Klimatilpasning

Randers Kommune har udarbejdet en Klimatilpasningsplan og en Risikostyringsplan for at håndtere fremtidige oversvømmelser som følge af klimaforandringer.

Den årlige gennemsnitstemperatur forventes i Danmark at stige med 2 - 3 grader frem til slutningen af dette århundrede. Selvom det ikke lyder af meget, vil det medføre flere og længere regnskyl, ligesom vi vil opleve flere skybrud. Vandstanden rundt om i Danmarks have og farvande vil stige.

Prognoserne tyder på, at vandstanden om 100 år vil være steget med omkring 1 meter. Det er konsekvenserne af den globale opvarmning, der i lavtliggende områder vil medføre oversvømmelser.

Randers Kommune har derfor udarbejdet en Klimatilpasningsplan og en Risikostyringsplan.

Planerne er udarbejdet på baggrund af de forventninger til fremtidens klimaforandringer som FN’s klimapanel har udsendt i 2012-2013. Derudover er planen udarbejdet på baggrund af anvisninger fra Staten samt beregninger og prognoser fra Kystdirektoratet og andre relevante myndigheder.

Områderne langs Randers Fjord og Gudenåen ved Randers by er udpeget som ét af ti områder i Danmark, hvor en ekstrem oversvømmelse kan forvolde store skader og økonomiske tab. Som konsekvens heraf skal kommunen udarbejde en risikostyringsplan for de særligt oversvømmelsestruede områder langs kysten og i Randers by.

Se gældende Risikostyringsplan

Danskerne mærker allerede i dag klimaforandringerne. Vi oplever voldsomme skybrud og storme, opstigende grundvand, kortvarige ekstremt varme perioder, pludseligt generende snemængder osv.

Det betyder, at vi må tage fat på opgaven med at tilpasse byerne og det åbne land, så vi kan imødegå de udfordringer, der følger med klimaforandringerne. Vi har med andre ord brug for lokale løsninger på et globalt problem.

Klimaudfordringen i Randers Kommune tackler vi ud fra to tilgangsvinkler:

  1. Klimaplan 2030: En langsigtet plan for forebyggelse af klimaforandringerne, som er vores bidrag til verdenens samlede indsats for at holde klimaforandringerne i skak.
  2. Tilpasningsplanen: En plan for det vi skal gøre for at tilpasse os den virkelighed klimaet allerede bestemmer for os.

I Randers Kommune står vi over for nogle særlige udfordringer med hensyn til håndtering af vandmasser ved stormflod.

Op til 1 meters stigning i fjordens normalvandstand om 100 år og 14 % mere regnvand er de udfordringer vi skal slås med. Vi skal derfor have en planlægning, der både har særlig fokus på beredskab i forbindelse med akut oversvømmelse fra fjord og å, og en generel tilpasningsplan, der tager hånd om de øvrige udfordringer klimaet dikterer os.

Når det regner rigtigt voldsomt med op til 150 mm nedbør på nogle få timer, vil der ske pludselige oversvømmelser på ved særligt udsatte steder. Det kan være lavninger i terrænet, tæt ved vandløb eller områder hvor regnen naturligt strømmer hen, hvis kloakkerne og regnvandsbrøndene ikke kan tage mere vand.

Ekstremregn eller monsterregn skaber situationer, som vi meget vanskeligt kan håndtere uanset hvor meget vi gør for at sikre at regnvandet kan afledes væk hurtigt.

For at lave en god Klimatilpasningsplan har vi brug for din hjælp. Data, beregninger og kort kan fortælle os meget, men erfaringerne fra virkeligheden er nødvendige for at kunne planlægge fremtidens indsats. 

Har du en viden om, hvor der tidligere har været problemer med oversvømmelser, vil vi meget gerne have information om det.

Vi er også interesseret i hændelser fra før år 2000. Dem kan du indsende på klimatilpasning@randers.dk.

Rådene er hentet på fra klimatilpasning.dk, som både borgere og virksomheder anbefales af besøge. På siden er der mange flere gode råd og informationer om fremtidens krav til klimatilpasning.

Besøg klimatilpasning.dk

Tjek forsikringen

Tjek om du er ordentligt forsikret. Du bør sikre dig, at du er tilstrækkeligt dækket fx ved stormfald og oversvømmelse. Få styr på, hvad der er dit ansvar, og hvilke krav forsikringsselskabet stiller til de forholdsregler, du skal træffe for at undgå og begrænse skader. Din husforsikring dækker ikke oversvømmelser, der skyldes stormflod eller vand fra åer og vandløb. Du kan i stedet - i visse tilfælde - få erstatning for skader hos Stormrådet.

Er du ramt af stormflod?

Er dit hus lovligt opført?

Sørg for at dit hus overholder bygningsreglementet. Hvis huset overholder bygningsreglementet, vil det være modstandsdygtigt over for de fleste ekstreme vejrsituationer. Det kan også være afgørende for, om din forsikring dækker.

Vær beredt!

