Rusmiddelcenter Randers

For personer i alderen 15 år og opefter. Ingen visitation.

  • Problemstilling Misbrug: Rusmidler/ludomani
  • Aldersgruppe 13-17-årige og 18-30-årige
  • Afdeling Center for Psykiatri og Socialt Udsatte

Målgruppe

Alle borgere henvender sig telefonisk i Åben Rådgivning, hvor en behandler afklarer borgerens rusmiddelproblematik samt informerer om centrets tilbud og behandlingsforløbet planlægges i samarbejde ml. borger og behandler. Hvis borgeren siger ja til et behandlingsforløb aftales der tid til en kortlægningssamtale med udgangspunkt i skemaet Ungmap (fra 15-25 år) eller Voksenmap (fra 25 år og opefter). Herefter bliver borgeren tildelt en behandler og starter i et behandlingsforløb.

Formål

Rusmiddelcenter Randers’ overordnede formål med rusmiddelindsatsen er, at du som borger bliver i stand til at ændre dit forhold til alkohol og/eller stoffer med henblik på at opnå et sundere og bedre fysisk, psykisk, socialt og familiemæssigt liv.

Indhold i tilbuddet

Rusmiddelcenter Randers tilbyder både individuel, gruppebehandling samt medicinsk behandling ud fra følgende metoder:

  • Den Motiverende Samtale
  • Kognitiv Adfærdsterapi
  • Systemisk terapi i forhold til familier med rusmiddelbrug
  • Mindfulnessbaseret tilbagefaldsforebyggelse
  • Recoveryorienteret Rehabilitering.

Læs mere om Rusmiddelcenter Randers.