1 Kvalitetsstandard for økonomiske tilskud på børne-og ungehandicapområdet

(Serviceloven §§ 41 og 42) Vedtaget af byrådet den 9. december 2019

Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard?

På de første sider i kvalitetsstandarden kan du som forælder læse om, hvad formålet med støtten er, hvem der er i målgruppen, og hvad støtten kan bestå af. På den måde kan du som forældre til et barn med handicap danne dig et foreløbigt overblik over hvilke støttemuligheder, der typisk vil være for dit barns og din families behov. Dernæst kan du læse om, hvordan Myndighed børn og unge handicap behandler jeres henvendelse, og hvornår du kan forvente svar på, hvilken støtte du kan få. Til sidst kan du finde lovgrundlaget for kvalitetsstandarden. Når du har læst kvalitetsstandarden, står du måske tilbage med nogle spørgsmål, som du ikke kan finde svar på i kvalitetsstandarden. Disse spørgsmål kan du stille til Myndighed børn og unge handicap, som vil hjælpe med at besvare dine spørgsmål og forstå indholdet af kvalitetsstandarden.

Hvad er formålet med en kvalitetsstandard?

Kvalitetsstandarden er et supplement til den gældende lovgivning og Ankestyrelsens praksis og en måde at forventningsafstemme med dig om graden af den støtte, som Myndighed børn og unge handicap kan tilbyde til dit barn og din familie. Kvalitetsstandarden beskriver kommunens serviceniveau, det vil sige, hvad der vil være gældende i de fleste situationer. Standarden understøtter dermed, at du og andre forældre til børn med handicap får samme muligheder for at modtage støtte. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de konkrete afgørelser altid skal bero på et individuelt skøn, og dermed tage afsæt i dit barns og din som forældre og families forudsætninger og behov

Det er en fælles opgave at finde den rette støtte til dit barn

I Randers Kommune vægter vi dialogen med både dit barn og dig som forældre højt. Dette betyder, at Myndighed børn og unge handicap inddrager dit barn og dig som forælder i den proces, der leder op til, at der træffes en afgørelse om, hvorvidt dit barn eller du som forældre og din familie kan få støtte samt omfanget af den støtte, I kan få. Her er det vigtigt, at du er opmærksom på, at du som forælder har en aktiv rolle i at hjælpe til med, at dit barns sag oplyses bedst muligt, så barnet og din familie får den støtte, som passer bedst til jeres behov. Det betyder, at du skal hjælpe Myndighed børn og unge handicap med at ”komme hele vejen” rundt om barnets og dit/familiens behov. Når dit barn eller du som forælder og/eller familie modtager støtte, sker det med udgangspunkt i serviceloven. Serviceloven bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Formålet med støtten er at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig, klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Her er det også vigtigt at nævne for dig, at afgørelser efter serviceloven altid skal træffes på baggrund af både faglige og økonomiske hensyn.

Vi inddrager også andre aktører for at sikre en tidlig og helhedsorienteret indsats

Vi prioriterer forebyggende indsatser højt, da en tidlig indsats kan bidrage til, at de udfordringer dit barn og du som forælder står over for ikke vokser sig større, men at der tilrettelægges et forløb, så dit barn eller du får støtte til de pågældende udfordringer, og det sker på en helhedsorienteret måde. Det betyder, at når du samarbejder med Myndighed børn og unge handicap, sker det altid med baggrund i dit barns og familiens samlede livssituation. Det betyder, at du også kan opleve, at:

  • Myndighed børn og unge handicap vil foreslå at inddrage andre relevante aktører, både i og uden for kommunen, for at sikre den helhedsorienterede sagsbehandling.
  • Myndighed børn og unge handicap måske vil fortælle dig om indsatser i andre kvalitetsstandarder, som beskriver andre støttemuligheder.

Generelt om børne-og ungehandicapområdets kvalitetsstandarder

Socialområdet har i alt 5 kvalitetsstandarder på børne-og ungehandicapområdet, der omhandler følgende former for støtte i serviceloven:

  1. Økonomiske tilskud til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
  2. Forebyggende indsatser, ledsagelse og afløsning/aflastning
  3. Foranstaltninger i form af familiekonsulent, kontaktperson eller døgnaflastning
  4. Anbringelse uden for hjemmet
  5. Hjemmetræning

Vi laver kvalitetsstandarder på børneområdet for dels at beskrive de former for støtte, som Myndighed børn og unge handicap ofte modtager henvendelser eller ansøgninger om, og dels give dig som forælder et overblik over, hvor bredt indsatserne kan spænde i variation, omfang og intensitet på børneområdet -fra økonomiske tilskud som den mindst indgribende til anbringelse som den mest vidtgående indsats.