Vær forberedt på skybrud og stormflod. Hvis dit hus tidligere har været oversvømmet ved skybrud eller stormflod, bør du være forberedt på at kunne håndtere lignende situationer i fremtiden. Fjern genstande, der ikke kan tåle vand, fra kælderen, og sæt alt af værdi på paller, eller hæv det mindst 10 cm over gulvet. Hav sandsække parat, så det nederste af de udvendige døre kan dækkes. Tilskær eventuelt krydsfinerplader, så de kan dække det nederste af de udvendige døre og vinduer. Og hav spande, koste, skovle og klude klar, så du kan opsamle det vand, der alligevel måtte trænge ind.

Hvad med tilbageløb fra kloakken?

Spørg en kloakmester om du risikerer spildevand i kælderen. Når det regner kraftigt, kan kloaksystemet blive overbelastet, så vandet kan løbe "baglæns" i kloakrørene og blive presset op gennem gulvafløbet i kælderen. Det er dit eget ansvar at sørge for afledning af spildevand fra kælderen, mens kommunen har pligt til at fjerne spildevandet fra stueplan. Du kan kontakte en kloakmester, hvis du er i tvivl, om der er grund til at træffe forholdsregler mod, at kælderen bliver oversvømmet.

Lokal afledning af regnvand

Overvej at lede regnvand udenom kloakken. Hvis din grund bliver oversvømmet ved kraftige regnskyl, kan det skyldes, at kloaksystemet er underdimensioneret. Du kan aflaste kloaksystemet ved at opsamle vand fra dit tag og flisebelagte terrasser, carporte og indkørsler. Du kan fx etablere en faskine eller en regnvandstank under jorden, så du kan bruge vandet til fx havevanding og toiletskyl.

Tag stormvarsler alvorligt

Vær forberedt på storm. Risikoen for stormskader er lav, hvis dit hus er godt vedligeholdt og lever op til bygningsreglementets krav. Du bør dog løbende sikre, at der ikke er løse tagplader/tagsten og løse rygsten på tegl- og betontage, at tagantenner er ordentligt fastgjort, og at der ikke er løse dele ved skorstene. Du bør desuden overveje at fælde store træer, der står tæt ved huset. Ved stormvarsel skal du fjerne løse genstande uden for huset fx stilladser, møbler og plantekasser.

Sne, sjap, tø og smeltevand

Fjern sne og sjap, så det ikke skader huset. Milde vintre med fugtigere vejr kan give mere og tungere sne, som ved en snestorm kan samle sig i tunge driver på taget og udsætte huset for stor belastning med risiko for at taget kollapser. Se eksterne links til to nye pjecer fra Erhvervs- og Byggestyrelsen i boksen til højre. Når sne smelter, kan vand trænge ind mange steder, og smeltevand kan fryse igen og give yderligere skader. Du skal derfor sørge for at fjerne fygesne og snedriver og lede smeltevand væk fra huset, også når jorden er frossen.

Tænk dig om!

Overvej klimatilpasning når du bygger nyt eller bygger om. Når du skal bygge om eller bygge nyt, kan det godt betale sig at overveje, om du skal gøre noget ekstra for at fremtidssikre huset mod klimaændringer. Det kan blive billigere i det lange løb end at skulle eftermontere klimaløsninger senere. Det er under alle omstændigheder en god ide at placere elinstallationer højt, og sørge for at der er terrænfald væk fra huset. Men du kan også overveje, om du fx skal etablere solafskærmning, hæve sokkelhøjden eller evt. regulere terrænet.

Hvad gør kommunen?

Kommunen skal gennem kommuneplanlægning, rammer og retningslinjer i lokalplaner sikre at byggeri og anlæg ikke trues af oversvømmelser, hverken på kort eller lang sigt. Klimatilpasningsplanen bliver omsat til praksis i kommuneplan og udmøntet i lokalplanerne. Kortlægningen af de oversvømmelsestruede områder er et nødvendigt redskab, der gør det muligt at placere bebyggelser, veje og anlæg hensigtsmæssigt i fremtiden. Det vil blive lettere at prioritere arealers anvendelse og gøre det muligt at udpege områder som egner sig til at opbevare vand, f.eks. i tilfælde af skybrud, stormflod mv.

Kommunen sætter rammerne for det serviceniveau, som vi skal opretholde i givne situationer. Det er også kommunens opgave at have et beredskab for håndterings af særlige udfordrende situationer ved fx stormflod. Der er udarbejdet en beredskabsplan, der i detaljer redegør for beredskabets rolle.

Hvad gør spildevandsselskabet?

Alle vore bysamfund er kloakerede, så spildvand og regnvand sædvanligvis bliver ledt forsvarligt væk fra bygninger, veje, anlæg osv. Dette sker ved separatkloakering, hvor regnvand og spildvand føres væk i to separate rørsystemer eller ved fælleskloakering, hvor regn- og spildevand løber sammen i et fælles kloakrør til renseanlæggene.

