Uddannelseshuset - vi er til for at hjælpe dig

I uddannelseshuset gør vi hver dag vores bedste for at hjælpe dig og andre unge, som modtager uddannelseshjælp, med at blive klar til uddannelse.

Vi holder samtaler, vejleder dig om dine uddannelsesmuligheder, tilbyder undervisning og kan også hjælpe dig med at finde den virksomhedspraktik eller måske endda den læreplads, som er den helt rigtige for dig.

Vi er altså til for at hjælpe dig, men vi forventer også noget af dig til gengæld. Når du modtager uddannelseshjælp og er tilknyttet Uddannelseshuset, forventer vi, at du møder op og deltager aktivt i de samtaler og aktiviteter, vi aftaler.

Du kan selvfølgelig blive syg, men husk lige at ringe afbud om morgenen. For det er jo ikke i orden at blive væk uden grund, når din rådgiver, din chef eller en masse andre unge sidder og venter på dig, vel?

Har vi en aftale?