12 Kvalitetsstandard for ledsagerordning for voksne

(Serviceloven §97) Vedtaget af byrådet den 9. december 2019

Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard?

På de første sider i kvalitetsstandarden kan du læse om, hvad formålet med støtten er, hvem der er i målgruppen, og hvad støtten kan bestå af. På den måde kan du danne dig et foreløbigt overblik over, hvilke
støttemuligheder, vi kan samarbejde med dig omkring. 

Dernæst kan du læse om, hvordan du kan søge om støtte, hvordan vi behandler din henvendelse, og hvordan vi sammen med dig følger op på støtten. Til sidst kan du finde lovgrundlaget for kvalitetsstandarden. 

Når du har læst kvalitetsstandarden, står du måske tilbage med nogle spørgsmål, som du ikke kan finde svar på i kvalitetsstandarden. Disse spørgsmål kan du stille til en sagsbehandler fra Myndighed Handicap, som vil hjælpe dig med at besvare dine spørgsmål og forstå indholdet af kvalitetsstandarden.

Hvad er formålet med en kvalitetsstandard?

Kvalitetsstandarden er et supplement til den gældende lovgivning og Ankestyrelsens praksis, og en måde at forventningsafstemme med dig om graden af den støtte, som vi kan tilbyde dig. Kvalitetsstandarden beskriver kommunens serviceniveau, det vil sige, hvad der vil være gældende i de fleste situationer. Standarden understøtter dermed, at du og dine medborgere får samme muligheder for at modtage støtte. Det er dog
vigtigt, at være opmærksom på, at de konkrete afgørelser altid skal bero på et individuelt skøn, og dermed tage afsæt i dine forudsætninger og behov.

Det er en fælles opgave at finde den rette støtte til dig

I Randers Kommune vægter vi dialogen med dig højt. Dette betyder, at vi inddrager dig i den proces, der leder op til, at der træffes en afgørelse om, hvorvidt du kan få støtte og omfanget af den støtte, du kan få.
Her er det vigtigt, at du er opmærksom på, at du har en aktiv rolle i at hjælpe til med, at din sag oplyses bedst muligt, sådan at du får den støtte, som passer bedst til dine behov. Det betyder, at du skal hjælpe sagsbehandleren fra Myndighed Handicap med at ”komme hele vejen” rundt om dine behov. 

Når vi samarbejder med dig om støtte, gør vi det med udgangspunkt i serviceloven. Serviceloven bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Formålet med støtten er at fremme den enkeltes mulighed for
at udvikle sig, for at klare sig selv, eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Her er det også vigtigt at nævne for dig, at afgørelser efter serviceloven altid skal træffes på baggrund af både faglige
og økonomiske hensyn.

Vi inddrager også andre aktører for sikre en tidlig og helhedsorienteret indsats

Vi prioriterer forebyggende indsatser højt, da en tidlig indsats kan bidrage til, at de udfordringer du står over for ikke vokser sig større, men at der tilrettelægges et forløb, sådan at du får støtte til dine udfordringer og
det sker på en helhedsorienteret måde. 

Det betyder, at når du samarbejder med en sagsbehandler fra Myndighed Handicap, sker det altid med baggrund i din samlede livssituation. Det betyder, at du også kan opleve, at:

  • Sagsbehandleren fra Myndighed Handicap vil foreslå at inddrage andre relevante aktører, for at sikre
    den helhedsorienterede sagsbehandling 
  • Sagsbehandleren fra Myndighed Handicap måske også vil fortælle dig om indsatser i andre kvalitetsstandarder, som beskriver andre støttemuligheder

Generelt om kvalitetsstandarderne på voksenområdet

Socialområdet har i alt 10 kvalitetsstandarder på voksenområdet, som omhandler følgende former for støtte i serviceloven: 

  • Dagtilbud - Beskyttet beskæftigelse
  • Dagtilbud - Aktivitets- og samværstilbud
  • Afklaringssamtaler, gruppebaserede og individuel tidsbegrænset råd- og vejledningsforløb samt mestreringsvejledning 
  • Botilbud til voksne 
  • Aflastning til voksne 
  • Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) 
  • Ledsagerordning til voksne 
  • Merudgifter til voksne 
  • Specialundervisning for voksne 
  • Social behandling for stofmisbrug 

Denne kvalitetsstandard vedrører ledsagerordningen. Ordningen giver dig, der ikke kan færdes alene uden for dit hjem mulighed for at blive ledsaget til aktiviteter.