Kvalitetsstandarderne er rettet mod børn og unge under 18 år med betydelige og varige funktionsnedsættelser, medmindre andet fremgår af standarderne. Formålet med indsatserne i kvalitetsstandarderne er forskellige, eksempelvis er indsatserne i standard nr. 1 og 5 af økonomisk kompenserende karakter, mens indsatserne i nr. 2 og 3 har fokus på, i et samarbejde med dig som forælder, at styrke både dit barn og din families samlede mestring af eget liv i hjemmet med vægt på de ressourcer, I hver især har og kan bidrage med. En anbringelse uden for hjemmet vil ske, når det på baggrund af en børnefaglig undersøgelse vurderes, at en anbringelse er den mest hensigtsmæssige indsats i forhold til dit barns støttebehov.

Indsatserne i de 5 kvalitetsstandarder kan kombineres. Derfor vil du måske opleve, at når du som forælder kontakter os, vil vi også kigge på andre kvalitetsstandarder sammen med dig, for at sikre at dit barn og din familie får en helhedsorienteret indsats, som imødegår jeres samlede behov. Du vil ligeledes kunne opleve, at vi vil inddrage anden relevant støtte efter serviceloven, som ikke fremgår af vores kvalitetsstandarder. Hvis den samlede indsats indeholder en kombination af flere indsatser eksempelvis både aflastning, merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, så kan en ændring i den ene indsats også få betydning for de andre indsatser, dit barn eller I modtager. Dette skyldes, at kommunen er forpligtet til at sikre, at der ikke sker dobbeltkompensation, det vil sige, at dit barn, du som forælder eller familien ikke modtager hjælp efter forskellige bestemmelser til det samme formål og behov. Det gælder særligt for indsatserne i kvalitetsstandard 1, 2 og 3.

Som udgangspunkt er ingen indsatser varige, og Myndighed børn og unge handicap følger løbende op på, om den iværksatte indsats fortsat opfylder sit formål og lovens betingelser. Det betyder, at indsatsen omkring dit barn og jeres familie kan ændre sig, så omfanget af f.eks. et tilskud eller indsats enten nedsættes eller forøges. En opfølgning kan også medføre, at der iværksættes en anden form for støtte f.eks. grundet ændringer, eller at indsatsen skal ophøre, hvis formålet er opnået, eller dit barns behov har ændret sig.

Du skal være opmærksom på, at når dit barn fylder 18 år, så skal støtten i stedet vurderes efter reglerne i servicelovens afsnit 5, som omhandler støtte til voksne, medmindre der er tale om efterværn eller opretholdt anbringelse. Dit barn og du som forælder vil i god tid modtage grundig vejledning omkring overgangen fra barn til voksen af Randers Kommune.

Kvalitetsstandard nr. 1: Økonomiske tilskud

Denne kvalitetsstandard beskriver støtte i form af økonomiske tilskud, som du kan få som forælder til et barn med nedsat funktionsevne.

Det kan for det første være tilskud til at dække de ekstra udgifter, såkaldte merudgifter, som er nødvendige følger af dit barns funktionsniveau, og som er udover, hvad der er almindeligt at have. Merudgiftsydelsen er subsidiær, hvilket betyder, at det altid først skal udelukkes, at udgiften ikke kan dækkes efter en anden bestemmelse i serviceloven eller anden lov, før der vil kunne ydes støtte i form af merudgifter.

For det andet kan støtten bestå af tilskud til at kompensere dig helt eller delvist for det indtægtstab, du vil have, hvis du grundet dit barns nedsatte funktionsevne er nødt til at passe barnet i hjemmet.

Hvad er formålet med støtten? 

Formålet med støtten er at medvirke til, at I som familie kan leve så normalt som muligt på trods af dit barns nedsatte funktionsevne, den kroniske eller langvarige lidelse.Formålet er videre at medvirke til at hindre, at dit barns nedsatte funktionsevne, kroniske eller langvarige lidelse forværres, eller får andre og mere alvorlige følger. Endelig kan det økonomiske tilskud også medvirke til, at dit barn kan forblive hjemme i familien og dermed undgå anbringelse uden for hjemmet.

