Den årlige gennemsnitstemperatur forventes i Danmark at stige med 2 - 3 grader frem til slutningen af dette århundrede. Selvom det ikke lyder af meget, vil det medføre flere og længere regnskyl, ligesom vi vil opleve flere skybrud. Vandstanden rundt om i Danmarks have og farvande vil stige.
Prognoserne tyder på, at vandstanden om 100 år vil være steget med omkring 1 meter. Det er konsekvenserne af den globale opvarmning, der i lavtliggende områder vil medføre oversvømmelser.
Risikostyringsplan
Områderne langs Randers Fjord og Gudenåen ved Randers by er udpeget som ét af ti områder i Danmark, hvor risikoen for store skader og økonomiske tab ved en stormflod er størst. EU har derfor besluttet at kommunen skal udarbejde en risikostyringsplan for de særligt oversvømmelsestruede områder langs kysten og i Randers by. Se gældende Risikostyringsplan for Randers Kommune.
Projekter om klimatilpasning
Randers Kommune arbejder sammen med Vandmiljø Randers på en række forskellige klimatilpasningsprojekter, der skal tilpasse vores by til fremtidens klima. Læs bl.a. om :
- Storkeengen
- Byen til Vandet
- Gudenaaen (C2CCC)
- Klimabåndet
Randers – hvor det ferske møder det salte
Middelalderbyen Randers blev grundlagt midt i et floddelta, og dele af den gamle by er lavt beliggende. Men også enkelte andre områder og bykvarterer i Randers er lavt beliggende, ligesom nogle af byerne langs fjorden og åerne er det. Lavtliggende kystnære beboelsesområder er meget sårbare overfor vandstandsstigninger, og nogle af dem vil måske på lang sigt blive vanskelige at sikre. Selvom vi nu i over 800 år har beboet denne egn med åer, moser, enge, fjord og hav og flere gange har oplevet oversvømmelser ved stormflod, skybrud og smeltevand fra sne, er opgaven med at tilpasse os forholdene nu blevet mere aktuel end nogensinde før på grund af den ekstra mængde vand, der skal håndteres. Læs mere i Randers Kommunes klimatilpasningsplan.
Skybrud
Skybrud forekommer (næsten) kun om sommeren i perioden maj til september. Skybrud er meget kraftig regn, hvor der kommer rigtig meget vand på kort tid. Kloaksystemet er ikke designet til at håndtere så meget vand på så kort tid, og der er ikke plads til vandet i kloakken. Derfor vil en masse vand løbe på overfladen, da det ikke kan komme ned i kloakken. Den manglende kapacitet i kloakken kan medføre, at vandet presses fra kloakken op på veje gennem vejriste og op gennem gulvafløb og toiletter i kældre. Regnen er så kraftig, at vandet heller ikke kan nå at sive ned i jorden på græsplæner og andre arealer. Derfor vil vandet fra disse områder også strømme til lavereliggende områder. Vandet ender således i lavninger i terrænet og kan være med til at oversvømme huse, veje mv. Skybrud rammer meget lokalt og er svære at varsle. Brug evt. DMIs app til at få varsler om skybrud.
Bymidten med den gamle middelalderby befinder sig i området Randers C. Dette område er fælleskloakeret og bliver belastet af det regnvand og spildevand, der kommer fra nord. Ved skybrud er der risiko for oversvømmelse med spildevandsforurenet regnvand specielt i dette område. Der er ikke kapacitet i kloaksystemet i bymidten til alt det vand, der kommer fra nordbyen. Kloakvandet vil derfor stuve op på overfladen gennem kloakdæksler og afløb i kældre ved et kraftigt skybrud. Se de mest oversvømmelsestruede arealer i Randers Kommune her.
Stormflod
Stormflod er oversvømmelse forårsaget af kraftig vind, der presser store vandmasser fra havet ind over land. Stormflod forekommer oftest i løbet af efteråret og vinteren. Den hyppigste årsag til stormflod er meget kraftig vind af storm eller orkan-styrke, i Danmark oftest fra vestlig retning. I kystnære områder kan havvandet stige op over land og oversvømme store områder. Havet kan også trænge op igennem å-udløb og udløb fra kloakker og forårsage oversvømmelser langs åer og vandløb eller presse vand op af gulvafløb eller toiletter i kældre. Oversvømmelse fra stormflod vil ofte ske over flere timer og tilbagetrækningen af vandet kan være langsom. Desuden varsles stormflod i forvejen.
Randers Fjord er efter EU’s oversvømmelsesdirektiv udpeget som et af de 14 risikoområder i Danmark, hvor skaderne ved en stormflod vil være størst. Det er især Udbyhøj, Uggelhuse samt Randers by, som er truet af oversvømmelse fra havet.
Grundvand
Højtstående grundvand forekommer ofte langs kyster, tæt ved søer og vandløb, samt i lavtliggende områder. Her kan grundvandet stå meget tæt på jordoverfladen (terræn) og i nogle perioder kan det stå over terræn, så der er synligt vand på græsplænen. Jorden i områder med højtstående grundvand er helt vandmættet. Så har I en bygning med kælder i et område med højtstående grundvand, vil der være et vandtryk mod kældervæggen, medmindre der lægges dræn ned. I leret jord kan vandet have svært ved at komme hurtigt hen til drænet, og det er derfor nødvendigt at lægge noget grovere materiale, eksempelvis grus, omkring drænet. Grundvandet står generelt højere i vinterhalvåret (på grund af lavere fordampning). Nogle steder kan grundvandet stå højt hele året, og eventuelle symptomer vil derfor være til stede oftere.
Opstigende grundvand må forventes at medføre problemer med afvanding i lavtliggende områder. I Randers by kan en stigende grundvandsstand medføre et øget behov for afværgeforanstaltninger i form af omfangsdræn og pumper for at sikre bygninger og infrastruktur.
Vandløb
I fremtiden forventer vi, at der kommer mere vand i vandløbene. Det skyldes bl.a. øget nedbør, der samtidig vil være mere ujævnt fordelt over året med mere vand i vintermånederne, der i forvejen er våde. Samlet set kan vi risikere, at der kommer 10-40 % mere vand i vandløbene i fremtiden. Det betyder, at lavtliggende arealer langs vandløbene i fremtiden kan blive udsat for hyppigere og kraftigere oversvømmelser sammenlignet med i dag.
I Randers Kommune er det især langs de lidt mindre vandløb, der kan komme udfordringer. Arealerne langs Gudenåen er mere robuste, generelt set.
Kommunens klimatilpasningsplan viste bl.a. at der i byer som Langå, Øster Tørslev og Spentrup kan være risiko for, at mere vand i vandløbene giver øget risiko for oversvømmelser. Kortlægningen for Randers Kommune viser dog, at der ikke umiddelbart er store ejendomsværdier truet langs de nævnte vandløb. Inde i Randers by er det bl.a. langs vandløb som Rismøllebæk og Ladegårdsbækken, at der kan ske hyppigere oversvømmelser i fremtiden.
I en situation med et skybrud eller langvarigt nedbør i vandløbets opland, kan vandstanden i vandløbene stige meget hurtigt. Det kan også ske i forbindelse med et pludseligt tøbrud. Lokalt er det terrænet omkring vandløbet, oplandets størrelse, dræn, grøfter og rør, vandløbets fald og arealanvendelsen i vandløbets opland, som er afgørende for, hvor store oversvømmelser, der kommer langs vandløbet. Se hvor risikoen for oversvømmelser fra fjorden og i vandløb er størst.