Vandløbsregulativer

For offentlige vandløb er bestemmelserne vedtaget og samlet i et vandløbsregulativ. Vandløbsregulativet beskriver bl.a. vandløbets beliggenhed, dimension og vedligeholdelse.

Vandløbsregulativet udgør administrationsgrundlaget for det enkelte offentlige vandløb. Regulativet indeholder bestemmelser om vandløbets vedligeholdelse, en betegnelse af vandløbet, om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne, sejladsregler og med mere.  Vandløbets vedligeholdelse består af bl.a. grødeskæring og fjernelse af aflejringer (oprensning). Til regulativerne er der udarbejdet en redegørelse om grundlaget for og konsekvenserne af regulativet.

Ændring af vedligeholdelsespraksis

Vandløbsmyndigheden er forpligtet til at overholde regulativerne. Det vil sige, at myndigheden eksempelvis skal skære grøde eller rense sediment op, inden for de i regulativet angivne terminer og rammer. Såfremt der opstår ønsker om eller behov for en ændret vedligeholdelsespraksis, skal vandløbsmyndigheden forinden have vedtaget en sådan ændring. En intensivering af vedligeholdelsen kan være svær at implementere i regulativet, da lovgivning og klagenævnets praksis er meget restriktiv.

Vandløbsregulativer i Randers Kommune

Herunder kan du se listen over vandløbsregulativer opdelt i forskellige vandløbssystemer. Listen er under løbende opdatering. Alle regulativerne er i PDF-format. 

Er der spørgsmål vedrørende regulativer, er du velkommen til at kontakte vandløbsmyndigheden.