Hvem omfatter denne støtte? 

For at være i målgruppen for merudgiftsydelsen eller tabt arbejdsfortjeneste gælder helt generelt, at dit barn skal være under 18 år, have en betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne, ellerpsykisk funktionsevne, en indgribende kronisk eller indgribende langvarig lidelse. De begreber, som indgår i denne definition, er uddybet her i afsnittet. Derudover kan du også læse om nogle særlige forhold om hjælpemidler, medicin samt kost, som har betydning for vores vurdering af, om dit barn er i målgruppen. Du skal desuden bemærke, at der også er nogle specifikke betingelser, som skal være opfyldt for at få merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. De fremgår under afsnittene om de enkelte ydelser.

Uddybende forklaringer

Du kan finde forklaringer på nogle af de betingelser, der fremgår af målgruppebeskrivelsen:

  • Betydelig betyder, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i dit barns dagligdag.
  • Varig betyder, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af barnets funktionsevne, og at der i lang tid fremover vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Det skal derfor være muligt at vurdere/konstatere, hvilke og hvad følgerne af dit barns lidelse eller funktionsnedsættelse er. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at dit barn er i en særlig risikogruppe for at blive ramt af en lidelse, hvorfor eksempelvis spædbørn, som er disponeret for allergi, ikke vil være i målgruppen.
  • Indgribende betyder, at lidelsen skal have alvorlige følger for dit barn i den daglige tilværelse.
  • Kronisk betyder, at sygdomstilfælde og lignende som fra det tidspunkt, hvor de opstår, normalt vil vare i flere år. I vejledningen omsærlig støtte til børn og unge under afsnittet om merudgifter fremgår, at der i praksis lægges vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud.
  • Langvarig betyder, at lidelsen skønnes at vare mindst et år. Det er dog ikke udelukket at yde støtte, selvom lidelsen kan forventes at vare mindre end et år. Det afgørende er betydningen og konsekvensen af den nedsatte funktionsevne.

Hvis dit barn bruger et hjælpemiddel, så skal vurderingen af, om barnet er inden for målgruppen til merudgiftsydelsen, foretages ud fra barnets funktionsniveau med brug af hjælpemidlet. Dette følger af Ankestyrelsens praksis på merudgiftsområdet.

Hvis dit barn er i medicinsk behandling skal vurderingen af, om barnet er inden for målgruppen, som udgangspunkt foretages i barnets funktionsniveau med medicin. Barnets funktionsevne skal dog vurderes uden medicin, hvis ophøret med medicin vil være akut livstruende eller medføre umiddelbar risiko for varig eller væsentlig funktionsnedsættelse. Dette følger ligeledes af Ankestyrelsens praksis på merudgiftsområdet.

Det er ikke diagnosen, men derimod følgerne af barnets nedsatte funktionsevne, der er afgørende. Som udgangspunkt vil børn under udredning ikke være i målgruppen. Baggrunden er, at en udredning af barnets funktionsniveau ofte vil være nødvendig for at vurdere, om barnet er inden for målgruppen, eller om andre indsatser, eksempelvis hjælpemidler eller/og medicinsk behandling, i stedet vil kunne afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse. Der kan dog være undtagelser, hvor et barn under udredning efter en konkret vurdering er i målgruppen.

Myndighed børn og unge handicap foretager en bred vurdering i forhold til dit barns samlede livssituation. I vurderingen vil indgå funktionsnedsættelsens betydning i forhold til dit barns aktivitetsniveau, skole-og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold mv.

Hvis dit barn vurderes at opfylde de helbredsmæssige betingelser, vil Myndighed børn og unge handicap herefter foretage en vurdering af, om de øvrige betingelser er opfyldt.

Særligt om kost og diætpræparater

Hvis dit barn lider af fødevareallergi, herunder mælkeallergi og laktoseintolerans, er forældrene ikke automatisk omfattet af målgruppen for merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Det er ikke diagnosen, der er afgørende, men den samlede vurdering af, om lidelsen for dit barn har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Merudgifter

Hvilke øvrige betingelser er der for, at du kan få tilskud til merudgifter? 

Du kan læse de overordnede betingelser for vores vurdering af, om du er i målgruppen i afsnittet ’Hvem omfatter denne støtte?’. Derudover er der en række særlige betingelser i forhold til merudgifter, der fremgår af dette afsnit.

