Børnehandicapplan

Randers Kommune inviterer til workshops om den nye børnehandicapplan 2020-2023

Randers Kommune skal i løbet af det kommende år i gang med at udvikle nye handicapplaner på børne- og voksenområdet. Handicapplanerne er Randers Kommunes udviklingsplaner, som er med til at sætte den strategiske retning for udviklingen i de næste fire år. Vi er meget interesserede i jeres holdninger og idéer, og vi håber meget, at I vil komme og berige os med dem. Vores erfaringer fra sidst vi lavede en handicapplan i 2015 og 2016 er, at I kommer med værdifulde og uundværlige in-puts og erfaringer, som vi kan bruge i arbejdet med at udvikle de nye handicapplaner.

 

På børnehandicapområdet afholdes tre temaworkshops:

24. oktober 2019 kl. 15.30-18.30: Temadrøftelse om barnets/den unges mestring af sit handicap

Fokus på temadrøftelsen er barnet med handicap, og hvordan vi kan støtte barnet/den unge med at mestre dét at have et handicap? Fokus vil være på, hvordan vi som forældre og fagpersoner kan støtte barnet/den unge til selvstændigt at mestre egen sundhed, fritid og venskaber, kommunika-tion, følelser, selvforståelse mm.

31. oktober 2019 kl. 15.30-18.30: Temadrøftelse om trivsel i familier med børn med handicaps
Hvordan styrker vi trivslen i en familie med børn med handicaps? Fokus på temadrøftelsen er famili-ens trivsel, og hvordan I som familie mestrer jeres situation. Det er også fokus på søskendes trivsel og jeres inputs til, hvordan jeres netværk kan bringes i spil og understøtte jer som familie.

5. november 2019 kl. 15.30-18.30: Temadrøftelse om samarbejde og sammenhæng i indsatser på tværs af Randers Kommune
Fokus på temadrøftelsen er på samarbejdet mellem jer som forældre og fagpersoner i Randers Kom-mune, herunder hvordan vi sammen kan arbejde med at styrke sammenhængen i de indsatser, som jeres barn og familie modtager på tværs af Randers Kommune. Der er også fokus på hvordan vi bedst muligt støtter barnet/den unge i livets overgange - både fra dagtilbud til skole og videre ud i voksenlivet.

 

På hver workshop vil der være oplæg der skal inspirere os til at komme med gode ideer til udvikling af børnehandicapområdet. Alle workshops afholdes ved Laksetorvet 1, 8900 Randers i lokale D2.58.

Vi håber at se så mange unge, forældre, pårørende og samarbejdspartnere. I er meget velkomne til at deltage i alle tre workshops, men I kan også vælge blot at deltage i en eller to workshops.


Tilmelding

Tilmeldingsfrist fem hverdage før workshoppen. Alle workshops afholdes på Laksetorvet 1, 8900 Ran-ders C. Du tilmelder dig ved at skrive til mailen Boernehandicapplan@randers.dk . I mailen bedes du skrive deltagerantal og hvilke(n) workshop du/I ønsker at deltage i.