Måske du har behov for støtte udover det, som er beskrevet i lige netop denne kvalitetsstandard. Derfor vil du måske opleve, at når du kontakter os, vil vi også kigge på indsatser i andre kvalitetsstandarder sammen med dig for at sikre, at du får en samlet indsats, som imødegår dine behov. 

Kvalitetsstandarderne gælder for dig, hvor Randers Kommune er din handlekommune efter serviceloven, hvilket betyder at vi behandler dine ansøgninger og foretager opfølgning på støtte efter serviceloven.

Hvad er formålet med den støtte, som jeg modtager?

Formålet med ledsagerordningen er at give dig mulighed for at deltage i selvvalgte aktiviteter uden for dit hjem med henblik på at understøtte din selvstændighed, valgfrihed og ansvar for egen tilværelse. 

Hvem omfatter denne støtte?

Ledsagerordningen gælder for dig, som er mellem 18 år og 67 år. 

For at være i målgruppen skal følgende betingelser være opfyldt: 

  • Du kan ikke færdes alene uden for hjemme på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
  • Du kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk karakter. Socialpædagogisk karakter kan være, hvis du har behov for guidning eller adfærdsregulering. 
  • Du kan give udtryk for – ikke nødvendigvis verbalt – et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter 
  • Du er bevist om indholdet i aktiviteten. 

I vurderingen vil indgå, om der i lokalområdet udbydes aktiviteter svarende til dine selvvalgte aktiviteter, og hvor du har mulighed for at deltage uden ledsagelse. Du vil ikke være omfattet af målgruppen, hvis:

  • Din nedsatte funktionsevne er en følge af særlige sociale årsager eller sindslidelse, som betyder at ledsagelsen af dig vil kræve særlige kvalifikationer hos en ledsager 
  • Dit behov for ledsagelse er af socialpædagogisk karakter eksempelvis guidning eller adfærdsregulering 
  • Du modtager støtte efter servicelovens § 96 (borgerstyret personlig assistance) og § 98 (kontaktperson til døvblinde). Din ledsagelse til selvvalgte aktiviteter vil da være indeholdt i denne støtte. 

Hvis du før folkepensionsalderen er blevet bevilget ledsagerordningen, så beholder du din ordning efter overgangen til folkepension, så længe du fortsat opfylder betingelserne.

Hvad kan støtten til mig bestå af?

? Du har ret til 15 timers ledsagelse pr. måned, medmindre du allerede modtager ledsagelse til selvvalgte aktiviteter i eget hjem eller botilbud. Du kan læse mere nedenfor under afsnittet Hvis du allerede modtager ledsagelse til selvvalgte aktiviteter. 

Du kan få ledsagelse til en aktivitet uden for hjemmet, som du selv har valgt. Det kan være eksempelvis biografture, indkøb, deltagelse i undervisning, sportsudøvelse, møder, ture i naturen osv. Du kan ikke få ledsagelse til lægeordineret aktiviteter f. eks fysioterapi i form af bassintræning eller ridefysioterapi. Her vil vi se på andre bestemmelser som eksempelvis servicelovens § 85. 

Ledsagerordningen omfatter selve ledsagelsen og de funktioner, der er direkte forbundet med din ledsagelse. Det kan eksempelvis være hjælp til at tage overtøj af og på samt hjælp med kørestol og andre ganghjælpemidler. Ledsagerordningen skal supplere servicelovens øvrige ydelser, men ikke erstatte dem og omfatter eksempelvis ikke socialpædagogisk støtte og anden form for hjælp, herunder personlig pleje. En ledsager må derfor ikke forveksles med en kontakt- og støtteperson eller en besøgsven, men skal kun følge dig til dine ønskede aktiviteter uden for hjemmet.

Hvis du allerede modtager ledsagelse til selvvalgte aktiviteter

I de 15 timers ledsagelse pr. måned indgår også ledsagelse som du eksempelvis modtager som en del af støtten i dit eget hjem eller botilbud. Det betyder, at hvis du f.eks. modtager ledsagelse til selvvalgte aktiviteter i 10 timer om måneden i dit botilbud, så vil disse 10 timer blive fratrukket fra de 15 timer, hvorefter du vil have 5 timer til ledsagelse tilbage i din ledsagerordning.