Det er en betingelse, at merudgifterne ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i serviceloven eller anden lovgivning. Det er videre en betingelse, at dit barn er hjemmeboende. Du vil forsat være berettiget, hvis dit barn eksempelvis er midlertidigt indlagt på sygehus eller på midlertidige aflastningsophold. Hvis dit barn er anbragt uden for hjemmet vil du dog ikke være berettiget til merudgifter, da dit barn ikke er hjemmeboende.

Det er en betingelse, at der er tale om en nødvendig merudgift, der er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og er knyttet til forsørgelsen af dit barn.

Behovet for den enkelte merudgift vil blive vurderet i forhold til børn på samme alder og i samme livssituation, som ikke har en funktionsnedsættelse. Du skal som forælder derfor selv afholde den del af udgifterne, som svarer til de udgifter, en børnefamilie normalt ville have haft.

Hvis du søger om dækning af merudgifter til flere børn, skal der tages konkret stilling til, om hvert barn er omfattet af målgruppen. Merudgifterne til hvert barn vildog blive lagt sammen, når det skal vurderes, om det samlede beløb overstiger minimumsbeløbet.

Det er ligeledes en betingelse, at dine samlede merudgifter årligt skal overstige lovens aktuelle minimumsbeløb på 4945 kr. årligt (2019-niveau). Det betyder,at merudgifterne først kan udbetales, når de overstiger dette minimums beløb.

Hvad kan støtten til mig bestå af? 

Du kan få økonomisk støtte til at dække de ekstra udgifter, som du kan have, som er nødvendige følger af dit barns funktionsniveau, og som er udover, hvad der er almindeligt at have.

Det er ikke muligt at angive alle de merudgifter, som du kan ansøge om. Myndighed børn og unge handicap foretager en konkret vurdering af, om hver merudgift opfylder betingelserne. Eftersom der er tale om en konkret vurdering, så vil der være forskel på, om nedenstående eksempler på merudgifter kan dækkes.

Nedenfor er oplistet en række eksempler på, hvad en merudgift kan være:

  • Medicin: Medicinudgiften til børn kan maksimalt udgøre Lægemiddelstyrelsens maksimumbeløb for egenbetaling til medicin.
  • Kurser: Der lægges blandt andet vægt på, om kurset gør dig som forælder bedre i stand til at have barnet hjemme, passe, pleje og kommunikere med dit barn. Der ses også på, om kurset er tilbudt på anden vis, og om kurset har mere ferielignende karakter.
  • Transport: Eksempelvis kørsel med taxa til SFO eller institution, idet omfang udgiften overstiger den udgift forældre i samme livssituation har til transport af børn uden funktionsnedsættelser på samme alder. Kørslen til og fra skole kan søges i Børn og Skole.
  • Beklædning: Almindeligt tøj, som det er nødvendigt at omforandre, for at det kan bruges af barnet.
  • Kost-og diættilskud
  • Tilskud til kost ved indlæggelse på sygehus
  • Ekstra vask: Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis dit barn har eksemlidelse, enuresis og encoprese.
  • Cykler –trehjulede, efterløbere, tandem m.v.: Der kan ydes tilskud, hvis barnet skal bruge dette til leg og fritid.
  • Bolig: Nødvendige merudgifter ved boligskifte på grund af barnets nedsatte funktionsniveau.

Særligt vedrørende barnepige

Serviceloven indeholder flere bestemmelser om aflastning af dit barn. Hvis dit barn har en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og har et behov for aflastning, så vil Myndighed børn og unge handicap foretage en vurdering af, hvilken bestemmelse aflastning bevilges efter. Aflastning kan ydes af hensyn til dig som forælder og øvrige familie efter servicelovens § 84, jf. § 44 eller af hensyn til dit barns behov for særlig støtte efter servicelovens § 52. Du kan læse mere om muligheder for aflastning i disse tilfælde i kvalitetsstandard nr. 2 (§ 84, jf. § 44) og 3(§ 52).

Hvis aflastningen efter disse bestemmelser ikke er tilstrækkeligt til at imødekomme behovet for aflastning, så vil Myndighed børn og ungehandicap foretage en vurdering af, om det er muligt at dække merudgiften til en barnepige til aflastning i dit eget hjem. Efter en konkret vurdering kan aflastningsmulighederne kombineres.

