Bostøtte

Hvis det er svært at klare dagligdagen, er der i Randers Kommune mulighed for at få hjælp, støtte, rådgivning og vejledning i eget hjem.

Er man udviklingshæmmet, er det muligt at få bostøtte af Bostøtteteamet handicap. Er man udviklingsforstyrret, har ADHD, Asperger eller har en senhjerneskade, er det muligt at få bostøtte af Specialvejlederteamet. Det er socialafdelingen, der visiterer til bostøtte.

Bostøtteteamet Handicap

Voksne udviklingshæmmede, der bor i eget hjem og har svært ved at klare sig uden hjælp i dagligdagen, kan få hjælp af Bostøtteteamet handicap.

Teamet kan hjælpe, støtte, rådgive og vejlede om for eksempel:

  • Økonomi.  
  • Kontakt til offentlige myndigheder.
  • Indkøb og madlavning.
  • Strukturering af dagligdagen.
  • Planlægning af fritidsaktiviteter.
  • Hjælp til sociale kontakter.

Sådan søger man om bostøtte

For at søge om bostøtte, skal man i første omgang kontakte Socialafdelingen, Voksen. Herefter vil det blive vurderet, om betingelserne for at få bostøtte er opfyldt.

For at søge om bostøtte, skal man kontakte Socialafdelingen, Voksen. Herefter vil det blive vurderet, om betingelserne for at få bostøtte er opfyldt.