Vielse på rådhuset

Kære brudepar!

Først vil jeg byde jer [og jeres gæster] velkommen på Randers Gamle Rådhus!

I er kommet, fordi I ønsker at blive gift. Fordi I ønsker at være sammen. Fordi I ønsker at høre til hinanden.

Det er en stor og vigtig beslutning, for når man siger ja til et andet menneske, siger man ja til at vise hensyn, forpligte sig og være der for hinanden – også når det er svært. Man siger ja til en stor opgave i livet.

Når et ”ja” til et andet menneske udspringer af kærlighed, er det dog ikke blot en opgave, men
også en gave. Kærlighed er en gave, man skal tage imod, og det er en gave, man skal give. Og det har I valgt at gøre i dag.

Til opgaven hører, at I respekterer hinanden: I tilhører hinanden, men skal huske på, at I ikke er ens.

Til opgaven hører, at I lytter til hinanden og prøver at lære af hinanden: I skal hjælpe hinanden, og skal huske på, at I kan forskellige ting.

Til opgaven hører, at I drager omsorg for hinanden: I har hver jeres styrker, og skal huske på, at ingen kan være stærk altid. Derfor skal I støtte hinanden.

Til gaven hører fortroligheden og samværet, glæden og kærligheden selv. Kærligheden er den største gave, vi mennesker kan få.

Tillykke med beslutningen om, at I vil give hinanden denne gave, og at I vil påtage jer den opgave, det er at være sammen i livet!

Jeg skal nu spørge, om…

Du er [navn1]?

Og om du er [navn2]?

Jeg vil så spørge, om du [navn1] vil have [navn2] til ægtefælle?

Og om du [navn2] vil have [navn1] til ægtefælle?

Med ønsket om, at I vil leve sammen i kærlighed, erklærer jeg jer hermed for at være ægtefolk – tillykke til jer!

I digtet ”Så tag mit hjerte” beskrev Tove Ditlevsen på smukkeste vis kærlighedens væsen som gave og opgave, og derfor vil jeg slutte med at læse det for jer:

1. Så tag mit hjerte i dine hænder,
men tag det varsomt og tag det blidt,
det røde hjerte, ah, nu er det dit.

2. Det slår så roligt, det slår så dæmpet,
for det har elsket, og det har lidt,
nu er det stille, ah, nu er det dit.

3. Og det kan såres, og det kan segne,
og det kan glemme og glemme tit,
men glemmer aldrig, ah, at det er dit.

4. Det var så stærkt og så stolt, mit hjerte,
det sov og drømte i lyst og leg, leg,
nu kan det knuses, ah, men kun af dig.