I forhold til barnepige lægges vægt på årsagen til behovet for barnepige, ligesom der vil være en konkret vurdering af din families behov for barnepige. Der kan eksempelvis være tale om situationer, hvor der er en merudgift på grund af højere aflønning af barnepigen, fordi dit barns funktionsnedsættelse gør, at det er nødvendigt med en barnepige med særlige kvalifikationer. Der kan også være tale om situationer, hvor dit barn på grund af funktionsnedsættelsen ikke kan deltage i familiens almindelige aktiviteter f.eks. familiefester.

Omfanget af barnepigetimer vurderes udfra en samlet vurdering af din families samlede belastningsgrad samt en helhedsvurdering af din families samlede behov for støtte.

Det forventes, at familier med børn under 11 år normalt har behov for en barnepige til deres børn, hvis de skal noget, og derfor vil der være en egenbetaling for udgiften til barnepige. Aldersgrænsen er vurderet i forhold til den alder børn har, når de slutter i 3. klasse og ikke længere er i aldersgruppen for børn i SFO. Børn i denne alder forventes normalt at kunne være alene hjemme i dagtimerne.

Som udgangspunkt forventes, at børn fra 8. klasse kan være alene hjemme i aftentimerne. Denne aldersgrænse er vurderet i forhold til den alder, unge mennesker har, når de kan deltage i klub- og ungdomsaktiviteter om aftenen.

Hvordan beregner vi din ydelse, og hvordan foregår udbetalingen?

Løbende merudgifter

Merudgiftsydelsen beregnes efter en konkret vurdering af dine sandsynliggjorte eller dokumenterede merudgifter ved forsørgelsen af dit barn. At merudgifterne skal være sandsynliggjorte betyder, at der ikke kan kræves dokumentation for afholdelsen af udgifterne, men at Myndighed børn og unge handicap foretager en vurdering af, om det er sandsynligt, at du som forælder har disse udgifter, hvis de ikke er dokumenterede. I de fleste tilfælde vil en egentlig dokumentation i form af kvitteringer mv. for det seneste års forbrug være den letteste måde for dig at sandsynliggøre en udgift.

Merudgiftsydelsen fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Merudgiftsydelsen kan udbetales til forældremyndighedsindehaver, biologiske forældre uden forældremyndighed, pårørende, der faktisk forsørger barnet i hjemmet, personer, der har barnet i privat familiepleje og faktisk forsørger barnet i deres hjem med tilskud fra forældrene.

Randers Kommune tilbyder at afregne forskellige ydelser direkte med leverandører. Her kan eksempelvis nævnes dækning af merudgifter til kørsel med taxa.

Enkeltstående merudgift?

Hvis du allerede får dækket dine merudgifter hver måned, og der opstår et behov for dækning af en enkeltstående merudgift, eksempelvis uforudsete udgifter til en flytning, kursus eller værkstedregning, så kan dette ske ved en enkeltstående udbetaling uden regulering af dit månedlige beløb. En enkeltstående udbetaling forudsætter, at udgiften er nødvendig følge af dit barns nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning.

Dækning af en enkeltstående merudgift forudsætter, at du allerede er berettiget til merudgifter.

Hvis den enkeltstående merudgift overstiger lovens minimumsbeløb, så er det ikke en forudsætning, at du i forvejen månedligt modtager dækning af merudgifter. Et eksempel kunne være, at dit barn er omfattet af målgruppen for merudgifter, men at de samlede merudgifter på ansøgningstidspunktet ikke oversteg minimumsbeløbet. Hvis der kommer en enkeltstående merudgift, og denne er over minimumsbeløbet og opfylder lovens betingelser, så kan dette ske ved en enkeltstående udbetaling.

Hvordan følger vi op på, at den støtte, som dit barn og familie får. fortsat passer til vores behov?

Randers Kommune skal ifølge servicelovens §148, stk. 2 løbende følge den enkelte sag for at sikre os, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Vi skal herunder være opmærksom på, om derer behov for at yde andre former for hjælp.

Når du modtager støtte, har du pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for den modtagne støtte. Dette fremgår af retssikkerhedslovens § 11, stk.2.

Merudgiftsydelsen er en løbende bevilling uden slutdato. Der foretages opfølgning mindst én gang årligt med henblik på at vurdere, om I fortsat opfylder betingelserne.