Kloakkerne er dimensioneret til en typisk hverdagsregn og kan ikke håndtere store regnmængder. Randers Spildevand A/S, der har ansvaret for kloakkerne i kommunen, gør en indsats for at separatkloakere hvor det er muligt. Det handler om at gøre risikoen for at borgerne kommer i kontakt med spildevand så lille som muligt, men det er en opgave som tager tid og koster mange penge. Derfor kikker spildevandsselskabet på en række forskellige løsningsmodeller, hvor regnvandet kan tilbageholdes i terrænet eller forsinkes i særlige forsinkelsesbassiner. Borgere og boligforeninger vil fremadrettet aktivt blive inddraget i særlige projekter hvor regnvandet ønskes nedsivet eller tilbageholdt på egen grund.

Projekter af den karakter kan anvendes rekreativt til at skabe flere bynære naturoplevelser, hvor grønne arealer og vand indgår. Sådanne projekter baserer sig på en høj grad af fordampning (f.eks. grønne tage, regnbede, gadekær mv.), vil yderligere kunne bidrage til at modvirke øgede temperaturer i byområder.

Drikkevandsforsyningen skal forberedes på perioder med øget grundvandsdannelse og perioder med øget risiko for tørkeperioder, samt risiko for bakterier og evt. saltvand i grundvandet.

Randers Kommune og Vandmiljø Randers er gået sammen i et ambitiøst projekt, der skal tilpasse det nordlige Vorup til fremtidens større regnmængder, stormflod og højere vandstand i Gudenåen og fjorden. Samtidig skal projektet give områdets beboere og andre randrusianere adgang til at opleve naturen på helt nye måder. Randers Byråd har besluttet at sende en spildevandsplanen for projektet i offentlig høring.

Spildevandsplan i offentlig høring

Randers Byråd besluttede den 2. oktober 2017 at sende et forslag om spildevandsplan for ’Klimatilpasning og regnvandshåndtering i Vorup Nord og Storkeengen’ i offentlig høring. Planen giver grundlag for, at Randers Spildevand kan etablere spildevandstekniske løsninger på Storkeengen.

Planforslaget er i offentlig høring i 8 uger i perioden 3. oktober – 29. november 2017. Forslaget til den ændrede spildevandsplan kan ses her.

Har du kommentarer til planen og den tilhørende miljøvurdering, kan du sende dem til Randers Kommune, Miljø og Teknik på mail miljoeogteknik@randers.dk eller som digital post. Kommentaren skal være modtaget hos kommunen senest den 29. november 2017 kl. 15.

Spørgsmål til planen og den offentlige høring kan rettes til Christina Sass Møller på csm@randers.dk eller telefon 89 15 17 26.

Tilmeld dig Nyhedsbrev

Har du lyst til at følge med i udviklingen af Storkeengen? Så tilmeld dig Vandmiljø Randers' nyhedsbrev og få seneste nyt direkte i din indbakke.

Nødvendigt at klimatilpasse i Randers

Fremskrivninger viser, at klimatilpasning af Randers midtby er nødvendig, hvis vi også i fremtiden vil sikre den enkelte og byens værdier mod følgerne af klimaforandringerne. Byrådets beslutning om at separatkloakere byens kloakker spiller en væsentlig rolle i klimatilpasningen, men i de lavtliggende områder af byen skal der i nogle tilfælde en ekstra indsats til.

Skybrudsveje håndterer vandet ved monsterregn

Med projektet Storkeengen har vi lagt en effektiv plan for klimatilpasning af Vorup. For det første vil vi lede regnvand fra tage og andre overflader fra de højtliggende dele af Vorup og ned til Storkeengen. Når det regner normalt, skal vandet løbe i ledninger under jorden, men når monsterregnen sætter ind, vil vi lede vandet via særligt tilrettelagte skybrudsveje. Vejene sikrer, at vandet ikke ender i huse, men fortsætter ned mod Storkeengen.

Et dige beskytter Vorup og forbinder by og natur

Når regnvandet når Storkeengen, opsamles det i vådområder, hvor det renses, inden det ledes ud i Gudenåen. For at sikre den bedste rensning bygger vi et dige ud mod Gudenåen, så vådområderne ikke bliver oversvømmet, når Gudenåen går over sine bredder. Diget er samtidig med til at sikre Vorup bedre i tilfælde af stormflod.

Ministeriet har støttet bedre adgang til naturen

Diget og vådområderne skal efter planen falde naturligt ind i den eksisterende natur ved Storkeengen. Med projektet sikrer vi en del af den unikke natur i området, samtidig med at vi gør det muligt for områdets beboere og andre randrusianere at opholde sig og være aktive i naturen. Projekt Storkeengen har modtaget kr. 2.983.000 fra Miljø- og Fødevareministeriet. Pengene skal bl.a. bruges til at forbedre adgangen til Storkeengen og Gudenåen.

Vi har brug for dit input

Realiseringen af Storkeengen er en stor opgave, som vi ikke kan løfte alene. I 2017 og i løbet af projektperioden vil vi derfor invitere beboere i projektområdet og andre interesserede til at komme med input til projektet i en inddragelsesproces, der får fokus på, hvordan vi bedst gør området attraktivt for områdets beboere og andre besøgende. Grundejere i projektområdet er inviteret til informationsmøde den 11. oktober 2017. Invitationerne er sendt til borgernes e-boks.