Ledsagelse i grupper vil også blive fratrukket i de 15 timer, hvis det er en aktivitet, som du selv har valgt at få ledsagelse til. Et eksempel kunne være, at du ønsker at gå i biografen og andre medbeboere har samme ønske, og I derfor aftaler en fællestur i biografen. En fællestur til festival, som du gerne vil deltage i, vil også blive set som selvvalgt. 

Du kan ikke bruge ledsagetimer på forskud. Du kan dog inden for en periode på 6 måneder spare timer sammen til eksempelvis længere ture eller ferier. Timer, der er opsparet, men du ikke har fået opbrugt, bortfalder efter 6 måneder. 

Når du ønsker at spare ledsagertimer op, skal du være opmærksom på: 

  • Du kan først begynde at spare timer op fra det tidspunkt, hvor din ledsagerordning er trådt i kraft og ledsageren er godkendt og ansat af kommunen 
  • Du kan ikke spare mere end 90 timer op, selvom du ikke har brugt dine ledsagertimer. 
  • Alle timer i den igangværende måned skal bruges inden du kan bruge opsparede timer
  • Brugen af den opsparede tid skal ske i rækkefølge fra den nærmest foregående måned og videre månedsvis bagud inden for de seks måneder, og at 
  • Ikke forbrugte timer fra den første af de 6 måneder vil falde væk efter udløbet af 6 måneders perioden, såfremt de ikke er blevet anvendt.

Hvis du f.eks. har fået godkendt og ansat en ledsager fra 1. januar og du bruger 7 ud af de 15 timer i januar, så har du sparet 8 timer op og disse 8 timer vil bortfalde i juli måned, hvis du ikke har brugt dem forinden. 

Opsparingsaftalen kan aftales med kommunen, når der er behov for det og således også hen over et årsskifte. 

Ved ledsageopgaver uden for lokalområdet, skal alle din ledsagers lønnede timer medregnes. Det vil eksempelvis sige, at hvis ledsageren rejser tilbage uden dig, skal denne tid også regnes som ledsagelse. Det samme gælder også, hvis din ledsagere har ventetid, skal sove med mere. 

Hvilke udgifter vil jeg have?

Du skal selv afholde udgifter til 

  • Egne udgifter til transport 
  • Egne og ledsagerens udgifter til mad, drikke, entre og billetter
  • Ledsagerens transportudgifter under ledsagelsen.

Efter anmodning er det muligt at få tilskud til dækning af din ledsagers transport og andre aktiviteter. Tilskuddet kan dog ikke overstige et vist beløb. I 2019 er beløbet 901 kr. 

Beløbet udbetales som et samlet beløb én gang årligt og sker på baggrund af de sandsynliggjorte udgifter, svarende til den opgørelsesmetode, som anvendes til beregning af merudgifter i servicelovens § 100. Med sandsynliggjort udgift menes, at du udarbejder et overslag over, hvilke udgifter du har til din ledsagers transport og aktiviteter. I mange tilfælde vil en egentlig dokumentation i form af kvitteringer mv. være den letteste måde for dig, at sandsynliggøre en udgift. Sagsbehandleren fra Myndighed Handicap vurderer, om udgiften er sandsynliggjort, og om du dermed kan få udgiften dækket.

Hvem får jeg støtten fra?

Du har ret til selv at udpege en person til at være ledsager, når du har fået bevilget støtten. Der kan dog normalt ikke udpeges personer, som har en meget nær tilknytning til dig. Randers Kommune godkender og ansætter den udpegede person. Alternativt kan du få en ledsager fra Randers Kommunes ledsagekorps. 

Randers Kommune kan beslutte, at du kan få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud til en ledsager, som du selv ansætter. Det forudsætter, at du er i stand til at varetage arbejdsgiveransvaret for din ledsager. Arbejdsgiveransvaret indebærer, at du er ansvarlig for ansættelse, lønudbetaling, skattetræk mv., indbetaling af ATP og udbetaling af feriepenge. Hvis du ønsker at tage imod tilbuddet om selv at ansætte ledsageren, så tilbyder Randers Kommune at varetage lønadministrationen. 

Hvordan behandler Randers Kommune min ansøgning/henvendelse?

Når vi modtager din ansøgning eller henvendelse, vil du blive kontaktet af en sagsbehandler fra Myndighed Handicap. 

Sagsbehandleren vurderer, om du opfylder betingelserne for at få en ledsagerordning. Sagsbehandleren har brug for, at du hjælper til med at få de nødvendige oplysninger frem om blandt andet dit funktionsniveau, og hvilke behov du har under en ledsagelse. Der kan ofte være brug for at indhente oplysninger fra de tilbud, som du i dag modtager på socialområdet eller andre forvaltninger i Randers Kommune fx Sundheds- eller omsorgsområdet. Derudover kan vi også have brug for at få oplysninger fra andre relevante parter som eksempelvis din læge, skole, sygehus og lignende. 

Randers Kommune foretager en konkret vurdering ud fra sagens oplysninger og du vil modtage en afgørelse med klagevejledning efter § 97. Du vil blive tilbudt en handleplan efter servicelovens § 141. 

Du skal være opmærksom på, at du har mulighed for at få vejledning, hvis du ikke bliver bevilget det tilbud, som du har søgt om.

Hvornår kan jeg forvente svar på min ansøgning/henvendelse?

Randers Kommune skal i følge servicelovens § 148, stk. 2, løbende følge den enkelte indsats for at sikre os, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Vi skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. 

Når du modtager støtte, har du pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for den modtagne støtte. Dette fremgår af retssikkerhedslovens § 11, stk.2. 

Som udgangspunkt vil der minimum blive fulgt op hvert andet år på din ledsagerordning. I opfølgningen vil det bl.a. indgå, om du fortsat opfylder ordningens betingelser og om ordningen anvendes efter formålet, herunder at du kommer til aktiviteter uden for hjemmet. 

Lovgrundlag

Servicelovens § 97. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år. Ledsagelsen tilbydes til personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 

Stk. 2. Personer, der er visiteret til ledsagelse før folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, bevarer retten til ledsagelse efter overgang til folkepension. 

Stk. 3. En person, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person. 

Stk. 4. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse efter stk. 1 eller stk. 2. 

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbyde personer, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud til en ledsager, som de pågældende selv antager. Det er frivilligt for den berettigede at benytte tilbuddet. 

Stk. 6. Modtageren kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer herfor.

Stk. 7. Modtagerens udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen kan dækkes med et beløb på op til 663 kr. årligt. Beløbet ydes af kommunalbestyrelsen efter anmodning fra modtageren. 

Stk. 8. Der kan ikke ydes ledsagelse efter denne bestemmelse til personer, der har hjælperordning efter § 96. 

Stk. 9. Børne- og socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen. 

Herudover findes regler og information i bekendtgørelse og vejledning. 

Ordforklaringer

Ankestyrelsens praksis:

Ankestyrelsen træffer nogle afgørelser i sager, som de offentliggør, hvis de vurderer sagen er generel eller principiel. Disse afgørelser er bindende og sætter dermed en rettesnor for, hvordan kommuner efterfølgende skal behandle lignende sager. 

Funktionsniveau/funktionsnedsættelse:

Det siger noget om din evne til at mestre dine fysiske eller psykiske udfordringer samt særlige sociale problemer, og hvordan de  påvirker/begrænser dit hverdagsliv. Det kan f.eks. dreje sig om, at du kan have svært ved at skabe og fastholde relationer til andre, svært ved at gå i gang med opgaver og gennemføre dem eller strukturere din hverdag og aktiviteter eller færdes selvstændigt mm. 

Handlekommune:

Den kommune, der er ansvarlig for at behandle din ansøgning. 

Helhedsorienteret indsats:

En indsats, som tager udgangspunkt i hele din situation og behov, og som tænker de forskellige indsatser, som du får, sammen. 

Selvvalgt aktivitet:

Du har selv valgt at deltage i en aktivitet og er klar over, hvad indholdet i aktiviteten er. 

Skøn:

Der er mange bestemmelser i lovgivningen, hvor resultatet ikke kan læses direkte ud af loven. Derfor skal din sagsbehandler lave en vurdering af, om din situation giver dig ret til den støtte, som du har søgt om. Som en del af vurderingen vil din sagsbehandler lave en afvejning af, hvilke forhold, som skal indgå i vurderingen af din situation, og hvilke der skal lægges mest vægt på.