Som udgangspunkt vil du en gang om året få reguleret beløbet for de løbende merudgifter, hvis du kan sandsynliggøre, at du har stigende merudgifter. Du får kompensation med tilbagevirkende kraft, hvis dine merudgifter bliver godkendt. Vær opmærksom på, at du skal kunne sandsynliggøre eller dokumentere, hvornår dine merudgifter er steget.

Du vil modtage en afgørelse med klagevejledning, hvis der ved opfølgningen sker ændringer i din merudgiftsydelse.

Hvis opfølgningen viser, at betingelserne for tilskud ikke længere er opfyldt, eller hvis merudgifterne er lavere end oprindeligt antaget, og de samlede merudgifter ikke overstiger minimumsbeløbet, så vil der blive truffet afgørelse om ophør af dækning af dine merudgifter. Du har mulighed for at klage over denne afgørelse.

Tilskud til dækning af merudgifter er forudbetalt og bortfalder ved udgangen af den måned, hvor dit barn bliver 18 år. Når dit barn fylder 18 år, skal merudgifter i stedet vurderes efter servicelovens § 100. Du kan læse mere om betingelserne i §100 i kvalitetsstandard nr. 13.

Tabt arbejdsfortjeneste

Hvilke øvrige betingelser er der for, at du kan få tabt arbejdsfortjeneste?

Du kan læse de overordnede betingelser for vores vurdering af, om du er i målgruppen i afsnittet ’Hvem omfatter denne støtte?’. Derudover er der en række særlige betingelser i forhold til tabt arbejdsfortjeneste, der fremgår af dette afsnit.

Det er en betingelse, at det er nødvendigt at passe dit barn i hjemmet på grund af den nedsatte funktionsevne, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er dig som forælder, der passer barnet. Det er videre en betingelse, at tab af arbejdsindtægt er en direkte følge af, at du skal passe dit barn i hjemmet.

I vurderingen af om det er mest hensigtsmæssigt, at det er dig som forælder, der passer barnet i hjemmet, vil det blive undersøgt, om dit barn vil kunne passes af andre. Eksempelvis om en barnepige vil kunne passe dit barn, indtil du kommer hjem fra arbejde. Myndighed børn og unge handicap vil også indhente oplysninger fra dagtilbud eller skolen, om de kan støtte op om dit barn, så det kan være i dagtilbud eller skole med andre børn. Hensynet til søskende kan også have indflydelse på, hvorvidt du kan være berettiget til tabt arbejdsfortjeneste.

For at du kan modtage tabt arbejdsfortjeneste, skal dit barn forsørges i hjemmet. Du vil forsat være berettiget, hvis dit barn eksempelvis er midlertidigt indlagt på sygehus eller på midlertidige aflastningsophold. Hvis dit barn er anbragt uden for hjemmet, vil du ikke være berettiget til tabt arbejdsfortjeneste, da dit barn ikke er forsørget i hjemmet. En undtagelse hertil vil være, når dit barn skal på sygehuset grundet sin funktionsnedsættelse eller lidelse, og det vurderes, at din tilstedeværelse på hospitalet vil være det mest hensigtsmæssige for barnet.

Hvad kan støtten til mig bestå af?

Du kan få økonomisk tilskud til at kompensere dig helt eller delvist for det indtægtstab, du vil have, hvis du grundet dit barns nedsatte funktionsevne er nødt til at passe barnet i hjemmet.

I vurderingen vil blandt andet indgå, i hvilket omfang dit barn har mulighed for at benytte sig af de tilbud, der er i forhold til dit barn. Her kan der eksempelvis være tale om pasning i daginstitution, SFO efter endt skoletid eller heldagsskoletilbud.

I forhold til eksempelvis skole, så er udgangspunktet derfor, at der ikke kan ydes tabt arbejdsfortjeneste, i det omfang dit barn har et egnet skoletilbud. Der kan dog være situationer, hvor dit barn i princippet har et egnet skoletilbud, men på grund af sin funktionsnedsættelse ikke er i stand til at benytte skoletilbuddet i kortere eller længere perioder. Her kan der efter en konkret vurdering være mulighed for at yde tabt arbejdsfortjeneste.

Der kan ikke gives kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til dig, som forælder i forbindelse med eventuelle lukkedage i børnehave eller lignende. Du vil som andre forældre skulle tilrettelægge, hvordan dit barn kan passes på disse dage, eksempelvis ved afholdelse af ferie-eller fridag fra arbejde.

