Sådan får du dagpenge

Dagpenge er en forsikringsordning, som du kan bruge, hvis du er medlem af en a-kasse og mister dit arbejde.

Hvis du bliver arbejdsløs og ønsker at søge om dagpenge, skal du på den første dag, du er ledig, tilmelde dig som ledig på jobnet.dk.

Du kan få hjælp til at blive tilmeldt i jobcenteret.

Når du er tilmeldt, vil din a-kasse afgøre, om du har ret til at modtage dagpenge. Mens du modtager dagpenge, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet.