borgere kommer ind udefra og mødes til aktivitet, blandt andet madlavning.  

Hvad får du ud af det?

Du bliver en del af et hyggeligt fællesskab med nogle livsbekræftende mennesker. Du møder andre frivillige. Du får et lækkert måltid mad.

Du får et frivilligbevis, der kvalificerer dine fremtidige ansøgninger, når du søger jobs/uddannelse.

Som frivillig har du ikke økonomiske udgifter eller udlæg til indkøb

Kontakt

Hvis dette har skabt din interesse, så kontakt Signe Mønster 30 69 08 27 eller på mail: signe.monster@randers.dk