Der kan ikke gives kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i den tid, hvor dit barn hjemmeundervises.

Der er to former for tabt arbejdsfortjeneste:

  1. En løbende ydelse med en konkret antal ugentlige timer
  2. En ydelse i forhold til lejlighedsvis fravær fra arbejdspladsen

Tabt arbejdsfortjeneste udbetales, når et indtægtstab kan dokumenteres ved eksempelvis en lønseddel eller et regnskab. Der foretages fradrag for sparede udgifter til eksempelvis transport eller pasning. I helt særlige situationer kan der udbetales tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig. Det kan eksempelvis være, hvis det er lægeligt anbefalet, at begge forældre er tilstede.

Løbende tabt arbejdsfortjeneste

Beregningen af timetallet, som der kan ydes tabt arbejdsfortjeneste til, vurderes på baggrund af blandt andet disse elementer:

  • Dit barns funktionsnedsættelse
  • Pleje-og pasningsopgaven
  • Tilrettelæggelsen af dagligdagsopgaver
  • Din familiens samlede situation

Lejlighedsvis tabt arbejdsfortjeneste

Ved lejlighedsvis tabt arbejdsfortjeneste til kontrol/behandlinger mv. er betingelsen for dækning, at der er tale om betydeligt fravær. Hvis behovet for lejlighedsvis tabt arbejdsfortjeneste skyldes skolemøder, er tre ekstraordinære møder oveni de almindelige møder også sædvanligt for familier med børn, som ikke har funktionsnedsættelse. Aftaler med læger/psykolog/fysioterapeut mv. skal søges planlagt udenfor arbejdstiden. Der kan bevilges fravær i den tid aftalen, og transport dertil varer.

Hvordan beregner vi din ydelse og hvordan foregår udbetalingen?

Beregningen af tabt arbejdsfortjeneste tager udgangspunkt i dit seneste indtægtsgrundlag. Hvis du driver selvstændig virksomhed, så tages der udgangspunkt i et regnskab.

Timelønnen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt. Der er dog i loven fastsat et loft, så bruttoindtægten ikke kan overstige et fastsat beløb, der reguleres årligt. (31.249 kr. pr. måned i 2019)

Kommunen indbetaler efter reglerne i Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag af tabt arbejdsfortjeneste. Du betaler 1/3 af ATP bidraget og kommunen betaler 2/3 af bidraget. Hvis du havde en pensionsordning umiddelbart op til bevilling af tabt arbejdsfortjeneste, indbetaler kommunen tilsvarende pensionsbeløb, dog maksimalt 10%.

Udbetalingen af din lejlighedsvist tabt arbejdsfortjeneste sker en gang om måneden, når du indsender dokumentation for, at der har været et indtægtstab.

Hvordan følges der op på, at den støtte, som mit barn og familie får, fortsat passer til vores behov?

Randers Kommune skal ifølge servicelovens §148, stk. 2 løbende følge den enkelte indsats for at sikre os, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Vi skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp.

Når du modtager støtte, har du pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for den modtagne støtte. Dette fremgår af retssikkerhedslovens § 11, stk.2.

Tabt arbejdsfortjeneste er en løbende bevilling uden slutdato. Der foretages opfølgning mindst én gang årligt med henblik på at vurdere, om du fortsat opfylder betingelserne.

Når formålet med bevillingen på tabt arbejdsfortjeneste er opnået, ophører bevillingen. Hvis der træffes afgørelse om nedsættelse eller ophør af tabt arbejdsfortjeneste, så modtager du en afgørelse med klagevejledning.

Ved et ophør så fortsætter din ret til tabt arbejdsfortjeneste i en varslingsperiode på 14 uger fra den dag, du modtager afgørelsen om ophør. Udover varslingsperiode er der ved ophør af tabt arbejdsfortjeneste også en afviklingsperiode på 14 uger.

Hvis du er enig i ophøret, så løber varslingsperioden og afviklingsperioden parallelt. Det vil sige, at du har ret til ydelsen i 14 uger i alt, regnet fra tidspunktet for kommunens afgørelse. Hvis du ikke er enig i ophøret, så vil afviklingsperioden på 14 uger først starte, når varslingsperioden på 14 uger udløber.

Der er følgende undtagelser hertil:

  • Hvis du har aftalt en bestemt periode med dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
  • Hvis du selv ønsker, at afviklingsperioden skal være kortere.

