EUD 10

EUD10 er for dig, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse.

EUD10 tilbyder seks forskellige erhvervsdage, hvoraf du får mulighed for at deltage i op til tre:

  • International Handel og web shop: Er du interesseret i salg, butiksdrift og E-handel, så kan du her prøve kræfter med at drive web shop, samt få indblik i, hvad der skal til for at handle professionelt i en globaliseret verden.

  • Iværksætteri og virksomhedsdrift: Har du en drøm om at starte egen virksomhed, eller vil du bare have indblik i, hvad der skal til for at få succes som selvstændig, så kan denne retning være noget for dig.

  • Kreativitet og udvikling – arbejdet med børn og unge: Har du lyst til at udvikle din egen kreativitet og samtidigt lære om, hvordan du kan bruge kreativt arbejde til at aktivere børn, unge eller handicappede?

  • Det sunde liv – arbejdet med mennesker: Vejen til et arbejde inden for sundhedsområdet går gennem denne retning. Måske som social- og sundhedsassistent, måske som sygeplejerske, fysioterapeut eller noget helt andet.

  • Teknik og Håndværk: Hvis det at kunne et håndværk lige er dig, så får du på denne retning lov at prøve kræfter med forskellige håndværk. Det foregår i dét miljø, hvor håndværkeruddannelserne på Tradium gennemføres til daglig.

  • MAD og mennesker – fra masterchef til bagedyst og alt det indimellem: Har du lyst til at arbejde i en dagligdag, hvor du bruger både hænder og hoved, og hvor oplevelsen af det veltilberedte måltid og den fremragende service gør hele forskellen, så er denne retning vejen.

Hver erhvervsdag har en varighed på to uger. Erhvervsdagene placeres som en blanding af koncentrerede og spredte forløb. Erhvervsdagene giver dig mulighed for at prøve to forskellige retninger, du måske kunne have lyst til at uddanne dig indenfor.

Dansk, matematik, engelsk og fællestimer er obligatoriske fag på EUD10.

Der udbydes tysk, fysik/kemi, idræt, it-værktøjer, billedkunst og førstehjælp som valgfag, og der er tilbud om lektiecafé. 

Der vil desuden være øvrige aktiviteter på skolen i form af bl.a. introdage, studietur og fælles arrangementer.