MANDEcafé

Vi mødes over en dram, og så tager vi fat med hammer og søm.

Mandecaféen består af ældre mænd med udviklingshæmning. Næsten alle er bosiddende i Harridslev på bostedet Kastanjebo.

Vi inviterer også ofte gæster fra andre bosteder med i caféen. 

Vi er ca. 10 i caféen inklusiv vores gode frivillige, Karsten.

Caféen bliver afholdt på bostedet Kastanjebo i Harridslev.

Hvem er du som frivillig?

Vigtigst af alt er, at du har tiden og lysten til at være en del af en hyggelig café, hvor humor, hygge og mandehørm er i højsæde.

De fleste vil gerne makke med værktøj, så dette må du meget gerne have lidt interesse for.

Vi har også brug for en hånd til at gøre klar til caféen m.m.

Du behøver ingen erfaring med målgruppen, der er altid en ansat medarbejder med i caféen.

Hvor meget tid skal du bruge?

Vi mødes om formiddagen mandage i lige uger. Vi aftaler fra gang til gang, hvem der kan komme.

Hvad får du ud af det?

Du får kendskab til mennesker med handicap. Du bliver en del af et hyggeligt fællesskab. Du møder andre frivillige.

Du giver mennesker med handicap mulighed for at få brugt deres hænder og herved føle sig som MÆND.

Du får et frivilligbevis, der kvalificerer dine fremtidige ansøgninger, når du søger jobs/uddannelse.

Kontakt

Hvis dette har skabt din interesse, så kontakt Signe Mønster på 30 69 08 27 eller mail: Signe.monster@randers.dk