Hvis du i afviklingsperioden opnår en arbejdsindtægt, ophører udbetalingen af hjælp i det omfang, indtægten modsvarer den ydede hjælp. Det vil sige, at hvis du eksempelvis går op i arbejdstid inden afviklingsperioden ender, så bortfalder hjælpen i tilsvarende takt.

Bevillingen på tabt arbejdsfortjeneste ophører altid senest, når dit barn fylder 18 år.

Hvordan behandler Randers Kommune ansøgningen/henvendelsen?

Myndighed børn og unge handicap vil efter jeres ansøgning eller henvendelse gå i gang med at undersøge, om betingelserne for merudgifter eller tabt arbejdsfortjeneste, der er beskrevet under afsnittet ’Hvem omfatter denne støtte? er opfyldt.

Myndighed børn og unge handicap har brug for, at du som forælder hjælper til med at få de nødvendige oplysninger frem. Udover oplysninger fra jer, såkan der også være behov for at indhente fra andre relevante parter f.eks. læge, skole, sygehus.

Det kan også dreje sig om oplysninger fra andre dele af forvaltningen f.eks. oplysninger fra PPR, Sundhedsplejen mv. Vi vil altid indhente oplysninger med dit samtykke. Herudover kan der indhentes opgørelse over sandsynliggjorte merudgifter, herunder eksempelvis prisoverslag.

Myndighed børn og unge handicap foretager en konkret og individuel vurdering af, om betingelserne for merudgifter eller tabt arbejdsfortjeneste er opfyldt. I vurderingen er vi også forpligtet til at se på, om støtten eventuelt skal ydes efter andre love end serviceloven, og om socialområdet er den rette til at yde hjælpen eller behovet i stedet kan imødekommes med eksempelvis et hjælpemiddel.

Du vil få en skriftlig afgørelse med klagevejledning. Hvis du er berettiget til merudgifter eller tabt arbejdsfortjeneste vil det fremgå af afgørelsen, hvilket beløb, der kan udbetales af henholdsvis merudgiftsydelse eller tabt arbejdsfortjeneste.

I skal være opmærksom på, at I har mulighed for at få vejledning, hvis I ikke bliver bevilget den støtte, som I har søgt om.

Hvornår kan jeg forvente svar på hvilken støtte, der kan bevilges?

Byrådet i Randers Kommune har fastsat en sagsbehandlingsfrist på op til 8 uger for ansøgninger om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

Lovgrundlag

Uddrag af servicelovens § 41

Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne.

Uddrag af servicelovens § 42

Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

Herudover findes regler og information i bekendtgørelse og vejledning om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

Ordforklaringer

Ankestyrelsens praksis:

Ankestyrelsen træffer nogle afgørelser i sager, som de offentliggør, hvis de vurderer sagen er generel eller principiel. Disse afgørelser er bindende og sætter dermed en rettesnor for, hvordan kommuner efterfølgende skal behandle lignende sager.

At mestre eller opnå mestring:

Det betyder, at dit barn eller du som forælder og din familie bliver bedre til at klare forskellige situationer eller udfordringer, som opstår i jeres liv. Det kan eksempelvis være, at dit barn bliver bedre til at klare personlige og praktiske opgaver. Det betyder ikke, at man bliver god til alting, men at man så vidt muligt bliver bedre til flere ting. Det kan derfor også variere fra person til person.

Funktionsniveau/funktionsnedsættelse:

Det siger noget om dit barns evne til at mestre sine fysiske eller psykiske handicaps, og hvordan det påvirker/begrænser dit barns hverdagsliv.

Helhedsorienteret indsats:

En indsats, som tager udgangspunkt i hele dit barns og din families situation og behov, og som tænker de forskellige indsatser, som I får, sammen.

Sektoransvarlighedsprincippet:

Det betyder, at de forskellige offentlige sektorer hver især har en opgave i forhold til indsatsen over for mennesker med nedsat funktionsevne.

Skøn:

Der er mange bestemmelser i lovgivningen, hvor resultatet ikke kan læses direkte ud af loven. Derfor skal din sagsbehandler lave en vurdering af, om din situation giver dig ret til den støtte, som du har søgt om. Som en del af vurderingen vil din sagsbehandler lave en afvejning af, hvilke forhold, som skal indgå i vurderingen af din situation, og hvilke der skal lægges mest vægt på.